Vi bad Katrine Marie Guldager om at fortælle en historie, der knytter sig til en julesang:
- Jeg har valgt 'Dejlig er jorden' med tekst af Ingemann, da den er både en begravelsessang og en julesang.
Første gang til fars begravelse
- Jeg kan huske ligeså tydeligt den først gang jeg sang den. fordi det var til min fars begravelse. Han var død meget pludselig i en togulykke, der var i 1988. Jeg var 21 og ikke noget barn, men jeg var på den anden side helt væltet omkuld af, at min far kunne være død. Væk med et fingerknips.
- Og der sang vi til begravelsen: ”Dejlig er jorden. Prægtig er guds himmel. Skøn er sjælenes pilgrimsgang…”
- Og jeg kan huske, at det var så forfærdeligt at synge den her sang, fordi jeg var helt knust af sorg og alligevel skulle stå og synge, at "dejlig er jorden…."
- Fordi man jo på en måde er nødt til at leve på jorden og man er nødt til at synes, at jorden er dejlig. Selv om man er omgivet af pludselig sorg og mørke og ikke har nogen anelse om, hvordan man nogensinde skal få øje på lyset igen.
- Man bliver henvist til sin lille plads, siger Katrine Marie Guldager.
Smuk og forfærdelig at synge
- Det er jo helt normalt, at man skal dø, og nye kommer til. Så jeg synes, at det er en meget smuk og forfærdelig sang at synge, når man tænker på, hvor meget sorg der er i verden og hvor svært, det kan være at få øje på lyset. Men så er det jo også meget livsbekræftende. Dejlig er jorden jo - trods det hele.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5673f69c6187a413bca421b1
- Jeg holder også meget af at synge den til jul, siger Katrine. Fordi man kigger ind i lyset på juletræet og selvom der er vinter og mørke omkring en, så er der et lys, som jo må sejre over mørket.
- Og fordi man ikke rigtig har noget valg. Der jo ikke rigtig noget alternativ til livet. Så man er nødt til at få øje på det lys - og man er nødt til at sige til sig selv: 'Dejlig er jorden'. Selv om man måske står i noget der minder om totalt mørke.
Du kan fortælle din egen historie her
- •
P2 er gået i gang med at samle historier til årets julekalender.
- •