Det kunne godt betale sig for 10 unge danske musikere, at tage bussen til Hellerup i går og finde en moderne kontorbygning på Tuborg Havn. For her tog bestyrelsen fra Léonie Sonnings Musikpris imod dem og deres nærmeste familie. Anledningen var den årige uddeling af stipendier til unge musiktalenter. Formanden for Sonnings Musikfond Esben Tange overrakte en chek på 60.000 kr. og et eksemplar af bogen om Sonnings Musikpris, Pris på musikken, til hver af dem.
Léonie Sonnings Musikfond har uddelt 10 stipendier på hver 60.000 kr. til:
Elisabeth Holmegaard Nielsen, klaver
Efter afsluttet kandidatuddannelse hos Niklas Sivelöv ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev Elisabeth Holmegaard Nielsen optaget i solistklassen hos Marianna Shirinyan samt ved Universität für Musik i Wien hos Christopher Hinterhuber. Hun har debutkoncert i 2017. Elisabeth Holmegaard Nielsen har vundet priser ved internationale konkurrencer og har været solist med Sønderjyllands Symfoniorkester og Det Hollandske Symfoniorkester. Hun optræder jævnligt ved internationale festivaler, spiller kammermusik og deltager i projekter på tværs af kunstgenrer med oplæsning, musik og billeder. Hun arrangerer masterclasses og har taget initiativ til en Carl Nielsen fejring med en række koncerter i Danmark, Ukraine, Østrig og Italien. Elisabeth Holmegaard Nielsen har cd-indspillet værker af Bach, Schumann og Prokofiev.
Frederik Rolin, baryton
Er uddannet hos Kirsten Buhl Møller ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og studerer nu på Operaakademiet i København. Har været solist i Faurés Requiem og Fynsk Forår samt sunget Fyrst Yamadori i Det Kgl. Teaters turnéudgave af Madame Butterfly. Stipendiet anvendes til sang- og coachtimer hos Malcolm Martineau og Fiona Macsherry i England samt til deltagelse i kurset North Sea Vocal Academy.
Jacob la Cour, cello
Er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium hos Henrik Brendstrup, hos Claudio Bohórquez i Berlin, samt hos Tilmann Wick i Hannover. Medlem af klavertrioen Trio Vitruvi, der vandt P2s Kammermusikkonkurrence 2014 samt 1. pris i Jūrmala International Music Competition. Stipendiet anvendes til studier med Trio Vitruvi i Paris samt til trioens deltagelse i internationale konkurrencer i 2016.
Jákup Lützen, bratsch
Er født og opvokset på Færøerne. Studerer i solistklassen i Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Lars Anders Tomter. Har turneret med Gustav Mahler Jugendorchester. Vandt i 2014 en plads som bratschist i Copenhagen Phil.Nomineret til en Faroe Music Awards i kategorien New musician of the year. Stipendiet anvendes til anskaffelse af en bratsch bygget af Hiroshi Iizuka.
Jonas Frølund, klarinet
Studier hos John Kruse og nu Lee Morgan ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Har vundet 1. pris ved Øresunds Solist og XIV Concorso Internazionale di Musica Marco Fiorindo i 2014. Modtager af P2 Talentprisen 2015. Stipendiet anvendes til fortsatte studier hos Yehuda Gilad, Andreas Sundén, Philippe Berrod, Pascal Moragues samt Olli Leppäniemi.
Joachim Becerra Thomsen, fløjte
Studerer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Ulla Miilmann og Toke Lund Christiansen. Semifinalist i Carl Nielsen International Flute Competition 2014. Vandt i 2015 stillingen som alternerende solofløjtenist i Malmø Symfoniorkester. Stipendiet anvendes til masterclass og privattimer hos Emmanuel Pahud, Dennis Bouriakov, Mathieu Dufour og Jim Walker i Berlin og Los Angeles.
Kirstine Schneider, violin
Studerer hos Serguei Azizian på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Har studeret hos Sylvia Rosenberg på Manhattan School of Music. Har spillet med medlemmer af Juilliard String Quartet, Tokyo String Quartet, Brentano String Quartet og Emerson String Quartet.Stipendiet anvendes til studier ved Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin, til anskaffelse af en Michel Jamonneau barokbue samt til indstudering af Esa-Pekka Salonens Violinkoncert med timer hos komponisten.
Lea Quortrup, sopran
Uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og på Operaakademiet i København hos Kirsten Buhl-Møller. Debut på det Kgl. Teater i 2014 som Zerlina i Mozarts Don Giovanni. Solist i Mozarts Requiem med Danmarks Underholdningsorkester og Bachs Juleoratorium med Sokkelund Sangkor.Stipendiet anvendes til fortsatte sangstudier hos Kirsten Buhl-Møller samt til et intensivt italienskkursus i Rom.
Maria Badstue, dirigent
Studier hos Jorma Panula samt mastergrad fra Norges Musikkhøgskole efter studier hos Ole Kristian Ruud og Jukka Pekka Saraste. Debut i 2013 med Copenhagen Phil og siden da opgaver med en række landsdelsorkestre. Stipendiet anvendes til studier og overværelse af prøvearbejde i Stockholm, London og Berlin hos Sakari Oramo, Esa Pekka Salonen og Daniel Barenboim.
Martin Stauning, komponist
Er efter uddannelse og virke som danser ved Den Kongelige Ballet uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerer i solistklassen hos Hans Abrahamsen og Niels Rosing-Schow. Også aktiv performer i solo-forestillinger hvor Martin Stauning arbejder med fysiske manipulation af lyd gennem kropslig interaktion med omgivelserne. Stipendiet anvendes til studie- og arbejdsophold i Berlin samt til vejledning hos Simon Steen-Andersen og Juliana Hodkinson.