Kristian Leth går Wagner-amok

Gennem fem udsendelser gennemgår Kristian Leth temaer som universets skabelse, Wagners storslåede og passionerede kærlighedsmusik, udfordringerne i at iscenesætte Ringen samt verdens undergang – intet mindre.

15 timers fantasy. En moderne myte. Det ultimative konceptalbum. Et magisk ritual, og en gåde uden løsning. Det er nogle af de ord Kristian Leth, forfatter og forsanger i bandet The William Blakes, sætter på Wagners Nibelungens Ring.

Over fire aftener 8.-11. august 2013 sender P2 Wagners operacyklus Ringen. Det er optagelser fra årets festspil i Bayreuth, med nogle af de bedste Wagner-sangere der findes.

Kristian Leth går til Wagner fra sin personlige vinkel, kommer omkring Snurre Snup, Star Wars og zombiefilm, og får besøg af blandt andre Wagner-sangeren Stig Fogh Andersen, astronomen Anja C. Andersen, filminstruktøren Lars von Trier og Palma Lindeburg Leth på 6 år.

Wagner skrev de fire operaer Rhinguldet, Valkyrien, Siegfried og Götterdämmerung i løbet af 26 år, fra 1848 til 1874. Det er på alle måder et monumentalt værk, ikke mindst på grund af omfanget og de mange krævende sangpartier. En fuld opførelse af Ringen tager normalt fire aftener i operahuset. Sammenlagt er det 15 timers musik (afhængig af dirigentens tempo).

Hør de fem udsendelser her:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:51f742256187a20d6c186e53

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:51f893126187a20b6c4fb243

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:51f9e7076187a21670b11233

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:51fb2fed6187a209804cf0ae

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:51fc7cb56187a209804cf351