Hævn er en ret, der bedst serveres kold. Og hævnen er sød! Men den, der efterstræber hævn, bør grave to grave...
Og så er HÆVN også temaet for efterårets læseplan i Klassikerklubben. Hævntørst kan ulme stille eller brænde som et bål, hævntørst sætter fornuften ud af spil, og hævn kan være en drivkraft.
Måske netop derfor er hævnmotivet så udbredt i litteraturen. Vi har bedt seks danske forfattere om at anbefale klassikere om hævn i alle afskygninger til efterårets læseplan. Vi læser:
Loading preview...
August 'Kongens fald' af Johannes V. Jensen, anbefalet af Robert Zola Christensen
Den unge bondesøn Mikkel drager i slutningen af det 15. århundrede mod København for at studere. Mikkel forelsker sig i Susanna, men hun forføres af hans rival Otte, og Mikkel optændes af en hævntørst, som får betydning generationer frem.
Det er også i København, Mikkel første gang ser Kong Christian d. 2.. De to mænds livsforløb krydser flere gange, og vi følger dem gennem en tid præget af krig og opbrud.
Linkbox
Læs også
Robert Zola fascineres af hævnens primitive kraft
September 'Greven af Monte Cristo' af Alexandre Dumas, anbefalet af Jens Christian Grøndahl
'Greven af Monte Cristo' udspiller sig i tiden efter Napoleon og den franske revolution. Sømanden Dantes anmeldes af to kammerater for at være bonapartist, hvilket - i en tid hvor Napoleons stjerne er falmet markant - får ham fængslet.
I de 14 år, Dantes tilbringer der, udtænker han et snedigt hævnkomplot, som han sætter i værk, da han flygter fra fængslet og giver sig ud for at være Greven af Monte Cristo.
Linkbox
Læs også
Jens Christian Grøndahl anbefaler 'Greven af Monte Cristo' til højtlæsning
Oktober 'Vanære' af J.M. Coetzee, anbefalet af Pia Juul
David Lurie er en aldrende professor i kommunikation på Cape Technical University i Sydafrika. Da han indleder et forhold til en af sine studerende, bliver han afskediget fra universitet og søger tilflugt på sin eneste datters farm.
Her udsættes han sammen med sin datter for en grusom voldsepisode, og læseren sidder tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt hævnen altid er ønskværdig.
November 'En hundjævels bekendelser' af Fay Weldon, anbefalet af Anna Grue
Ruth er høj, kraftig og kluntet og har pligtskyldigt passet børn og hjem, men en dag bliver hendes mands utroskab for meget. Hun indleder et nådesløst hævntogt mod både sin mand og den anden kvinde og begynder samtidig en proces, der gør hende smukkere, rigere og mere magtfuld end dem.
'En hundjævels bekendelser' er klassikeren om den forurettede kone, hvis mand er hende utro med en yngre og smukkere model, og Ruth efterlever på forbilledlig vis tanken om, at den bedste hævn er at vise, at man er oven på.
December 'Et kys før døden' af Ira Levin, anbefalet af Jussi Adler-Olsen
Bud Corliss er en arbejderklassedreng med ambitioner om at stige til samfundets top og få penge og magt. Da han møder overklassepigen Dorothy, øjner han en chance for at få fingrene i hendes arv. Men Dorothy bliver gravid og risikerer at blive gjort arveløs, så Bud skaffer hende af vejen.
Han indleder derefter et forhold til Dorothys søster. Da hun begynder at nære mistanke og vil hævne sin søster, bliver det klart, at Bud ikke skyr nogen midler for at nå sit mål.
Januar 'Isbjørnen' af Henrik Pontoppidan, anbefalet af Iben Mondrup
Thorkild Müller er præst i Nordgrønland, hvor han er værdsat og trives. Efterhånden begynder han dog at længes hjem mod det Danmark, han forlod, da han tog til Grønlænd for at færdiggøre sine studier.
Men Thorkild vender hjem som en ændret mand, og i de gamle sjællandske sogn Solvad og Søby er man ikke uddelt begejstrede for den nye præst.
Fra februar går Klassikerklubben på forårs- og sommerpause.