For 90 år siden debuterede en ny belgisk tegneseriehelt.
Den unge tegner, der kaldte sig Hergé, havde næppe regnet med, at den lille fyr skulle blive et internationalt kendt ikon, men det blev Tintin.
Og ud over at være en handlekraftig reporter, der aldrig skriver, men altid optrevler komplotter og løser mysterier, blev han også selve tegneseriens redningsmand.
Man kan nærmest sige, at Tintin med sin indsats gav os lov til at læse i tegneserier.
Da jeg som otteårig i 1966 fik mit første Tintin-album, 'Den Mystiske Stjerne', som var udkommet fem år før, var det netop dette albums tegnemæssige og litterære kvaliteter, der forpurrede omverdenens had til tegneserier.
Brændte tegneserier af frygt for deres skadelige virkning
Tegneserier var den tids computerspil. Pædagoger, politikere og debattører havde gjort dem til tidens svøbe, som de mente bragte ungdommen i fordærv.
I bogen 'Opdragelse til terror' fik man ligefrem at vide, at tegneserier nærmest var den direkte vej til menneskehedens undergang. Folk brændte tegneserier af frygt for deres skadelige virkning.
Men ikke Tintin.
Når man læste Tintin, blev man beriget. Tintin blev omtalt på kultursiderne i aviserne, og Tintin-beundringen trak mere med sig. Tintin blev spydspids for anerkendelsen af tegneserier som en kunstart.
Der gik dog 20 år fra Tintins debut, til han kunne læses i Danmark, og det første album kom så sent som i 1960.
Da var han allerede en stor stjerne i Belgien og Frankrig. Det blev han også i Danmark, og det blev et nært forhold.
- Danmark er uden tvivl det land i verden, der har haft flest betydningsfulde og afgørende relationer til Hergé og Tintin uden for det naturlige hjemmemarked, skrev den danske forlagschef og Tintin-kender Carsten Søndergaard for nylig, da han lavede en imponerende oversigt over alt det, Danmark og Tintin har sammen.
Tintin er nok dansker
Forbindelsen til Danmark begynder nemlig endnu før, Tintin er født.
Nylig forskning har påpeget et interessant sammenfald mellem Tintins debut i 1929 og skuespilleren Palle Hulds jordomrejse som 15-årig i 1928.
Han havde vundet rejsen i en konkurrence i Politiken, og den blev publiceret vidt og bredt – også i Belgien, hvor Hergé med stor sandsynlighed har læst om den – og om den ungdommelige eventyrer, der tilmed lignede Tintin i både udseende og beklædning. Hulds spændende oplevelser blandt fremmede folkeslag var en stor begivenhed, og Tintins rejser ligner.
Så Tintin er nok dansker. Hergé, der døde i 1983, har aldrig selv sagt det, men som Carsten Søndergaard skriver: 'Det forekommer meget sandsynligt'.
Og han får opbakning af dronning Margrethe, der i 2017 i en tale til det belgiske kongepar sagde:
- Ingen kan tale om belgisk bidrag til kunst og kultur uden at erindre Hergé. Imidlertid er der måske ikke så mange mennesker, der ved, at Hergé kan være blevet inspireret til sin verdensomrejsende hovedperson af noget, som fandt sted i København i 1928.
Det er sjældent, at tegneserier nævnes i officielle taler, men så stor er den danske kærlighed til Tintin, at dronningen tog skridtet.
Måske også fordi hendes sønner er erklærede Tintin-fans – og som gave fik signerede albummer sendt fra Hergé i 1976, da de endnu var små drenge. Kronprins Frederik kvitterede ved at foretage den officielle åbning af Hergé-udstilling på Brandts i maj 2018.
Masser af danske Tintin-forbindelser
Det vrimler faktisk med danske forbindelser til Tintin og hans skaber – forbindelser, som viser, hvor stor plads i vore hjerter, Tintin og hans venner har.
Her er et par:
Da Gasolin' skulle udsende deres første album i 1971, bad de om lov til at bruge en tegning fra Tintin-albummet 'De syv krystalkugler' – og det fik de lov til. De brugte dog ikke det Gasolin-logo, som Hergé havde indtegnet på billedet. Kræsne unge herrer!
Den første dokumentarfilm om Hergé er dansk. Anders Østergaards 'Tintin og mig' genskaber et interview med Hergé og fortæller samtidig hele historien om Tintin. Den blev belønnet med en Bodil-pris i 2004.
Skibet Enhjørningen fra 'Enhjørningens hemmelighed' ligner et dansk orlogsskib med samme navn – hvorfor den danske forlægger i 1971 overrakte Hergé en model af dette legendariske skib.
Og i 1992 blev en dansk tegneseriebutik opkaldt efter et Tintin-album: Faraos Cigarer i København og Lyngby findes stadig, både som mekka for tegneserielæsere, rollespillere og fantasy-fans.
Erotiske malerier og andre kontroverser
Men når man er så kendt og elsket som Tintin, kan det også afføde debat og konflikt.
I 1997 sagsøgte oversætteren Jørgen Sonnergaard forlaget Carlsen. Han mente, at hans oversættelser var så geniale, at de var årsag til seriens succes i Danmark. Det kunne dog ikke bevises, og han tabte sagen ved alle domstole - men den affødte en voldsom debat.
Oversættelsen skabte igen ballade, da alle album blev genoversat i 2005. Især slagsmålet om, hvorvidt den irriterende forsikringssælger Max Bjævermose skulle bevare sit navn.
Den danske kunstner Ole Ahlberg blev i 2003 sagsøgt for at bruge Tintin i erotiske malerier. Men Tintins ejere tabte sagen, da domstolen anså dem for at være parodiske og derfor ikke en krænkelse af ophavsretten.
Albummet 'Tintin i Congo' har konstant affødt debat, fordi det fremstiller afrikanerne meget karikeret – det er tegnet i 1930 og afspejler den tids opfattelse af Afrika og dets indbyggere.
Men det er alligevel blevet genudgivet mange gange – blandt andet på opfordring fra Tintin-fans i Congo, som elsker det, fordi det i deres øjne fremstiller europæerne som latterlige.