Tovefeber og genudgivelser: 70’er-litteratur hitter igen

Tove Ditlevsen,Vita Andersen, Suzanne Brøgger og senest Dea Trier Mørch. Alle forfattere fra 1970’erne, der er trukket frem fra for fortiden og atter er kommet op på de danske boghylder.

Det skyldes blandt andet, at bøgernes temaer igen er aktuelle, vurderer to eksperter.

De pointerer, at der i de seneste år samtidig har været en tendens til, at ny dansk litteratur er båret frem af personlige og nære historier - præcis som i 70'ernes kvindelitteratur.

Autofiktionens fremkomst, tilskriver Stefan Kjerkegaard, lektor ved Aarhus Universitet, dog særligt den norske forfatter Karl Ove Knausgaard, som i aften bl.a. fortæller om, hvordan det er at krænge sin sjæl ud i hans værker i dokumentaren, 'Knausgård' på DR K.

- Det at bekende sig, er igen blevet legitimt, pointerer Stefan Kjerkegaard.

Men den litterære tendens har klart et kritisk ærinde, vurderer forfatteren Mette Moestrup.

- Der er en sult og en utålmodighed hos den nye generation - man orker ikke længere at lade som om, at vi har ligestilling, siger hun.

Bøger om kvinder af kvinder

Dét, der skete i 70’erne med kvindeoprøret, ungdomsoprøret og arbejderoprøret, betød, at man også i litteraturen gjorde oprør. Der kom en ny bølge af det, man kalder for bekendelseslitteratur, tematiserede både forfatter- og kvinderollen, fortæller både Mette Moestrup og Stefan Kjerkegaard.

- Tove Ditlevsen, Vita Andersen og Susanne Brøgger var nogle af de forfattere, der skrev selvbiografisk, og de personlige fortællinger satte nogle emner på dagsorden, som vedrørte kvindens rolle i samfundet, men som i litteraturhistorien har været undervurderet, påpeger Stefan Kjerkegaard, lektor i nordisk sprog og litteratur.

- Vita Andersens 'Tryghedsnarkomaner' var blandt andet én af de bøger, der var udskældt. I dag ser man på den med et helt andet blik. "Whauu" tænker man, måske var 'Tryghedsnarkomaner' i virkeligheden en skide god digtsamling? Og det er der faktisk rigtig mange i den nye generation, der synes, fortsætter han.

Vita Andersen blev dengang sammenlignet med den folkekære Tove Ditlevsen, som i sit forfatterskab også tog udgangspunkt i sit eget liv.

Toverfeberen

Selvom Tove Ditlevsen udgav sine første bøger langt før 70'erne, ramte hun med sit forfatterskab 70’ernes tidsånd. Og netop Tove Ditlevsen er én af de andre forfattere, den nye generation særligt har fået øjnene op for, hvilket har resulteret i et decideret litterært comeback, der blandt andet har udmøntet sig i en såkaldt Tovefeber. Både i form af genudgivelser og diverse hyldester i kunsten - ikke mindst de anmelderroste teaterforestilinger 'Tove Tove Tove! og Toves værelse med Paprika Steen i hovedrollen.

En af dem, der særlig har hyldet Vesterbros ukronede, litterære dronning, er forfatter og lyriker Olga Ravn.

Hun har i sit forfatterskab flere referencer til Tove Ditlevsen og har sammen med kunstnerkollektivet Sort Samvittighed udgivet nogle af Tove Ditlevsens sjældne og humorfyldte tekster i form af klummer, kronikker og brevkasseartikler.

Forfatteren Mette Moestrup er også én af de forfattere, der har inddraget ældre kvindelitteratur i sit forfatterskab og har i foråret sammen med Olga Ravn ny-oversat Sylvia Plaths 'Glasklokken'.

- Der findes jo så mange gode forfatterinder, der simpelthen er blevet glemt, påpeger hun.

- De nye forfattere og bølgen har fået os til at få øje på Tove Ditlevsen på en helt ny måde, men det var jo ikke fordi, hun ikke var læst og elsket – man læste hende måske bare på en reducerende måde, hvor man med ny-læsninger er mere sproglig og nuanceret, fortsætter hun.

Mette Moestrup tror, at denne tendens med ny-læsninger af glemte forfatterinder, er noget vi kommer til at se meget mere til i den nærmeste tid.

Hun mener nemlig, at vi lige nu er inde i et paradigmeskift. Et paradigmeskift, hvor vi kan se det aktuelle i nogle af de samme problematikker som dengang. Den ældre litteratur, bruges på den måde til at sætte spørgsmåltegn ved nutidens måde at tænke køn - men også etnicitet på, pointerer hun.

At Tove Ditlevsen pludselig bliver interessant, mener Stefan Kjerkegaard heller ikke, er helt tilfældigt.

Hendes forfatterskab kredser om, hvad det vil sige at være kvindelig forfatter og hvordan hendes rolle skulle være i overensstemmelse med datidens normer, hvor der på det tidspunkt nærmest ikke var nogle kvindelige lyrikere.

Og det tror Stefan Kjerkegaard, er noget af det, som de nye generationer finder særlig interessant.

Autofiktionen

Der har været nogle helt klare forbindelser til 70’er-litteraturen de sidste par år, i form af referencer og inspiration, men der har også været nogle helt åbenlyse, som for eksempel forfatteren og forhenværende forfatterskolerektor Pablo Llambias.

- Han har været én af dem, der særligt har fremhævet Suzanne Brøgger, som en god forfatter fra 70'erne og har bl.a. genskrevet hendes essayistiske bekendelsesbog 'Kærlighedens veje & Vildveje', der satte spørgsmålstegn ved samtidens kønsroller. Pablo Llambias genskrev bogen, men ud fra en nutidig mands perspektiv, forklarer Stefan Kjerkegaard.

Suzanne Brøgger var én af de forfattere, der især legede med fiktions og faktakoderne. Men autofiktionens fremkomst de sidste par år, tilskriver Stefan Kjerkegaard dog alligevel særligt Karl Ove Knausgaards store seks binds erindringsroman 'Min Kamp'.

- Der skete i det hele taget noget i hele skandinavisk litteratur, med Karl Ove Knausgaard. Det tog pludselig en helt ny drejning. Han åbnede op for en ny måde at skrive på, hvor det var okay at være følsom. At være oprigtig. Troen på at man måske kunne være hudløs ærlig, kom ligesom tilbage og det bliver okay at gå til bekendelse, vurderer Stefan Kjerkegaard.

Feministisk nøgle

- Hvor man i 80'erne så ned på den slags litteratur, tror jeg at hele den nye bølge, der har været af selvbiografisk litteratur de sidste år, hvor man også kan nævne andre navne som, Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmussen og Yahya Hassan, alle har gjort os opmærksom på, at det sagtens kan være selvbiografisk og god litteratur, siger Stefan Kjerkegaard og mener som Mette Moestrup ikke, at det er helt tilfældigt at det opstår lige nu:

- Det er et udtryk for at vi vender os mod det affektive og at feminismen har en nøgle til at forstå samtidens problemstillinger, som stadig er aktuelle i dag og derfor bliver 70'er-litteraturen og det at bekende sig igen interessant.

6 tegn på at Tovefeberen er over os