Sejren var inden for rækkevidde for kæresteparret Ann Pedersen og Bjørn G. Nielsen, men de endte alligevel med at kaste håndklædet i ringen i torsdagens sæsonfinale af 'Alene i vildmarken'.
De var ellers det næstsidste par, der var tilbage i konkurrencen. Og de havde mad nok, for de fangede fisk i så stride strømme, at de valgte at sætte nogle af dem fri igen.
Så det var ikke sult, der fik dem til at trykke på knappen.
Kedsomhed, derimod, fyldte bægeret.
Og så fik nogle uventede gæster det til at flyde over.
Der plejer ellers ikke at være et øje ved søen Altevatnet i Nordnorge, hvor overlevelsesdysten udspiller sig.
Deltagerne er som regel overladt til vildmarkens dybe, stille ro. Men pludselig fløj en helikopter hen over hovederne på Ann og Bjørn, ligesom der begyndte at sejle både forbi deres habitat.
Lidt efter kunne de høre skud falde i området omkring dem.
Skuddene blev affyret af jægere på elgjagt, og under andre omstændigheder ville Bjørn og Ann nok have været begejstrede for at støde på de bevæbnede nordmænd, for Ann og Bjørn lever og ånder selv for jagt.
Men ude i vildmarken var det ikke lige det, de trængte til. Tværtimod.
- Det var sindssygt irriterende. Det er hårdt at være i vildmarken, og dét gjorde det ikke nemmere. Med jægerne var vi begrænsede i, hvad vi kunne få lov at gøre, og jeg blev vred indvendig, siger Bjørn i dag.
- Vi skulle for eksempel nå at plukke bær, inden frosten kom. Men med jægerne var der postyr, og de skød rundt om os, uddyber han.
Falske forhåbninger
Ikke nok med at jægerne begrænsede parrets bevægelsesfrihed i området. De satte også ekstra pres på parrets psyke.
Først og fremmest fordi de gav brændstof til Ann og Bjørns hjemve. For derhjemme var jagtsæsonen akkurat blevet skudt i gang på daværende tidspunkt, og konfrontationen med jægerne udpenslede over for parret, hvad de gik glip af derhjemme.
- Jeg kan relatere til den hygge, jægerne har med mad, drikke og gode historier. Når man så kan se, hvordan jægerne sidder i båden, spiser mad og griner, er det klart, at man tænker på det, man går glip af, siger Bjørn.
Derudover spillede jægerne dem flere gange et puds. For makkerparret var i forvejen ved at være møre, så når de så en båd komme sejlende i horisonten, kunne de ikke lade være med at håbe, at det var tv-holdet, der var på vej for at udråbe dem som vindere – og dermed hente dem hjem.
Så jægernes færden i området gav parret falske vinderforhåbninger, og det tærede på deres moral.
- Det kan måske være svært at sætte sig ind i, men det kom til at fylde utrolig meget for os med de jægere. Når man er presset, og også længes hjem, så er det hårdt og irriterende at skulle spekulere på det, siger Bjørn.
'Det er uheldigt og beklageligt'
Stine Preem er DR’s redaktør på programmet, og hun forstår godt Bjørns frustration. Men hun fortæller, at det ikke er muligt at sikre deltagerne total isolation i vildmarken.
- På et tidspunkt i løbet af perioden sætter elgjagten ind, og det kan ske, at de medvirkende ser jægere. Af praktiske og økonomiske årsager kan vi desværre ikke lægge så stort et område, som produktionen kræver, helt øde, siger hun.
- Det er desværre omstændighederne, at vi ikke kan styre alting i et program som dette, hvor vi ikke tilrettelægger forløbet, men hvor det er virkeligheden, der styrer forløbet. Vi gør, hvad der er muligt for at give de medvirkende så lige vilkår som muligt, men der kan opstå situationer, hvor de medvirkende må tilpasse sig.
Men hun ville gerne have været episoden foruden:
- Det er uheldigt og beklageligt, at Ann og Bjørn bliver påvirkede af jægernes aktivitet i området, siger hun.
Og hun forstår godt, at de var frustrerede.
- Der findes mange kilder til vrede og irritation, når man er presset, som de bliver derude, og denne omstændighed havde vi gerne været foruden for Bjørn og Anns skyld, siger Stine Preem.
Fik trods alt elg på menuen
Men der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og jægernes besøg havde trods alt også sine fordele.
For jægerne efterlod et elgkadaver med blandt andet hjerte og lever, som parret hentede og spiste. Og det var tiltrængt med noget nyt til smagsløgene efter en måned med fisk, fisk og fisk på menuen. Også selvom det smagte "af ren leverpostej uden krydderi", som de sagde i vildmarken.
- Det var helt fantastisk at få noget andet end fisk, og elgkød smager fantastisk, siger Bjørn.
Og selvom Bjørn er en anelse bitter over den måde, vildmarkseventyret sluttede, tager han en læring med sig hjem.
- Man skal tænke over, hvor godt vi har det i Danmark. Bare det at jeg igen kan få en kop varm vand med en bouillonterning er noget, jeg værdsætter, siger han.
Mens Bjørn ikke kunne deltage i den store elgjagt i Norge, har han rig mulighed for at slippe sin indre jæger fri i dag. For Bjørn er flyttet til Struer, hvor han har et 50 hektar stort jagtareal.
Ikke kærester længere
Han kommer dog ikke til at dele jagtoplevelserne med Ann på det vestjyske stykke land, for parret har besluttet at gå hver til sit.
- Vildmarken er ikke årsagen til, at vi er gået fra hinanden. Det gik rigtig godt derude. Jeg tror, det skyldes, at vi kom hjem, og hverdagen - og de problemer, der følger med der - ramte, siger Bjørn.
Ann fortæller ligeledes:
- Jeg kan bekræfte, at vi er gået fra hinanden i slutningen af februar. Vildmarken har ikke haft noget med vores breakup at gøre, siger hun og uddyber, at hun ikke fortryder sin deltagelse i programmet.
- Det har været fint at se på tv indtil nu. Det er stadig en oplevelse, vi har haft sammen, og jeg fortryder på ingen måde at have deltaget.