Wien i anden halvdel af 1800-tallet. Et samfund i høje omdrejninger - og lige på kanten af katastrofen. Valsekongen Johann Strauss kører rundt i jumbe og dirigerer selv sine mange orkestre.
Alle dansede - de dansede vals, polka og galop, og ikke mindst i forbindelse med det store børskrak i 1873, Den Sorte Fredag, var der behov for trøst og drømme. Johann Strauss førte valsen til teatret, og i påsken 1874 var der på Theater an der Wien premiere på operetten 'Die Fledermaus'.
Publikum var begejstrede, men den snerpede presse skrev bl.a.:
- Den skamløshed, med hvilken de udstillede frivoliteter bliver vist frem, kunne ikke engang vor Johann Strauss' prægtige, indsmigrende melodier skjule.
Ouverturen
Ouverturen - indledningen til det hele - spilles, mens publikum pakker knitreposerne væk og finder teaterkikkerten frem. Man kan lige nå at se hvem der er i teatret i aften, og hvad fruerne har på. Stemningen slås an, og komponisten præsenterer temaer fra forestillingen. Nu skal I bare høre!
Ouverturen er en perlerække af danse med valsen i centrum. Forfra skydes - næsten som en raket - musikken i gang. Energisk, lyst og muntert, omend lidt sammenbidt. Kun 12 takter, små 15 sekunder: "Vær stille - nu sker det!" Og så en lille forsigtig obomelodi på en bund af fagotter og bratscher, inden gentagelsen af det vilde: "Har I forstået det!" Og så falder klokken i slag - seks slag. Vi venter på noget - det skulle vel ikke være en vals? Jo.
Oboernes fest
En lille drejefigur driller sig vej til en kort pause. Og så: 'um-ba-ba, 'um-ba-ba' for alle pengene. Valsen er i gang. Anden gang kan vi den. Så en march-agtig mellemdel, inden den næste vals kommer. Det er oboernes yndlingssted.
Melodien er lånt fra operetten og kunne være motto for hele forestillingen: "Glücklich ist, wer vergisst, was nicht mehr zu ändern ist!" ('Lykkelig er den som kan glemme det, der alligevel ikke står til at ændre'). Her skal der kæles for betoningen af valsens tre slag. Vi skal drømme at vi er med i valsen. Stramme tøjler og let fejende vals er opskriften på den wienske drømmefabrik operetten, den lette musiks svar på operaen.
Hør musikken
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59a55ac7a11fa00e040ea552
- •
Herover kan du lytte til musikken med et kommentarspor, hvor P2s Svend Rastrup Andersen vil guide dig gennem stykket.
- •
Hver nytårsdag bliver vi mindet om wienervalsens lægende virkning. Indspilningen er fra Nytårskoncerten med Wiener Philharmonikerne og Lorin Maazel på podiet. Fest og farver! Det særlige ved denne indspilning er dens sejhed.
- •
Maazel leger med ¾-takten - og med traditionen. 1-2-3 er ikke bare um-ba-ba, og der er ikke lige langt imellem slagene. For at vi skal komme op og svæve, må valsetakten være let og hele tiden varieret. I den store første vals hører vi somme tider 2-slaget komme lige i hælene på 1-slaget, og 3-slaget venter så til lige før det nye 1-slag. Obo-soloen (Glücklich ist …) er et studie i leg med de tre slag. Meget langt fra det mekaniske 1-2-3, 1-2-3.