Lyt til musikken mens du læser:
Hvad er din alletiders yndlings-julemusik? ’Last Christmas’ med Wham eller ‘Juletræet med sin pynt’, måske?
Uanset hvad, har din favorit næppe holdt sig populær lige så lang tid som Händels ’Messias’. Et værk, der med gedigent håndværk og et indbygget "hit", er blevet spillet igen og igen siden premieren i et koldt og vådt Dublin i 1741.
Et kig i kulturkalenderen Kultunaut viser, at der alene i år er mere end 40 koncerter med 'Messias' i Danmark, enten i sin fulde længde på op mod 3 timer - eller i uddrag.
Faktisk er ’Messias’ det første større musikværk, der formåede at holde sig i live og blive spillet igen og igen, selv hundrede og tohundrede år efter, det blev skrevet.
Og så er det ikke gang skrevet til jul. Og der er faktisk slet ikke enighed om, præcis hvordan værket skal lyde...
Blev træt af italiensk
Tilbage 1730’erne var italiensk opera det hotteste, man kunne skrive – og Händel var en mester i det. Men trenden døde ud, ligesom discodans eller skinny jeans, og den 55-årige Händel besluttede sig for at prøve noget nyt.
Det nye kom fra Händels ven, tekstforfatteren Charles Jennens. Han sendte komponisten en tekst baseret på biblcitater om Jesus’ opstandelse, gerning, død og genopstandelse. Men på engelsk.
Allerede her ligger en forklaring på værkets senere succes, ikke mindst i et land som Danmark, siger musikekspert og anmelder på Berlingske, Søren Schauser:
- Det spiller en rolle alene, at man har et stort juleværk, der ikke er på tysk, som vi forstår, men ikke kan lide - eller på italiensk, som vi kan lide, men ikke forstår, siger Søren Schauser i et interview med DRs radiokanal P2.
- Her har vi et værk på engelsk, som vi både kan lide og forstår.
Guddommeligt arbejde på rekordtid
Så vidt forskerne kan regne sig frem til, skrev Händel hele ’Messias’ på blot 23-24 dage. Værket er for sangstemmer, strygere, basinstrumenter, trompeter, og pauker, så der har været nok at se til.
En udregning fra den amerikanske radiostation NPR lyder på, at Händel må have skrevet op mod 15 noder i minuttet, hvis han arbejdede effektivt 10 timer om dagen. Ret hurtigt, når man tænker på, at han også lige skulle finde på det hele undervejs …
Et af de musikalske håndværker-fif, Händel mestrede midt i den guddommelige fart, var at skabe sammenhæng mellem teksten og musikken, så det blev et tonemaleri:
- En sang er ikke bare nogle ord på nogle tilfældige toner. Hver eneste sang former han, så det passer til teksten, så man kan høre budskabet i selve sangen. Det er virkelig effektivt, siger Søren Schauser.
Hvis noget i teksten eksempelvis er dystert, bliver musikken tung. Hvis noget er glædeligt, bliver musikken lys og let. Tag bare det helt store ”hit” i værket ’Halleluja’-koret, hvis pompøse himmelrus ikke er til at tage fejl af.
- Det kan lyde enkelt og næsten lidt primitivt, og det er det sikkert også. Men når Händel gør det, er det så stensikre virkemidler. Det virker hver gang, han behøver ikke læsse på, siger Søren Schauser.
Tilgav sangerinden alle hendes synder
’Messias’ blev skrevet i London, men uropført i Dublin året efter, lige efter den irske hungersnød. Koldt og regnfuldt vejr havde ødelagt høsten flere år i træk og op mod en femtedel af befolkningen var afgået ved døden.
Koncerterne med 'Messias' skulle samle penge ind til velgørenhed: for fængselsfangernes gældslettelse og til to hospitaler. Til gengæld for pengene fik de 700 publikummer en efter sigende fantastisk oplevelse:
- Ord ønsker at udtrykke den udsøgte glæde, det gav det beundrende og overfyldte publikum, skrev en avis eksempelvis.
Händel havde fået den tidligere stjerneskuespillerinde Susannah Cibber til at synge en del af værket. Hun var blevet aldeles upopulær i London efter en skandale om utroskab, men til premieren i Dublin udbrød en mand blandt publikum efter sigende, ”kvinde, for dette tilgiver jeg dig alle dine synder!”.
Så stærkt virkede Händels nye oratorium om frelseren.
Tilbage i London fik værket i første omgang en dårlig modtagelse. Men efter nogle ændringer i ’Messias’ fik Händel det blandt andet opført på børnehjemmet Foundling Hospital i 1750. Det gav en masse penge i kassen til børnehjemmet – og gjorde opførelsen af værket til en fast tradition, år efter år.
Efter Händels død spredte værket sig ud over Europa: Firenze, Hamburg og helt til Amerika, hvor uddrag af ’Messias’ blev opført i 1770. I København havde det premiere i april 1786.
I begyndelsen blev det blandt andet opført til påske, da sidste del af det rent faktisk handler om Jesus død og genopstandelse. Men i begyndelsen af 1800-tallet begyndte ’Messias’ at blive en juletradition, først i USA, og senere i hele den vestlige verden.
Det gør det ifølge Søren Schauser til den første bro i musikhistorien: Det første værk - bortset fra en række salmer, formentlig - der bryder ud af sin egen periode, og bliver opført mange år senere:
- Uden det her værk ville vi ikke have en musikkultur, som vi kender den i dag, hvor vi som det naturligste spiller musik fra gamle dage, siger han.
- Når vi har været igennem wienerklassiken og når over i romantikken, så er der ét værk, der står tilbage som bro tilbage til den store gamle 1700-tals musik. Det er ’Messias’, der grundlægger vores musikkultur. Det er fundamentet.
Tænd for en meget moderne version af 'Messias' inden du læser det sidste. Hvis du kan lide det, kan du opleve Odd Size på Betty Nansen Teatret i København den 9. og 16. december:
Vi aner ikke hvordan det lød
Og lad os så lige vende tilbage til de moderne julefavoritter. ’Last Christmas’ ved du jo sikkert godt, hvordan lyder: Det er altid de samme synth-flader, altid den samme bjælde til sidst, og altid George Michaels sang.
Sådan er det ikke med ’Messias’. Ikke bare bliver det som de fleste klassiske værker spillet af forskellige orkestre med forskellige kor og solister – det bliver også spillet i et utal af forskellige versioner.
Allerede inden premieren i Dublin havde Händel rettet i sit partitur, og han gjorde det som sagt selv flere gange siden. Efter hans død kom flere versioner til, værket blev omskrevet til større orkestre, og Mozart oversatte det til tysk.
Nogle orkestre prøver den dag i dag at genskabe den ”originale” lyd, blandt andet ved at bruge datidens type af instrumenter og en idé om, hvordan man sang. Men der var som bekendt hverken VHS- eller spolebånd i Dublin anno 1742, så det bliver ved gættet, fastslår Søren Schauser:
- Faktisk ved man utrolig lidt om hvordan man reciterede, Hvordan stemmerne lød, hvordan man spillede på instrumenterne, siger han.
Fordelen er måske, at hvis du ikke bryder dig om den ene indspilning eller version af ’Messias’, kan du lytte til en anden.
Der er dog altid med det samme gedigne håndværk i musikken – og et decideret klassisk julehit i midten.
Halleluja:
Meget mere Messias:
- •
Du kan høre meget mere om historien bag og rundt om Händels mesterlige 'Messias', når P2 fejrer Messias søndag den 2. december klokken 15 - 22.
- •
Fra klokken 15 giver Rie Koch og Celine Haastrup dig alle de sindsoprivende fortællinger: Om frygtløse og frække sangerinder, utro ægtemænd, ludfattige mødre og musikere, flinke velgørere og kastrerede drenge.
- •
Klokken 18 får du en musikalsk tour de force gennem værket, inden det 19.20 er tid til en guldversion af 'Messias', indspillet med DR Symfoniorkestret i Radiohusets koncertsal i 1973 med nogen af datidens største danske solister.