Hvor vi end går, efterlader vi spor: Når vi bruger mobilen, går på Facebook eller snakker med skolen, politiet eller kirken.
Vores forfædre efterlod sig heldigvis også spor, som vi kan følge for at finde ud af, hvem vi nedstammer fra.
Arkiver i alle afskygninger over hele verden er derfor mulige kilder, hvis du vil vide mere om din fortid. Netop i dag fejrer arkiverne den årlige ’International arkivdag’, hvor arkivarer over hele verden sætter fokus på arkivarbejdet og arkiver.
At opspore fortiden handler ikke kun om liv, der allerede er levet i et andet århundrede, men om vores egen identitet, fortæller Charlotte S. H. Jensen. Hun har arbejdet med arkiver i over tyve år og er udviklingskonsulent på Nationalmuseet.
- Det handler om at finde ud af hvem man er, hvor man kommer fra, og hvad der er gået forud for en selv. Jo mere man finder ud af, desto mere kommer det til at handle om rigtige mennesker - ikke kun om årstal og begivenheder. Ved at arbejde med sin egen historie får man sin egen røde tråd ind i den fælles Danmarkshistorie.
DR Historie har allieret sig med Charlotte S. H. Jensen, som anbefaler seks gode online arkiver:
1. Hvis du ikke har så meget information
Hvis du kun har for eksempel et navn på din forfader, er det vigtigt at få mere information, som du kan arbejde videre med.
Det kan man få i et af Rigsarkivets mange tilbud, Dansk Demografisk Database, hvor du blandt andet kan søge i kirkebøger og folketællinger.
Prøv at starte med folketællingerne, hvor din slægtning måske er registreret med navn, erhverv, fødested og civilstand. Der er cirka 18 millioner fortidsdanskere at finde, men det er langt fra alt, der er indtastet af de frivillige endnu.
På Rigsarkivets side kan du også se de originale kilder – altså selve det håndskrevne papir, for eksempel folketællingerne. Vær forberedt på, at skriften fra 1600-, 1700- og 1800-tallet er svær at læse og at det seneste århundredes håndskrift heller ikke er nem. Fra forsiden vælger du en ”arkivalietype” under ”Arkivalieronline”.
Du kan for eksempel vælge at se kirkebøger og herfra gå videre til bøgerne fra det sogn, hvor en forfader er døbt, konfirmeret, viet eller begravet.
2. Hvis mormor var med i modstandsbevægelsen
Hvis du vil vide, om mormor var sabotør, kurer eller agent for modstandsbevægelsen kan du lede efter hende på Modstandsdatabasen.
Her kan du søge blandt mere end 65.000 personer, der har deltaget i modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark i Anden verdenskrig.
Hvis du finder den forfader, du leder efter, kan du være heldig at få en beskrivelse af vedkommendes aktiviteter – og måske endda et foto.
3. Hvis din tip-tipoldefar var sømand
Hvis dine forfædre skal findes på de syv have, er der flere gode websites, der kan hjælpe dig.
På skippere.dk finder du alle, der har taget skipper- eller styrmandseksamen i perioden 1707-1839.
Og hvis du for eksempel kender navnet på et skib, de sejlede med, eller bare vil vide lidt mere om sømandslivet, så er der en vrimmel af fotos hos M/S Museet for Søfart.
Du kan også gå på jagt i Øresundsprotokollerne, som er en registrering af hvert eneste skib og dets last, der sejlede gennem Øresund og forbi Helsingør fra 1400-tallet og frem til 1857. De er digitaliseret her på en hollandsk side.
4. Hvis oldemor var indvandrer
Måske kom din oldemor hertil som svensk malkepige, eller måske var oldefar tysk murersvend?
Så kan du prøve de indvandrerhistoriske databaser hos Immigrantmuseet. Her finder du blandt andet personer, som har fået dansk indfødsret mellem 1776 og 1960.
5. Hvis dine slægtninge emigrerede til de amerikanske prærier
I mange familier er der ”en tante, som havde en bror, der tog til Amerika”.
Det Danske Udvandrerarkiv har breve, dokumenter, film og aviser, og du kan søge efter slægtninge i udvandrerprotokoller. Og du kan fortsætte søgningerne på denne side, hvor passagerer, der ankom til Ellis Island i New York, er registreret. Siden er dog på engelsk og kræver, at du opretter en konto.
6. Hvis din slægtning boede i København
Hvis dine forfædre boede i København mellem 1890 og 1923 er du rigtigt heldig.
På Politiets Registerblade kan du finde ca. 1,9 millioner københavnere fra perioden. Politiet var dengang en slags folkeregister og noterede derfor københavnernes fødested, erhverv og bopæl.
Databasen drives af Københavns Stadsarkiv og er nem at bruge.
Stadsarkivet har også mange andre gode ting for københavner-interesserede på deres egen side.
Billeder og film fra fortiden
- •
Arkiver er også fotos, aviser og levende billeder, som kan give lidt mere kød på den tid, dine slægtninge levede i.
- •
Online-fotoarkiver: Nogle institutioner lægger deres fotoarkiver på nettet. Her finder du for eksempel Nationalmuseets digitale fotoarkiv, hvor der blandt andet er masser af fotos fra tiden omkring Anden verdenskrig. De danske lokalarkiver har en enorm billeddatabase på arkiv.dk. Her er fotos fra arkiver over hele landet. Vær opmærksom på, at du som regel lige skal indhente tilladelse fra det arkiv, som opbevarer originalerne, hvis du vil bruge billederne.
- •
Levende billeder: Det Danske Filminstitut har et ret nyt streaming-site, som hedder Danmark på Film. Her finder du omkring 500 filmklip fra perioden 1905-1965, fordelt over hele landet. Et rigtig godt supplement til den traditionelle slægts- eller lokalhistorie. Her kommer slægtens egne og byer til live.