Testklubben læser rørende vinternoveller i januar

Ingvild H. Rishøis 'Vinternoveller', som er Testklubbens bog i januar, handler om udsathed, skrøbelige eksistenser og om at komme hinanden ved.

Ingvild H. Rishøi har vundet flere priser for 'Vinternoveller', som Testklubben læser i januar. (Foto: © Hans Fredrik Asbjørnsen)

Hvis der er mange tilskuere til en katastrofe, er der mindre sandsynlighed for, at én eller flere af dem griber ind og hjælper, end hvis der ikke er så mange tilskuere. Det er et sociologisk fænomen, der kaldes bystander-effekten.

Årsagen er, at vi føler mindre ansvar i en større forsamling, og at vi tolker på hinandens reaktioner. Når ingen andre gør noget, er vi tilbøjelige til at tænke, at der nok ikke er noget galt. Omvendt kan én person ændre det hele ved at gribe ind.

Hovedpersonerne i Ingvild H. Rishøis tre fortællinger i 'Vinternoveller' er måske blevet ramt af bystander-effekten. I hvert fald møder vi dem på kanten af samfundet i udsatte og skrøbelige positioner, hvor de må klare sig selv. Heldigvis møder vi også i hver novelle den ene tilskuer, der gør forskellen i deres liv.

Tre udsatte liv

Alexa tisser i bukserne på vej hjem fra børnehaven. Det er vinter. Hendes mor har tres kroner til resten af weekenden, Alexas underbukser er drivvåde og iskolde, men bussen hjem er dyr.

Thomas er lige blevet løsladt fra fængslet, skal have sin søn på besøg og vil købe en ny pude til ham. Men det er en uoverkommelig opgave, og selvom Thomas kæmper med at være den bedste version af sig selv, så er det måske også bare nemmere at gå på pubben.

Rebekka tager bussen med sine yngre søskende. De er på vej til en hytte, på flugt fra noget eller nogen. 17-årige Rebekka har tænkt alt igennem, men mister alligevel kontrol over situationen, og i sneen, kulden og mørket synes det umuligt at finde en udvej.

Fanget af omstændighederne

Fælles for de tre hovedpersoner er, at de bliver fanget af deres omstændigheder. I vinterkulden er der ingen gode løsninger for nogle af dem, ingen nåde og ingen ro.

Man mærker næsten på egen krop følelsen af at miste grebet, efterhånden som katastrofen tager til i de tre noveller. Ingvild H. Rishøi skriver med en fintfølende fornemmelse for sine karakterer, og deres sårbarhed og vildrede gør, at man som læser holder vejret.

Indtil et andet menneske ser den unge mor, Thomas og Rebekka og forstår, at de har brug for hjælp. Da kan man som læser trække vejret igen.

Læs selv med og diskutér Ingvild H. Rishøis 'Vinternoveller' i Testklubbens debat på litteratursiden.dk.

Du kan også læse mere om Ingvild H. Rishøis forfatterskab på forfatterweb.dk.