Københavns Universitet afviser udlån af historiske dokumenter til Norge

Direktøren for det norske nationalbibliotek er skuffet over afslaget på udlån.

Nationalbiblioteket i Oslo har fået afslag af Københavns Universitet på at låne en række håndskrifter og dokumenter. Her ses et billede fra bibliotekets kortsamling. (Foto: © Gorm K. Gaare, Nasjonalbiblioteket)

Spørgsmålet om kulturarv og hvem, der har ret til at disponere over det, bliver ved med at være aktuelt.

Og nu er Danmark involveret i en strid med Norge om en række kulturhistoriske middelalderhåndskrifter.

Det drejer sig blandt andet om norske kongers sagaer og et af de vigtigste norske middelalderskrifter, der er en lærebog i opførsel ved hoffet. Man kunne kalde det en slags "middelalderlig Emma Gad".

I februar henvendte den daværende norske kulturminister Abid Raja sig nemlig til den daværende danske kulturminister Joy Mogensen (S) med en forespørgsel om langstidsdeponering - eventuel overlevering - af i alt 11 værdifulde håndskrifter og dokumenter.

- Flere af dokumenterne er vigtigere for norsk historie end Jyske Lov er for Danmark, siger Aslak Myhre, direktør for Nationalbiblioteket i Oslo til P1-programmet 'Kulturen'.

Nu har nordmændene fået svar tilbage på henvendelsen. Det er ikke muligt at langtidslåne flere af håndskrifterne, lyder det.

- Jeg er meget skuffet over beslutningen, siger Aslak Myhre.

Håndskrifterne, som skulle have indgået i en ny permanent udstilling på Nationalbiblioteket i Oslo, handler om norske forhold, men befinder sig i Danmark, fordi de blev transporteret til København, da de to lande var i rigsfællesskab med hinanden, og fordi den islandske håndskriftssamler Árni Magnússon testamenterede sin private samling til Københavns Universitet i 1730.

Beslutning med præcedens for øje

Det er Den Arnamagnæanske Kommission på Københavns Universitet, der har besluttet ikke at imødekomme nordmændenes ønske.

- Det er dels af hensyn til håndskrifterne. De bør ikke udstilles i mere end tre måneder, ellers begynder de at tage skade. Og dels er det af hensyn til forskningen på Københavns Universitet, siger Anne Mette Hansen, kurator for Den Arnamagnæanske Samling til 'Kulturen' på P1.

'Kulturen' har fået aktindsigt i kommissionens arbejde. Her skriver medlemmerne blandt andet, at "sagen er ganske principiel og vil kunne danne præcedens (Island vil fx gøre krav på skrifter)" og at repatriering (det at sende noget tilbage til hjemlandet, red.) "er jo et stort emne i lande som England, Frankrig og Tyskland, og det kan også "ramme" os".

Kurator Anne Mette Hansen bekræfter, at det også har været med i overvejelserne.

- Man kan godt sige, at hvis vi ville og kunne deponere noget i længere tid i Norge, så skulle vi også gøre det i Island. Men det er en anden historie med Island, fordi Den Arnamagnæanske Samling i forvejen er delt mellem Danmark og Island, så det er et helt andet samarbejde, vi har med dem.

En politisk sag

Christian Juhl, ordfører vedrørende nordisk samarbejde i Enhedslisten, ønsker, at Københavns Universitet genovervejer beslutningen. De nordiske lande skal kunne låne af hinanden ligesom Danmark for eksempel har langtidslånt Jyske Lov af Sverige.

- Det betyder meget, at Norden deler de kilder, vi har, fordi landenes historie er fælles. I nogle perioder har Danmark været stort, i andre perioder har Island været det, og på andre tidspunkter igen har de været en dansk koloni. Derfor bør alle nordiske lande have adgang til de historiske kilder på tværs af landegrænserne. Det er en fælles historie, siger han.

Christian Juhl oplyser til P1, at han vil tage sagen op med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Det Kongelige Biblioteket siger ja til langtidsudlån

Fem af de 11 håndskrifter, som Norge ønsker at låne, er imidlertid en del af Det Kongelige Biblioteks samling, og de har - modsat Den Arnamagnæanske Kommission - valgt at imødekomme den norske anmodning.

Det fortæller direktør for Det Kongelige Bibliotek Svend Larsen.

- Dansk praksis for langtidsudlån til andre institutioner er udlån af fem års varighed, men mulighed for forlængelse efter udløb. Vi følger den praksis, siger han.

Svend Larsen sidder også i Den Arnamagnæanske kommission, hvor de har truffet den modsatte beslutning.

- Jeg har accepteret, at de har haft nogle andre kriterier og synspunkter. Ligesom de har accepteret Det Kongelige Biblioteks beslutning. Vi har fundet hver vores vej i det her.

Hør hele indslaget i 'Kulturen' på P1 på DR LYD her. Indslaget kommer allerførst i udsendelsen.