Hvordan skal vi i fremtiden sikre dansk medieindhold af kvalitet, når især yngre danskere ser mere og mere mod udenlandske mediegiganter som Netflix, Facebook og YouTube?
Det er Kulturministeriets Public service-udvalg sat i verden for at svare på, og i dag har de offentliggjort deres fem scenarier for fremtidens public service. Scenarierne skal ses som oplæg til debat og ikke som anbefalinger.
I to af scenarierne går udvalget direkte imod ønsker hos de borgerlige partier og Danske Medier om at reducere DR's betydning.
For hvor Dansk Folkeparti for et par måneder siden lagde op til at reducere Danmarks Radio med 25 procent over fem år, så foreslår Public service-udvalget i nogle af deres scenarier et styrket DR. Særligt i scenarie 5 får DR en ny rolle, hvor udvalget åbner for, at den gamle public service-institution skal åbne op og samarbejde mere med private aktører for at udvikle indhold, der tiltrækker unge og styrker den danske identitet.
1. Public service udelukkende på markedsvilkår
I det første scenarie overlades public service til markedet og er helt op til kommercielle interesser at udvikle. Det vil skabe et bedre forretningsgrundlag for de private medier, men det vil formentlig også betyde et væsentlig mindre udbud af danskproduceret indhold, der lever op til de samfundsmæssige og kulturpolitiske formål med public service, skriver udvalget.
2. Public service-finansiering af enkelte programmer og tjenester
Scenarie 2 sammenfatter udvalget med ordene "public service består, men institutioner forgår". Fremfor at have public service-institutioner som DR, Radio24syv og TV2's regioner, vil der istedet blive oprettet en public service-fond eller tidsbegrænsede bevillinger, hvor public service bliver lagt ud til hele kanaler og platforme i en periode.
Offentlig finansiering af enkeltprogrammer, serier og nettjenester hos kommercielle udbydere vil ideelt set skabe fleksibilitet og hurtighed og derfor afføde mere eksperimenterede indhold og udvikling af nye tjenester, skriver udvalget.
Det er derimod usikkert, hvad eventuelle betingelser for at søge penge i fonden vil betyde for kommercielle virksomheders interesse for at søge penge til at lave public service, ligesom det åbner op for en omfattende detalje-styring af indhold. Samtidig vil det måske gøre det uoverskueligt for medieforbrugeren at vide, hvad der er public service-indhold, og det skal sikres at public service-indhold ikke ender bag betalingsmure.
3. Et større og styrket DR
Scenarie 3 koncentrerer fremtidens public service hos et styrket DR. Det vil skabe en mere veldefineret afgrænsning mellem offentlig kontrollerede og rent markedsstyrede medier. Det er dog udvalgets opfattelse, at det ikke vil ændre synderligt på public service, som vi kender det i dag. Det betyder altså et salg af TV 2 Danmark, en nedlæggelse af Radio 24Syv og en sammenlægning af de regionale TV 2-virksomheder med DR
4. Begrænset public service hos DR
I Scenarie 4 begrænses public service. Kommercielle medier tager sig af størstedelen af det danskproducerede indhold, men public service-medier kun skal beskæftige sig med det, der bliver tilbage og ikke kan leve på det kommercielle marked.
Det vil give de private medier en konkurrencefordel og kan betyde, at danskere skal betale mindre i licens. Men samtidig må public service-indhold forventes at blive væsentligt mindre attraktivt, hvorfor målet med public service ikke opfyldes, skriver udvalget.
5. DR skal åbne op og samarbejde med private aktører
Til sidst har udvalget i scenarie 5 arbejdet med at danne bro over kulturkløften, mellem ældre, der stadig holder af flow-tv og papir-aviser, og yngre, der fortrinsvis finder nyheder på sociale medier.
Her skal DR som public service-institution i større grad samarbejde med private aktører ved blandt andet at åbne op for arkiv-indhold. Det skal føre til mere nyproduceret, dansk indhold, der vil virke mere attraktivt på unge forbrugere i forhold til især udenlandske tv-serier og film.
Det er denne model, der har de bedste forudsætninger for at kunne opfylde de grundlæggende public service-formål som eksempelvis styrkelsen af dansk kultur, sprog og sammenhængskraft, mener udvalget.