Alle har dem, men alligevel er der forskel på, hvordan sociale medier håndterer henholdsvis mænds, kvinders eller transpersoners brystvorter.
Hvor billeder af mænd i bar overkrop uden problemer kan smækkes op på for eksempel Instagram, er der flere gråzoner for blandt andre kvinder og transpersoner.
Men den digitale virkelighed kan snart være en anden på både Instagram og Facebook, der ejes af Meta.
Facebooks Tilsynsråd er uvildigt og består af udenforstående eksperter og samfundsledere som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Rådet skal vurdere indhold på både Facebook og Instagram.
Rådet opfordrer techvirksomheden til at tage et kig på reglerne for nøgenhed for at gøre dem mere inkluderende.
Transkønnet par fik fjernet opslag
Tilsynsrådets opfordring kom i går, efter at de omstødte Metas afgørelse i en konkret sag.
Det drejer sig om to opslag, der blev slået op på samme Instagram-konto i 2021 og i 2022. Kontoen tilhører et par i USA, som identificerer sig som transkønnede og nonbinære personer.
Ifølge Tilsynsrådet indeholdt begge opslag billeder af parret med deres brystkasser blottet og brystvorterne tildækket.
Med billederne fulgte en opslagstekst, der omhandlede sundhedsydelser til transkønnede og beskriver, at en af personerne i parret snart skal have en operation for at få et fladere bryst.
Meta endte med at fjerne begge opslag efter underretninger, der kom fra Instagrams systemer og anmeldelser fra brugere. Begrundelsen var, at opslagene krænkede fællesskabsreglen om seksuel opfordring, fordi opslagene blandt andet indeholdt bryster.
Meta har dog efterfølgende erkendt, at det var en fejl, at opslagene blev fjernet, hvorfor de efterfølgende blev gendannet, skriver Tilsynsrådet.
Meta byder rådets beslutning velkommen, oplyser en talsmand i en pressemeddelelse, som The Guardian har set.
- Vi udvikler konstant vores politik for at hjælpe med at gøre vores platforme sikrere for alle, sagde talsmanden ifølge avisen og tilføjer:
- Vi ved, at der kan gøres mere for at støtte LGBTQ+-fællesskabet, og det betyder, at vi arbejder sammen med eksperter og LGBTQ+-advokatorganisationer om en række spørgsmål og produktforbedringer.
'Free the nipple'
Debatten om brystvorter er på ingen måde ny, og flere kendisser har også brugt deres platforme til at råbe op.
I 2014 var supermodel Cara Delevingne ikke bleg for at bruge et hashtag til modkamp for censuren - #freethenipple.
Hashtagget blev brugt i forbindelse med en kampagne, der kæmpede mod censur af topløse kvinder.
I sommer gik den britiske skuespillerinde Florence Pughs opslag på Instagram viralt, da hun delte billeder af sig selv i en lyserød tylkjole.
Kjolens materiale var gennemsigtigt, og skuespillerens brystvorter kunne derfor anes, hvilket kunne bryde med det sociale medies retningslinjer.
Dengang oplyste Instagrams pressechef i Norden, Camilla Nordsted, at det transparante stof var årsagen til, de ikke valgte at pille opslaget ned.
- Vores indholdsregler bliver løbende opdateret med input fra eksperter, og det gælder også nøgenhed, skrev hun i et skriftligt svar til DR i juli.
- For eksempel tillader vi kvindebrystvorter, hvis de er delt i kontekst af amning eller mastektomi (red. fjernelse af et eller begge bryster), og også hvis de er transparent tildækket som i Florence Pughs tilfælde.
En anden kendis, Instagram dog mente var gået for langt med sit opslag, var Madonna, som i 2021 delte et topløst billede af sig selv, der hurtigt blev fjernet.
Efterfølgende lagde hun et censureret opslag op, der blev efterfulgt af et længere skriv, hvor hun kritiserede Instagram.
Tilsynsråd: Reglerne er dårligt definerede
I sin nylige afgørelse fremhæver Facebooks Tilsynsråd også, techvirksomhedens begrænsninger og undtagelser til reglerne om kvindelige brystvorter er omfattende og forvirrende.
- Undtagelser til politikken spænder fra protester til fødselsscener og medicinsk og sundhedsmæssig kontekst, herunder brystkirurgi og opmærksomhed omkring brystkræft, skriver Tilsynsrådet i sin afgørelse.
Samtidig tilføjer de, at de er dårligt definerede.
- I visse kontekster skal evaluatorer for eksempel vurdere omfanget og beskaffenheden af synlige ar for at afgøre, om bestemte undtagelser skal være gældende. Politikkens manglende tydelighed skaber usikkerhed for både brugere og evaluatorer og betyder, at den ikke rigtig kan håndhæves i praksis.
Samtidig italesætter rådet, at tilgangen gør det uklart for regler vedrørende interkønnede, nonbinære og transkønnede personer.
DR har forsøgt at få en kommentar fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der er en del af Tilsynsrådet, og Camilla Nordsted, der er pressechef for Meta i Norden.
De har ikke vendt tilbage på vores forespørgsel inden publicering.