Mad- og vinanmelder hos Berlingske Søren Frank er villig til at smage det meste, og det har han sådan set også gjort.
Listen tæller blandt andet spareribs af sæl, fermenteret grindehval, saltet og tørret grindehval, vågehval, haj, havmågen mallemuk, søpølse og hest, fortæller han i programmet Ditlev og dæmonerne.
For nylig deltog Søren Frank i en "fuldstændig vanvittig herremiddag", der blev vældig omtalt på grund af den usædvanlige menu, han selv beskrev i en reportage i Berlingske.
På en betalt rejse til Færøerne spiste han blandt andet levende jomfruhummer, hvis hale kortvariget blev dyppet i kogende vand inden indtagelse.
"Herefter spiser man halen, mens man holder om kløerne, så de ikke bider en i næsen", skrev anmelderen blandt andet i sin reportage.
Aftenens dramatiske højdepunkt indtraf, da en levende ottearmet blæksprutte blev smidt på en varm teppanyaki-plade, flamberet og spist.
Beskrivelserne af middagen blev for meget for kampagnechef hos havmiljøorganisationen Sea Shepherd og tidligere EP-kandidat for Alternativet Valentina Crast, der efterfølgende valgte at politianmelde Søren Frank og flere andre middagsgæster for at have deltaget ved dyremishandling.
Vicepolitiinspektør ved Torshavn Politi Jogvan Joensen bekræfter overfor B.T. at have modtaget anmeldelsen, som mediet også har læst.
Grænser for mad
For Søren Frank er det naturligt at spise, hvad der bliver serveret, og madanmelderen vil prøve næsten alt. Men som den dykker, han også er, har han udviklet en respekt for naturen og har derfor svært ved at indtage truede dyrearter - i hvert fald mere end én enkelt gang.
- Hvis man snakker om truede ting, vil jeg smage det max én gang, og så vil jeg ellers ikke bidrage til, at den race bliver udnyttet, siger han.
- Så på den måde har jeg også mine grænser, kan man sige. Jeg er ikke fuldstændig grænseløs.
En af de grænser går ved hajer, hvis finne i nogle tilfælde bruges til hajfinnesuppe, der ifølge Verdensnaturfonden WWF er en delikatesse i Kina og i andre dele af Asien.
- Når man er dykker og har oplevet, hvor svært det er at møde hajer, så er det svært at acceptere, at man bare dræber hajerne, fordi nogle mennesker har fundet ud af, at der er et eller andet hyggeligt ved sådan en hajfinne, siger Søren Frank.
Det samme gælder de mikrosmå glasål, der bliver spist i Nordspanien og Japan. Den truede ål, der ikke er meget større end en tændstik, serveres blandt andet på verdens andenbedste restaurant, Asador Etxebarri, i Nordspanien.
- Den har det (glasål, red.) fast på menuen, og der kan jeg godt blive sådan lidt..., når jeg ser mine foodie-bekendte fra rundt omkring kloden stolt lægge billeder op.
Det er efterhånden cementeret, at Søren Frank er åben for at prøve ny mad, og netop derfor summer et specifikt spørgsmål i programmets vært Kristian Ditlev Jensen.
Hvis du nu på en eller anden underlig måde fik muligheden for at smage menneskekød, ville du så have en grænse der, hvor du siger, det vil jeg simpelthen ikke have i munden?
- Nej, jeg vil prøve det. Men jeg vil ikke opsøge det, svarer madanmelderen.
- Det er jo ikke sådan jeg ligger vågen hver nat og tænker: Hvordan kan jeg komme til at smage menneskekød, men hvis det er en del af en kultur, hvor jeg kommer frem og bliver præsenteret for det, så vil jeg gøre det.
Hvordan tror du, det smager?
- Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, at det er sådan relativt sødt. Jeg vil også tro, at det er ret dybt i smagen og ret vildt. Ligesom hest eller bjørn måske.
Grænseoverskridende tvangsfodring
Med risiko for at få endnu flere dyrevenner på halsen, deler Søren Frank, at han har prøvet at tvangsfodre en and, som er den metode, man traditionelt bruger til at fremstille foie gras.
Han snublede ligesom ind i muligheden, da han var på tur rundt hos forskellige foie gras-producenter i Frankrig. Han fik stukket et langt rør i hånden. Søren Frank beskriver det som en omvendt Nilfiskstøvsuger, der proppes ned i halsen på anden, inden der pustes en form for majsgrød ned i dyret.
Oplevelsen er bestemt ikke noget, han har lyst til at gentage, især ikke, hvis det ikke er i virke som journalist.
- Jeg var helt befippet, og det var virkelig, virkelig, virkelig grænseoverskridende. Men igen, jeg er journalist, jeg prøver de der ting.
Prins Henriks hundekød
Mad og dyrevelfærd har en evne til at vække stærke følelser. Det er vært Kristian Ditlev Jensens interview med prins Henrik i Ud & Se i 2006 et fremragende bevis på.
Han arbejdede som journalist og skulle, i anledning af at det var hundens år i Kina, interviewe den nu afdøde prinsgemal om hans gravhunde. Prins Henrik har boet i Vietnam, og Kristian Ditlev Jensen spurgte ham, om han nogensinde havde smagt hundekød.
Det svarede han ja til og fortalte, at det smagte hen ad en sødmælkskalvs kød.
- Det er uden sammenligning den historie, jeg er mest citeret for nogensinde. Den blev bragt i alle aviser i hele verden. Dubai Post og alt muligt. Og det var kun, fordi han overskrider en kategori ved at sige, at han har smagt på et kæledyr, siger Kristian Ditlev Jensen.
Et nyligere eksempel på, hvordan indtagelse af særlige typer mad kan vække harme, er Donald Trump, der under en præsidentdebat påstod, at immigranter fra Haiti i Springfield, Ohio, spiser hunde og katte, og med sine udtalelser vakte stort postyr. Påstanden er blevet tilbagevist af de lokale myndigheder.
Søren Frank har ikke smagt hund. Men han ville gøre det, hvis han for eksempel var i Kina og fik det tilbudt.
Søren Franks passion er at udforske verden gennem sin mavesæk. Alligevel er han med sine 73 kilo og 1,83 centimeter relativt slank. I Ditlev og dæmonerne fortæller han, at han altid er bevidst om at tøjle den indre dæmon, der kan have lyst til at overspise og -drikke.