Efter Se og Hør-sagen: Journalister skal beskytte deres kilder bedre

Domsafsigelsen i Se og Hør-sagen rejser diskussion om kildebeskyttelse.

hvis de nu dømte redaktører og journalister på det kulørte ugeblad havde tænkt sig bedre om, havde der måske slet ikke været nogen Se og Hør-sag. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Scanpix)

Et væld af sms’er og emails var en vigtig del af begrundelsen for dommene i Se og Hør-sagen, som retten i Glostrup afsagde denne uge.

Og hvis de nu dømte redaktører og journalister på det kulørte ugeblad havde tænkt sig bedre om, havde der måske slet ikke været nogen sag.

- Uden det konkrete bevismateriale i form af sms’er og emails ville det nok have været svært for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden, vurderede mediejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole i Aarhus i P1’s ”Mennesker og medier” fredag.

Og selv om der blandt de fleste mediefolk er enighed om, at Se og Hørs brug af private kreditkort-oplysninger fra den såkaldte tys-tys-kilde ikke var i orden, rejser sagen dermed en række principielle problemer i forholdet mellem kilder og journalister.

Få dage før dommene i Se og Hør-sagen talte den amerikanske whistleblower Edward Snowden til omkring tusind danske journalister i Odense.

Han konstaterede blandt andet, at de fleste ikke er gode nok til at beskytte deres kilder.

Tine Johansen, næstformand i Dansk Journalistforbund, giver Snowden ret:

- Vi har ikke været helt gode og hurtige nok til at reagere på den viden, som Snowden-afsløringerne har bragt frem, sagde hun i ”Mennesker og medier”. Og tilføjede:

- Vi skal være bedre til at beskytte kilderne mod at blive overvåget og opdaget. Ikke for vores egen skyld, men for kildernes skyld.