Det var ikke i en munter anledning, at holdet i efteråret 2019 gik i gang med at optage.
Tv-serien 'Efterforskningen', der blev sendt på TV2 i 2020, bygger nemlig på den såkaldte ubådssag om mordet på den svenske journalist Kim Wall.
Men der er en mere opløftende grund til, at dr.dk møder skuespiller Laura Christensen i hendes sommerhus i Nordsjælland, hvor hun i flere måneder har boet med sin familie på grund af coronapandemien.
Hun er nemlig nomineret til Robert-prisen for bedste kvindelige hovedrolle i en tv-serie for sin rolle som efterforskeren Maibritt i 'Efterforskningen'.
- Jeg er glad, og jeg ser specifikt denne serie som en holdindsats. Serien handler jo om fællesskab, og hvad det kan - og det var også tydeligt under optagelserne. Alle gjorde sig enormt umage, og det var vigtigt for os alle sammen at gøre vores bedste. Det forsøger man vel altid, men lige med denne her type historie tror jeg, vi alle følte et ekstra ansvar, siger Laura Christensen.
I seks afsnit følger man den lange efterforskning, hvor politifolk, dykkere, retsmedicinere, militæret, frivillige og mange andre hjalp med at opklare sagen om mordet på Kim Wall tilbage i 2017.
Ekstrem koncentration på settet
Og de mange mennesker, der brugte dage, uger og måneder på at opklare sagen dengang, var en stor del af, hvordan serien blev til - de har nemlig sat skuespillerne ind i, hvordan en efterforskning rent faktisk foregår.
Laura Christensens rolle er et miks af flere af efterforskerne, og dem har hun haft et nært samarbejde med.
- Vi talte særligt med tidligere drabschef Jens Møller og specialanklager Jakob Buch-Jepsen, som hjalp os med at forstå, hvordan en efterforskning forløber. De fortalte om, hvordan alle dem, der var involveret i sagen, satte alt til side, var væk fra deres familier og arbejdede døgnet rundt for at komme til bunds i sagen. Det er den ånd, vi har forsøgt at formidle til publikum, fortæller hun.
Og under samtalerne gik det op for Laura Christensen, hvor omstændig efterforskningen egentlig har været.
- Jeg synes, jeg fik et brugbart indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde: Hvilke beviser der skal til, for at et mennneske kan blive dømt, hvordan politiet stiller spørgsmål, hvordan de forfølger spor, og hvor meget der skal til, for at de kan være sikre på en teori? Det var jo umiddelbart så oplagt i denne sag, hvordan den hang sammen, men det var faktisk svært for dem at bevise, fortæller Laura Christensen og fortsætter:
- Serien er jo også en hyldest til den gruppe af dedikerede mennesker, der brugte mange mange måneder på at opklare sagen.
Ikke meget snak over middagsbordet
Og den store opgave, menneskerne bag serien tog på sig, kunne tydeligt mærkes under optagelserne. Der var en seriøsitet og en alvor - lige fra instruktøren og skuespillerne til kostumedesignerne og lydfolkene, forklarer den 37-årige skuespiller.
- Der var en ekstrem koncentration på settet. Hver morgen når vi mødte ind, gav vi hinanden en krammer, og så gik vi i gang. Vi bakkede hinanden op - også selvom man ikke selv var på i scenen.
Og særligt én scene fra drabsafdelingen står klart for den Robert-nominerede skuespiller. I scenen opdager hendes karakter Maibritt, at de har overset noget i efterforskningen.
- Det var en ret intens scene, og jeg var nervøs, da vi skulle optage den. Det tror jeg godt Tobias (Lindholm, instruktøren) kunne fornemme, og så sagde han helt stille og roligt til mig: "Du kan godt det her. Du har den!" Det var nøjagtig, hvad jeg havde brug for at høre.
- Han vidste ofte præcis, hvad der skulle til, for at vi kunne levere - det er bare en del af hans instinkt, der gør ham til en ekstremt dygtig instuktør, siger Laura Christensen.
Men der var ikke kun koncentration, når Laura Christensen var ude at filme. Seriøsiteten og det stærke sammenhold gjorde, at rollen som Maibritt fyldte så meget, at hun havde svært ved at lægge arbejdet til side, når hun kom hjem.
- Hvis du spørger min mand, så blev der ikke ført mange private samtaler, når jeg kom hjem fra optagelser, fordi jeg var så fokuseret og gjorde mig ekstremt umage med at forberede mig til dagen efter. Når vi talte, var det vist mest for at øve replikker til næste dag, siger Laura Christensen.
Men der er også en anden grund til, at netop den rolle er speciel for den 37-årige skuespiller.
- Det har været befriende at spille en karakter, hvor hendes arbejdsmæssige fokus og adfærd, var det, der definerede hende. Hun var ikke defineret gennem en kæreste eller en privat relation. Hun var ikke til pynt - hun var der, fordi hun var vildt god til sit arbejde, siger Laura Christensen.
'Der er noget, man ikke slipper, når man går hjem'
Filmsettet har været Laura Christensens andet hjem i lang tid - i hele 28 år har hun arbejdet som skuespiller. Som ni-årig blev hun spottet af en børnecaster, der så den lille piges talent for skuespil og sang, og gennembruddet kom, da hun som 12-årig scorede hovedrollen i filmen 'Tøsepiger'.
Siden da har hun medvirket i utallige danske film og tv-serier.
Men selvom klassekammerater, forældres venner og folk på gaden har kunnet se hende på fjernsynet hjemme i stuerne, betragter Laura Christensen sin barndom og sit ungdomsliv som rimelig normalt.
- Jeg har spillet skuespil, siden jeg var helt lille, så jeg har jo ikke prøvet andet. Men jeg kan huske, at jeg som teenager kunne blive usikker på, om folk ville være venner med mig, fordi de syntes, at jeg var sød, eller fordi det var lidt fedt at sige, at man kendte hende fra fjernsynet - især i forhold til drenge, siger Laura Christensen.
Men Laura Christensen har også mødt udfordringer på sin vej mod skuespillerkarrieren. Efter hun i mange år havde optrådt som barne- og ungsomsskuespiller, søgte hun ind på teaterskolen flere gange - uden held.
- Jeg har aldrig været i tvivl om, at det var skuespil, jeg gerne ville. Men jeg har da flere gange tænkt: "Hvis ikke jeg kommer ind her, eller hvis ikke jeg snart får et job, som er det rigtige for mig, så må jeg se, om der er noget andet, jeg er god til." Jeg vil ikke spilde min tid eller være ked af det. Og hver gang er jeg ikke kommet længere end overvejelsen, og det er jo enormt privilegeret - det ved jeg godt, siger Laura Christensen.
Usikkerhederne kan dog stadig dukke op hos hende.
- Selvfølgelig er der som skuespiller perioder, hvor man går rundt og kigger på sin telefon og er bange og nervøs for, at man aldrig får et arbejde igen. Men jeg elsker mit arbejde meget højt, og man er nødt til at gøre et forsøg på ikke at lade frygten for, at der ikke kommer mere arbejde, styre én, forklarer Laura Christensen.
Vil spille noget, hun ikke har prøvet før
Når Laura Christensen ser tilbage på sin karriere, er hun stolt over de roller, hun har haft. Men de sidste par år har hun været i en udvikling for at finde ud af, hvem hun gerne vil være rent kreativt, og særligt hvilke roller hun gerne vil have.
Dét, der står klarest for hende, er, at hun vil spille noget, hun ikke har prøvet før.
- Jeg vil gerne udfordres og spille noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg ved, at jeg gerne vil være skuespiller, så lang tid jeg overhovedet kan. Man går jo igennem perioder i sit liv, ligesom man gør med de roller, man spiller.
- Og jeg håber, at det liv, jeg lever, og de roller, jeg spiller, kan få lov til at følges ad. Og rollen som Maibritt passede rigtig godt ind i, hvor jeg er i mit liv lige nu, siger hun.
Alle nominerede til Robert Prisen
- •
Årets dokumentarfilm
- •
7 years of Lukas Graham
- •
I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die
- •
Kampen om Grønland
- •
Muldvarpen - Undercover i Nordkorea
- •
Undertrykkelsens sang
- •
Årets børne- og ungdomsfilm
- •
Blokhavn
- •
Drømmebyggerne
- •
En helt almindelig familie
- •
Julemandens datter 2 - Jagten på Kong Vinters krystal
- •
Malous jul
- •
Årets tv-serie
- •
Efterforskningen
- •
Når støvet har lagt sig
- •
Scandinavian Star
- •
Ulven kommer
- •
Vilde vidunderlige Danmark
- •
Årets danske spillefilm
- •
Druk
- •
En helt almindelig familie
- •
Retfærdighedens ryttere
- •
Shorta
- •
Vores mand i Amerika
- •
Årets mandlige birolle - tv-serie
- •
Jens Jørn Spottag / Sygeplejeskolen III
- •
Joachim Fjelstrup / Julefeber
- •
Peter Frödin / Julefeber
- •
Peter Plaugborg / Ulven kommer
- •
Pilou Asbæk / Efterforskningen
- •
Årets kvindelige birolle - tv-serie
- •
Anette Støvelbæk / Sygeplejeskolen III
- •
Bodil Jørgensen / Julefeber
- •
Christine Albeck Børge / Ulven kommer
- •
Emma Sehested Høeg / Limboland
- •
Pernilla August / Efterforskningen
- •
Årets mandlige hovedrolle - tv-serie
- •
Andreas Jessen / ALFA
- •
Bjarne Henriksen / Ulven kommer
- •
Jesper Groth / Sygeplejeskolen III
- •
Lars Ranthe / Friheden II
- •
Søren Malling / Efterforskningen
- •
Årets kvindelige hovedrolle - tv-serie
- •
Asta Kamma August / SEX
- •
Flora Ofelia Hofmann Lindahl / Ulven kommer
- •
Karen-Lise Mynster / Når støvet har lagt sig
- •
Laura Christensen / Efterforskningen
- •
Lene Maria Christensen / Friheden II
- •
Årets kvindelige birolle
- •
Lene Maria Christensen / Undtagelsen
- •
Maria Bonnevie / Druk
- •
Sidse Babett Knudsen / Kød & blod
- •
Sidse Babett Knudsen / Undtagelsen
- •
Özlem Saglanmak / Shorta
- •
Årets mandlige birolle
- •
Elliott Crosset Hove / Kød & Blod
- •
Lars Brygmann / Retfærdighedens ryttere
- •
Lars Ranthe / Druk
- •
Magnus Millang / Druk
- •
Thomas Bo Larsen / Druk
- •
Årets kvindelige hovedrolle
- •
Amanda Collin / Undtagelsen
- •
Andrea Heick Gadeberg / Retfærdighedens ryttere
- •
Bodil Jørgensen / De forbandede år
- •
Danica Curcic / Undtagelsen
- •
Trine Dyrholm / Erna i krig
- •
Årets mandlige hovedrolle
- •
Jacob Hauberg Lohmann / Shorta
- •
Mads Mikkelsen / Druk
- •
Mads Mikkelsen / Retfærdighedens ryttere
- •
Mikkel Boe Følsgaard / En helt almindelig familie
- •
Nikolaj Lie Kaas / Retfærdighedens ryttere
- •
Årets fotograf
- •
Jacob Møller / Shorta
- •
Jonas Berlin / Muldvarpen - Undercover i Nordkorea
- •
Kasper Tuxen / Retfærdighedens ryttere
- •
Louise McLaughlin / Vores mand i Amerika
- •
Sturla Brandth Grøvlen / Druk
- •
Årets score
- •
Jens Bjørnkjær / 7 years of Lukas Graham
- •
Jeppe Kaas / Retfærdighedens ryttere
- •
Jonas Struck / Vores mand i Amerika
- •
Kristian Selin Eidnes Andersen / Drømmebyggerne
- •
Martin Dirkov / Shorta
- •
Årets sounddesigner
- •
Bo Asdal Andersen & Hans Christian Arnt Torp / I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die
- •
Eddie Simonsen / Retfærdighedens ryttere
- •
Jan Schermer & Hans Møller / Druk
- •
Morten Green / Shorta
- •
Peter Albrechtsen / Vores mand i Amerika
- •
Årets kortfilm: Dokumentar
- •
Barnepigerne
- •
Dengang Danmark lukkede ned
- •
De skygger vi arver
- •
Livet mens vi dør
- •
Tove i stykker
- •
Årets ikke-engelsksprogede film
- •
Portræt af en kvinde i flammer
- •
Søstrene Gusmãos usynlige liv
- •
The Farewell
- •
Til Sama
- •
Weathering With You
- •
Årets engelsksprogede film
- •
1917
- •
A Hidden Life
- •
Little Women
- •
MANK
- •
The Lighthouse
- •
Årets korte tv-serie
- •
32
- •
Cold Hawaii
- •
Julefeber
- •
Noget om Emma
- •
SEX
- •
Årets kostumedesigner
- •
Anne-Dorthe Eskildsen / De forbandede år
- •
Camilla Nordbjerg / En helt almindelig familie
- •
Edit Szűcs / Vores mand i Amerika
- •
Emilie Bøge Dresler / Kød & Blod
- •
Vibe Knoblauch Hededam / Retfærdighedens ryttere
- •
Årets sminkør
- •
Anne Cathrine Sauerberg & Jasmine Schmit / Erna i krig
- •
Henrik Steen / Shorta
- •
Henrik Steen & Thomas Foldberg / En helt almindelig familie
- •
Louise Hauberg Lohmann / Retfærdighedens ryttere
- •
Szandra Gerő / Vores mand i Amerika
- •
Årets originale manuskript
- •
Anders Thomas Jensen / Retfærdighedens ryttere
- •
Anders Ølholm & Frederik Louis Hviid / Shorta
- •
Ingeborg Topsøe / Kød & Blod
- •
Malou Reymann / En helt almindelig familie
- •
Thomas Vinterberg & Tobias Lindholm / Druk
- •
Årets instruktør
- •
Anders Thomas Jensen / Retfærdighedens ryttere
- •
Christina Rosendahl / Vores mand i Amerika
- •
Jeanette Nordahl / Kød & Blod
- •
Malou Reymann / En helt almindelig familie
- •
Thomas Vinterberg / Druk
- •
Årets visuelle effekter
- •
Colin Journèe / Erna i krig
- •
Hummer Højmark & Peter Hjorth / Retfærdighedens ryttere
- •
Jonas Drehn & Jan Tvilling / Shorta
- •
Martin Madsen / Julemandens datter 2 - Jagten på Kong Vinters krystal
- •
Peter Hjorth / De forbandede år
- •
Årets klipper
- •
Anders Albjerg Kristiansen / Shorta
- •
Anne Østerud & Janus Billeskov Jansen / Druk
- •
Ida Bregninge / En helt almindelig familie
- •
Janus Billeskov Jansen & Olivier Bugge Coutté / Vores mand i Amerika
- •
Nicolaj Monberg & Anders Albjerg Kristiansen / Retfærdighedens ryttere
- •
Årets scenograf
- •
Gustav Pontoppidan / Shorta
- •
Jette Lehmann / Erna i krig
- •
Nikolaj Danielsen / Retfærdighedens ryttere
- •
Rie Lykke / Vores mand i Amerika
- •
Sabine Hviid / Druk
- •
Sabine Hviid & Kristina Kovacs / En helt almindelig familie
- •
Årets originale sang
- •
'Blokhavn' - Gigis, Komp: Kewan / Blokhavn
- •
'Dage uden dig' - Alberte Winding, Komp: Alberte Winding & Kristian Selin Eidnes Andersen / Drømmebyggerne
- •
'Hver for sig' - Alma Agger, Komp: Rasmus Bille Bahncke, Nicklas Schmidt, Kristian Selin Eidnes Andersen / Julemandens datter 2 - Jagten på Kong Vinters krystal
- •
'Hvis ikke nu – så hvornår?' - Lis Sørensen, Komp: Lis Sørensen, Elisabeth Gjerluff Nielsen og Sylvester Willy Sivertsen / Madklubben
- •
'Louise' - Theis Tequila, Komp: Jacob Groth & Søren Kragh-Jacobsen / Lille sommerfugl
- •
Årets kortfilm:Fiktion/animation
- •
Bleed
- •
Hvor træerne blokerer for lyset
- •
Kaldet
- •
Pinkies begravelse
- •
Uden at blinke