I sommer brændte 28-årige Elsa helt sammen - i aftes hyldede kronprinsparret hende med en halv million kroner

Vi har talt sammen i ti minutters tid. Så tager jeg mod til mig og siger til Elsa Dreisig, at hun virker meget kompromisløs.

Hun svarer med et højlydt grin:

- Det siger alle! Det er så sjovt, det kommer altid efter ti minutter: 'Ok, så du er meget kompromisløs'.

Det er blandt andet den kompromisløshed, der har bragt den 28-årige operasanger til der, hvor hun stod lørdag aften: på scenen i Odeon i Odense sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der overrakte hende Kronprinsparrets Kulturpris og 500.000 kroner.

Det er den kompromisløshed, der blandt andet også har fået hende til at stå frem og tale om, hvordan menstruation ændrer hendes stemme. At nogle operaroller kan være kedelige at synge. Og til åbent at skrive på Instagram, når hun er udkørt og har brug for ferie.

- Jeg har no filter. Det er nogle gange mere et problem, end det hjælper mig i mit liv, medgiver Elsa Dreisig.

- Jeg har altid været mig selv 100 procent. Det kan være lidt farligt nogle gange, og det er også noget, jeg lærer nu, måske nogle gange at give lidt mindre. Det er faktisk ikke godt at give 100 procent hele tiden.

Det er nemlig også kompromisløsheden, der nogle gange har gjort tingene lidt svære for Elsa Dreisig. Som denne sommer, hvor hun simpelthen havde større ambitioner for sin koncertkalender, end stemmen og kroppen faktisk kunne bære. Og hvor hun derfor blev nødt til at aflyse en række koncerter.

Ikke født med en operastemme

Lørdag aften stod hun dog på scenen i Odeon i Odense og modtog publikums klapsalver.

- Jeg er en lille smule overrasket. Nej, ikke kun en lille smule, kæmpe overrasket. Jeg troede ikke, at Danmark ville give mig sådan en stor ære allerede nu, siger Elsa Dreisig om Kronprinsparrets Kulturpris.

Prisen er før gået til kendte danske navne som stjernearkitekten Bjarke Ingels, tegneren Jakob Martin Strid og forfatteren Kim Leine. Indtil nu har Elsa Dreisig ikke været et særlig kendt navn herhjemme. Måske ikke så underligt, for hun har aldrig boet her fast.

Se Elsa Dreisig optræde med nummeret 'L'air des bijoux' ved Kronprinsparrets Priser lørdag aften:

Elsa Dreisig er født i Frankrig og uddannet i Tyskland. Hendes mor er også operasanger - og selvom Elsa Dreisig som barn prøvede både teater og klaverspil, så var det operaen, der trak i hende. Men det var ikke, fordi det var nemt.

- De første to-tre år, når jeg havde fået sangtimer, sagde min lærer til mig, at jeg ikke havde nogen stemme efter hans kriterier. Så det er ikke, fordi jeg var født med det, siger Elsa Dreisig.

- Jeg kunne bare mærke, at det betød noget mere for mig end for mange andre mennesker. Jeg tror mere, det er dét, der skiller mig ud. Det er ikke så meget min stemme i sig selv.

Da jeg møder Elsa Dreisig, er der stadig lang tid til lørdag aftens prisshow i Odense. Det er i slutningen af september, og hun er kun i Danmark denne ene, overskyede efterårsdag for at lave tv-optagelser med kronprinsparret.

Det har allerede været en lang dag, så hun er træt, siger hun. Men da vi sætter os ned i den smukke, rødbrune sal på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, fylder Elsa Dreisigs røst og personlighed nemt det store rum ud. Behageligt, men insisterende.

Hun taler dansk med en tydelig fransk accent. Nogle gange leder hun lidt efter en dansk glose eller lader et fransk eller engelsk udtryk tage de tomme pladser.

- Jeg har aldrig syntes, det var et offer, at jeg skulle sige nej til et party eller til at gå på natklub, fortæller hun om sine ungdomsår.

Mens de jævnaldrende dansede natten lang til hits fra 00'er-navne som Beyoncé og Rihanna, havde Elsa Dreisig det fint med at koncentrere sig om sin egen stemme:

- Jeg kender andre sangere, der har det meget mere svært. De synes, det er rigtigt sjovt at gå ud og danse og drikke hele natten og ryge og måske skrige og måske gå ud og synge til en koncert. Det er ikke det, jeg får glæde af.

Elsa Dreisig har også selv både drukket og røget, siger hun. Hun er ikke hellig, men nødt til at tage ansvar for sin krop. Uden en krop i topform kan man ikke have en karriere som sopran og synge ubesværet i de helt høje toner:

- Det er ligesom en sportsudøver. Jeg kan ikke bare en dag sige: 'Ok, jeg har hovedpine, jeg har ikke nogen stemme'.

- Men jeg vil ikke sige, at jeg har nogle specielle regler. Jeg synes bare, det er logisk. For eksempel, lige nu kan jeg mærke, at nu skal jeg passe på, måske ikke tale for stærkt mere. Og lige nu kan jeg mærke, at jeg skal drikke noget vand, så jeg henter lige et glas vand, siger hun og rejser sig.

Sidste år udgav Elsa Dreisig debutalbummet 'Miroirs', der fik masser af roser fra anmelderne. Hør et stykke her:

I 2015 blev Elsa Dreisig nummer to ved en international musikkonkurrence i Oslo – og året efter vandt hun stjernetenoren Placido Domingos operakonkurrence og fik international bevågenhed.

Så begyndte musikkarrieren for alvor at tage fart, og de seneste tre år har Elsa Dreisig kæmpet sig vej frem til en fast plads på Europas operascener. Både som fast sanger på operaen i Berlin og med bærende roller i de store operahuse i London og Paris.

Bananer, menstruation og den store ærlighed

Når man siger operasanger, får mange billedet af den semi-hysteriske diva Bianca Castafiore fra 'Tintin' på nethinden.

Men for Elsa Dreisig er livet som operasanger meget mere end bare en skøn stemme, smukke kjoler og funklende smykker. Hun går i skiftevis læderjakke og store skrud, får skudt pressebilleder med både graffitti og glimmer - og vil gerne være til stede fuldt ud, hel og autentisk.

I sommer delte hun en video på Instagram, hvor hun forsøger at spise en banan midt under en sangoptagelse – og bryder grinende sammen. I et interview har hun fortalt om, hvordan hendes menstrautionscyklus forandrer stemmen – og et andet sted har hun sagt, at en rolle var for nem at synge.

- Der er nogle gange, hvor mine venner siger: 'Elsa, det behøvede du ikke have sagt'. I dag ville jeg måske ikke have sagt, at blomsterpigen i 'Parsifal' er for nem. Men det er stadig det, jeg tænker, siger Elsa Dreisig.

- Jeg prøver virkelig altid at sige det, der rører mig. Jeg kan ikke engang tænke på en måde at tale, hvor det ikke er noget ægte. Jeg ved ikke, hvordan man gør det, faktisk…

Elsa Dreisig ved godt, hun på den måde risikerer at stikke ud i en tid, hvor mange gør meget ud at sige ting gnidningsløst:

- Det hele skal være… lisse, siger man på fransk.

Vi leder lidt efter et dansk ord, inden hun forklarer videre:

- Fordi man ikke skal gøre nogen vrede, skal man tale fladt. Men hvis folk ikke har lyst til at høre, hvem jeg er, så forstår jeg ikke, hvorfor jeg skulle tale, siger Elsa Dreisig og sammenligner det med at synge:

- Hvis jeg synger, bare fordi det skal være flot, og fordi jeg skal arbejde den aften og vinde, jeg ved ikke hvor mange tusind euro… det synes jeg slet ikke giver mig nogen glæde. Jeg har lyst til at vokse med det, jeg har lyst til at forstå, hvem jeg er, og give noget til publikum.

Havde ingen kræfter til koncerter i Danmark

For at slå sit navn fast internationalt har Elsa Dreisig de seneste år lagt så meget så muligt i kalenderen. Og måske endda lidt mere:

- Det var mit mantra: je veux, je peux – jeg vil, jeg kan, siger hun.

Men i midten af 2019 skrev hun ærligt og åbnet på Instagram, at hun snart havde brug for ferie.

- Man har brug for at vågne en morgen uden at vide, hvad man skal. Det har man brug for mentalt og i kroppen. Og det har jeg ikke haft, jeg har haft tre dage det sidste år. Det var så i december, fortæller Elsa Dreisig.

Men der var bare ikke tid til ferie. Efter en pladeindspilning tog Elsa Dreisig den lange vej til Sydkorea for at synge bare to koncerter – og så tilbage til Europa til et ophold hos en pianist. Hver dag fik hun mindre og mindre energi, mindre og mindre stemme:

- Min stemme og krop sagde: 'Vi har gjort jobbet for dig' og sagde farvel. Jeg kunne simpelthen ikke synge, og jeg kunne ikke give mig selv mere.

Elsa Dreisig var nødt til aflyse sine kalenderaftaler i to uger af juli og august. Heriblandt koncerter i Ebeltoft, Odsherred og København - tre koncerter i Danmark, hvor hun i forvejen sjældent optræder.

Tiden brugte hun på at samle stumperne af sig selv sammen, siger hun:

- Måske kunne jeg have taget lidt Cortisol, lidt medicin og kunne have sunget de tre koncerter. Men jeg ville ikke kunnet have været her i dag så.

Den oplevelse er det største slag, Elsa Dreisig indtil videre har fået i karrieren. Nu er hun begyndt at se mere kritisk på nye tilbud om operaroller – og forsøger at tynde lidt ud i de aftaler, hun allerede har for de næste år.

Alligevel fortryder Elsa Dreisig ikke de seneste års hektiske aktivitet og mange roller. For uden det offer havde hun næppe stået det samme sted i dag.

- Jeg tror, det er vigtigt at skubbe sine grænser lidt i starten, når man er i fuld form, og så også være klog nok til selv at vide, når det er ovre.

- Det handler ikke om at være på sommerferie halvdelen af året, men alligevel om ikke gå til den grænse, hvor man ikke ved, om man kan synge i morgen. Det gider jeg ikke mere, siger Elsa Dreisig.

Kronprinsparrets Kulturpris forpligter hende ikke på papiret til noget. Alligevel håber Elsa Dreisig, at det kan bringe hende tættere på det danske publikum, som hun ikke kunne synge for i sommer.

- Selvom jeg aldrig har boet her i nogen lang periode, har jeg et specielt bånd, når jeg er i Danmark.

- Jeg håber, jeg kommer til at synge her mange gange, for hver gang jeg lander her, kan jeg mærke, der er noget i luften, jeg kan lide.

Elsa Dreisig bruger både musik og litteratur som inspiration til at udvikle sig som menneske og som sanger. Her er tre af de helt store forbilleder: