Jakob Sheikh: De hellige krigere vokser op mellem to kulturer

- Vi har en tendens til at tegne et meget sort/hvidt billede af de her folk. Enten var de modstandshelte, eller også var de terrorister. Men når man dykker ned i emnet, finder man ud af, at sandheden ligger et sted midt i mellem. Det havde jeg brug for at undersøge i et bogformat.

Sådan siger Jakob Sheikh om de danske unge, der drager i hellig krig. Blandt andre Amir, Lukas og Terrortvillingerne, som vi følger i hans bog 'Danmarks børn i hellig krig'. Den er aktuel i Fagbogklubben i april, og vi har derfor sat Sheikh i stævne på en café i København.

Jakob Sheikh er en travl mand. Siden bogen udkom i efteråret 2015 har han optrådt på tv, i artikler og holdt et utal af foredrag. Under vores snak brummer hans mobil lystigt, men Sheikh bemærker det ikke, for han er koncentreret i gang med at svare på, hvordan han fik ideen til sin bog.

- Igennem de sidste par år har jeg skrevet ret intenst for Politiken om de unge danskere, der rejser til Syrien og Irak for at kæmpe. Emnet er tidligere blevet beskrevet meget fragmentarisk, og jeg synes, der var behov for et overblik.

Fra ung dansk til ung ekstremist

Men et generelt overblik over den militante islamisme i Danmark er svært at få, for de unge er mange og grundlaget for deres radikalisering er meget forskellige.

I 'Danmarks børn i hellig krig' møder vi blandt andet dansk-parkistanske Amir, som mister kontakten med sin storebror, og danske Lukas som lider af aspergers syndrom. Begge ender i det militante islamistiske miljø.

For Sheikh var det en øjenåbner, at mange af de unge kommer fra almindelige middelklasse familier, og at de ikke er opvokset i parallelsamfund. De unge kender til demokrati og kan navigere frit i det danske samfund, men vælger det alligevel fra. Sheikh forklarer:

- Mange af de unge er opvokset mellem den danske kultur og deres forældres. Forældrene er ofte ikke-praktiserende muslimer, mens de unge føler sig draget af den mere militante islamisme, fordi de ikke kan genkende sig selv i hverken den danske kultur eller i deres forældres forhold til Islam.

At forsøge at forstå

Sheikh har kunnet skrive 'Danmarks børn i hellig krig' med så detaljerede personskildringer på grund af det engagement, han har lagt i arbejdet med sine kilder i mange år før bogen udkom.

- Tid er gud! Det tager tid at opbygge tillidsbånd. Det handler om, at de her mennesker føler, at jeg ikke røvrender dem, og at vi kan skabe en form for intermenneskelig relation, som er tryg for dem, siger han og fortsætter:

- Jeg bliver tit mødt med spørgsmålet, om hvorvidt jeg forsvarer dem, men jeg mener at det, at forsøge at forstå et menneskes rationale, ikke er det samme som at legitimere dets handlinger.

Faglitteratur behøver ikke være noget tørt pis

Den nære kontakt med sine kilder har også været vigtigt for Jakob Sheikh, for selvom han benytter skønlitterære træk, er bogen stadig et faktuelt dokumentarisk værk:

- Jeg er i virkeligheden meget imod den distinktion mellem den skønlitterære og faglitterære genres skriftlighed. Det lyder som om, skønlitteratur er noget, som skal flyde godt sprogligt, mens faglitteratur absolut skal være noget tørt pis. Bare fordi noget er rigtigt, behøver det ikke være kedeligt skrevet.

Er du blevet interesseret i at vide mere om Jakob Sheikh og 'Danmarks børn i hellig krig', kan du følge med i diskussionen på litteratursiden.dk, eller læse denne måneds fagbogsartikel: 'Månedens fagbog: Den hellige krigers rejse fra Sydhavn til Syrien'.