Connie Hedegaard står i et mintgrønt lokale i Kulturministeriet. Foran hende sidder en hær af pressefolk og kameraer. Der bliver knipset og enkelte tv-journalister reporterer allerede direkte, selvom pressemødet ikke er gået i gang endnu.
Klokken er 11, og det er nu, hun skal præsentere det, som det såkaldte Public service-udvalg med hende som formand, har brugt de seneste to år på at finde frem til.
Politikerne, dagbladene og DR har længe været i gang med at diskutere det. Hvordan skal fremtidens public service se ud. Hvad er public service? Fylder DR for meget? Er de kommercielle medier ved at blive kvalt? Og er det DR’s skyld eller de sociale medier?
Egentlig skulle Connie Hedegaard og resten af udvalget have stået her senere. Men på grund af den store debat pressede kulturminister Bertel Haarder (V) på, for at få udvalget til at arbejde hurtigere. Og nu er den så klar. Den endelig fremtid for public service-medierne skal afgøres i de politiske forhandlinger om et nye medieforlig.
Nye medier udfordrer public service
Og public service er udfordret, slår Connie Hedegaard fast. Der er en generationskløft, hvor færre unge har flow-tv og får deres nyheder fra de sociale medier. Det betyder ifølge hende, at medieforbrugerne sidder i hver deres ekkokammer, hvor vi på de sociale medier taler med dem, vi er enige med. Og dermed forsvinder den fælles samtale, vi har i Danmark.
- Vi er heldigvis ikke der, hvor vi sidder i hver vores ekkokammer, endnu. Men vi risikerer at komme til at sidde i et samfund, hvor vi ikke længere kan blive enige om, om noget er sandt eller falskt.
- Her er det fristende at sammenligne med den amerikanske valgkamp lige nu, hvor man kan slippe af sted med at sige noget, som åbenlyst eller faktuelt er løgn. Men borgerne opdager det ikke, fordi de kun ser de medier, hvor de taler med folk, som de selv er enige med. Og der bliver demokratier og folkestyret udfordret, siger hun.
Vil ikke selv komme med løsning
Hvis man skal undgå det, så er der altså stadig brug for public service i en eller anden forstand, mener hun. Spørgsmålet er bare hvordan. Et spørgsmål, som Connie Hedegaard og resten af udvalget ikke vil give svar på.
På pressemødet præsenterer hun fem scenarier: Et, hvor public service helt bliver overladt til det kommercielle marked. Et, hvor public service-institutionerne nedlægges, og hvor alle medier kan søge penge til programmer eller hele kanaler i én public service-fond. Et tredje, hvor public service koncentreres hos DR. Et fjerde, hvor public service-medierne begrænses, samt et femte, hvor public service styrkes i et samarbejde mellem DR og private, og indholdet kun er dansk.
Ingen enkle løsninger
- Vi har eksplicit fået at vide, at vi ikke skal pege på nogen af scenarierne. Men det er klart, at hvis udvalget var blevet bedt om det, så tror jeg, at det var blevet en kombination af de forskellige scenarier.
Kan du så pege på nogle elementer, som du mener er gode?
- Nej, det kan gøres på forskellige måder og som en kombination. Men jeg håber, at udvalget nu har været med til at vise politikerne, at der er mange knapper, man kan skrue på, og at der ikke er nogen meget enkle løsninger. For hvis man skruer på én af knapperne, så risikerer man at få noget med, som man måske ikke ønskede, siger hun.