I sidste udgave af 'Vidunderbørn' på DR1, var det den 15-årige ballerina Vilda, som løb med titlen som 'ugens vidunderbarn'. Det gjorde hun, efter hun dansede 'Den døende svane' akkompagneret af cellisten Lilli.
Selvom Vilda ser rutineret ud, når du danser over gulvet i sine tåspidssko, så har Vilda faktisk kun danset ballet i fire år.
- Jeg startede med at gå til kunstskøjteløb, og det gjorde jeg i fem år. Så var der lock-out på skolen, så vi var ikke i skole i seks uger, fortæller Vilda.
Det fik Vilda til at tænke over, hvad hun skulle bruge sin tid på, og hun endte med at gå til audition på Det Kongelige Teaters Balletskole. Hun vidste ikke rigtig noget ballet, men hun blev hurtigt forelsket i den elegante dans.
Vilda går i dag på Tivolis Balletskole, og så deltager hun altså i 'Vidunderbørn', hvor hun dyster mod fem klassiske musikere.
I radioprogrammet 'Vidunderbørn på P2' har Vilda fået lov til at anbefale musiknumre, som hun ikke kan få nok af.
Efterårsagtige Duffy
Vi lægger ud med 'Big Flame' af den walisiske sangerinde Duffy.
- Den elsker jeg, det er min ultimate efterårssang, siger Vilda.
- Den er efterårsagtig, og der er ikke så meget tekst i den. Man kan altid synge med på den. Den er bare god.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5a215d1ca11f9f15b41a92b7
Julehumør med Queen B
Beyoncé har også vundet Vildas hjerte, og det er især 'Love On Top', der bliver lyttet til.
- Jeg synes, den er lidt julet og ret lang i det. Den er bare god. Man kommer lidt i julehumør, når man hører den, siger Vilda.
- Jeg hører nummeret, når jeg er derhjemme og skal til at lave lektier, så jeg ikke er så træt. Jeg bliver mere energisk og glad.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5a2127886187a410fc24fc8b
Fedt og gammelt
Nu skruer vi lige tiden tilbage til et af 80'ernes helt store hits.
Vilda er nemlig ret vild med sangen 'Joanna' af Kool and the Gang.
- Den kan jeg godt lide, fordi den er gammel, og det lyder bare fedt, fortæller hun.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5a2127876187a410fc24fc85
Søstrenes sang
Kool and the Gang er ikke det eneste nostalgiske element på Vildas playliste.
Michael Jacksons 'Man in the Mirror' er nemlig en af de sange, som Vilda lytter mest til.
- Det er min søsters og min sang. Den er bare god og har et godt budskab, siger Vilda.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5a2127876187a410fc24fc82
En semi-gammel favorit
Vi bliver i det semi-gamle, i hvert fald for en pige på 15 år.
Vilda har nemlig også taget 'Summer of '69' af Bryan Adams med.
- Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg har valgt den, jeg kan bare godt lide den, siger hun.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5a2127876187a410fc24fc86
Den fra dansefilmen
Vi skal have fat i endnu en sang fra længe før, Vilda kom til verden.
Uden videre forklaring, så har Vilda med den brede popmusiksmag også taget 80'er-hittet 'Footloose' af Kenny Loggins, titelmelodien til filmen af samme navn, med i radioen.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5a2127886187a410fc24fc8e