Af og til sker der noget særligt mellem en instruktør og en komponist.
Blandt nogle af filmhistoriens store makkerpar kan næsvnes Danny Elfmans og Tim Burton, Sergio Leone og Ennio Morricone, Federico Fellinis og Nino Rota, Alfred Hitchcock og Bernard Herrmann.
Danny Elfman og Tim Burtons langvarige samarbejde startede i mindten af 80'erne, da Elfman blev tilbudt at komponere musikken til Burtons debutfilm “Pee-Wee’s Big Adventure”.
- Både Danny Elfman og Tim Burton startede deres karrierer som kunstnere med meget unikke stemmer. Man kunne genkende Danny Elfmans musik, når man hørte den – det var en ny personlig stemme, der kom ind i filmmusikken.
- Tim Burton havde en visuel stil, der også var fuldstændig unik, og som skilte sig ud fra alt andet, man tidligere havde set. Når sådan to store kunstnere bliver sat sammen, så skaber det nogle trykbølger i kulturen, som inspirerer og vælter tilskuerne bagover, fortæller den danske filmanmelder, kulturformidler og filmproducent Nicolas Barbano.
Mørkets guddommelige frelser
Et af de første store kommercielle samarbejder mellem Burton og Elfman var med filmen Batman.
- Pludselig får Batman den her storfilms atmosfære, som den ikke tidligere har haft. Det bliver episk, og du har den her nattens ridder, der kommer ud af mørket med en kæmpestor Wagner-agtig fanfarer. Storheden og mørket skaber en fantastisk kontrast til 60'ernes Batman camp humor.
- Pludselig bliver det noget superseriøst. Vi er helt oppe i arketyperne og kommer ind i underbevidstheden og får de her mørke guddommelige kræfter at se. Han bliver denne guddommelige frelser, der kommer ud af mørket.
https://www.youtube.com/watch?v=-9vdzumXOxI
Mesterlig bilscene
Alfred Hitchcock og Bernard Herrmann står også bag nogle af datidens helt store filmsekvenser.
- Forholdet mellem film og musik er et meget forunderligt samarbejde, hvor der sker nogle ting, der ikke er helt logiske. Musikken den farver billederne på en måde, som kan være meget overraskende og voldsom, fortæller Nicolas Barbano.
- Et af de klassiske eksempler er scenen i Alfred Hitchcocks Psycho, hvor der er en lang kørescene – oprindelig var den planlagt uden musik, og Hitchcock var ved at klippe den ud, fordi den var så kedelig. Men så kom Herman Bernard ind og lavede sin berømte strygermusik, og pludselig var det en intens fortættet atmosfære af angst, der prægede hele denne sekvens. Det er en mesterlig sekvens nu.
https://www.youtube.com/watch?v=FSlo44VO-lE
Spaghettiwestern får sit gennembrud
Italienske Sergio Leone og Ennio Morricone skabte med deres spaghettigwester en ny lyd og en ny filmgenrer, hvor instruktørens visuelle arbejde og komponistens musikalske arbejde blev forenet på en helt ny måde.
Ennio Morricones filmmusik gav genklang, og andre western-producenter efterlignede efterfølgende den specielle lyd.
- Alle andre, der arbejder med western i resten af verden kan ikke komme uden om den her lyd. Alle komponister, der skriver musik til westernfilm lyder pludselig som Ennio Marricone. Ganske utrolig indflydelskraft.
https://www.youtube.com/watch?v=h1PfrmCGFnk
Et dansk samarbejde
Et af de helt klassiske eksempler på et dansk samarbejde mellem en filminstruktøren og en komponist, er Erik Balling og Bent Fabricius-Bjerres arbejde med Olsen Banden.
- Det er sådan en easy listening-stil, der kommer fra en jazzbaggrund. Der er noget Henry Mancini-inspiration over det, som egner sig fantastisk godt til komedier.
https://www.youtube.com/watch?v=ErPIYF0N3jg
Du kan høre mere filmmusik i koncerten "Serier, Serier, Serier" fra DR Koncerthuset fredag den 19. august 2016.
Her udfolder DR SymfoniOrkestret med solister temaerne fra House of Cards, Game of Thrones, Twin Peaks, True Detective, News Room, Fargo mfl.
Se og hør koncerten her