(Foto: © Louisa Gouliamaki, Ritzau Scanpix)

Joker-film får premiere og Kidman og Jolie har meldt deres ankomst: Filmfestival i Venedig er i gang

I alt 21 film deltager i år i konkurrencen om den eftertragtede Gyldne Løve.

Den 81. udgave af filmfestivalen i Venedig blev skudt i gang i onsdags, og siden er den ene filmstjerne efter den anden slentret op ad den røde løber.

Filmfestivalen er en af de mest prestigefyldte i verden, og det er en særdeles eftertragtet premiere, hvis man kan få lov at vise sin film for første gang her.

Under festivalen uddeles Den Gyldne Løve-prisen på den sidste dag, som er den 7. september.

Blandt de mest ventede film ved festivalen er blandt andre 'Joker: Folie à Deux', der er anden Joker-film af instruktøren Todd Phillips med Joaquin Phoenix i hovedrollen som tegneserieskurken.

Desuden er den erotiske thriller 'Babygirl' med australske Nicole Kidman på rollelisten og Tim Burtons film 'Beetlejuice Beetlejuice', som er opfølgeren til hans film 'Beetlejuice' fra 1988, også blandt festivalens trækplastre.

I år skal 21 film konkurrere om den mest eftertragtede pris.

  • Angelina Jolie og Brad Pitt er endt i en bøvlet skilsmisse. Derfor har festivalen sørget for, at de to filmstjerner deltager i filmpremierer med dages mellemrum, så de ikke risikerer at støde ind i hinanden. (Foto: © Vianney Le Caer, Vianney Le Caer/Invision/AP)
    1 / 9
  • Den spanske skuespiller Ursula Corbero gik ikke helt i ét med den røde løber, selvom hun var iklædt en smuk kjole i samme farve. Hun har blandt andet spillet med i Netflix-serien 'Papirhuset'. (Foto: © Louisa Gouliamaki, Ritzau Scanpix)
    2 / 9
  • Nicole Kidman blev lukket ud foran de ventende fotografer, og havde måske lige brug for et øjeblik til at finde en grimasse, der kunne passe. (Foto: © FABIO FRUSTACI, Ritzau Scanpix)
    3 / 9
  • Den amerikanske instruktør Tim Burton sammen med den italienske skuespiller Monica Bellucci ved premieren for åbningsfilmen 'Beetlejuice Beetlejuice', som er med i årets konkurrence. (Foto: © Alberto Pizzoli, Ritzau Scanpix)
    4 / 9
  • På rollelisten til 'Beetlejuice Beetlejuice' er også skuespilleren Jenna Ortega. (Foto: © Louisa Gouliamaki, Ritzau Scanpix)
    5 / 9
  • Den amerikanske skuespillerinde Sigourney Weaver fik en særlig gylden løve for sit livsværk. Her poserer Weaver med statuetten under åbningsceremonien. (Foto: © Marco Bertorello, Ritzau Scanpix)
    6 / 9
  • Hvem gemmer sig der bag solbrillen? Det gør Borat-skuespilleren Sacha Baron Cohen da! (Foto: © Marco Bertorello, Ritzau Scanpix)
    7 / 9
  • Skuespilleren Cate Blanchett fra Australien var også mødt op til premieren på 'Beetlejuice Beetlejuice'. (Foto: © Marco Bertorello, Ritzau Scanpix)
    8 / 9
  • Rundt omkring festivalen foregår en masse andet spændende. Her er det Apple-direktør Tim Cook, der deltager ved premieren for tv-serien 'Disclaimer'. (Foto: © Ettore Ferrari, Ritzau Scanpix)
    9 / 9