Det er stort, når ens idol pludselig står hjemme i ens entré - og beder om et par tørre sokker!
Det oplevede 13-årige Lilli fra Gentofte op til første udsendelse af 'Vidunderbørn', der i aften sendes på DR1 med musikeren Søren Rasted som vært.
I programmet er der de kommende lørdage lagt op til et overflødighedshorn af vidunderlig underholdning, når seks unge talenter gennem fem programmer skal vise deres evner inden for klassiske kunstarter som violinspil, ballet og sang.
Blandt de seks deltagere er Lilli, der har spillet cello, siden hun var fem år.
- Musikken har bare altid været der, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden musik. Det betyder rigtig meget for mig, siger hun.
Mor fandt et par tørre sokker
Som sin læremester har Lilli den internationalt anerkendte og prisvindende cellist Andreas Brantelid.
Da de to mødtes første gang hjemme hos Lilli, var det dog ikke musikken, de talte om først. Det var derimod sokker.
- Jeg kan mærke, at mine sokker er drivvåde. Du har ikke nogle, jeg må låne, vel, spørger Andreas Brantelid Lilli, hvis mor straks finder et par lækre, tørre strømper med lyserøde donuts frem til stjerne-cellisten, så de kan komme i gang med at øve.
Resultatet af Lillis og Andreas Brantelids anstrengelser kan du se i 'Vidunderbørn' lørdag aften klokken 20 på DR1.
Ud over 13-årige Lilli dyster også fem andre børn de kommende uger om at vinde et legat på 50.000 kroner til videreudvikling af deres talent.
Mød de fem andre deltagere i videoerne her.
Erik, 13 år, fra Møn
Spiller klaver og har pianist Katrine Gislinge som læremester. http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59fc757f6187a40868be7a14
Nicolas, 11 år, fra Herning
Synger i kor og har sanger og sangskriver Troels Gustavsen som læremester. http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59fc757f6187a40868be7a13
Stefan, 14 år, fra Odense
Spiller violin og har violinist Kim Sjögren som læremester. http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59fc757f6187a40868be7a15
Vilda, 14 år, fra København
Danser ballet og har balletchef Peter Bo Bendixen som læremester. http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59fc757f6187a40868be7a1b
Valdemar, 14 år, fra København
Spiller klarinet og har klarinettist Elaine Ruby som læremester. http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59fc757fa11f9f08104e24f9