Stem på et alternativt værk om kærlighed

Stem på et værk om Kærlighed til P1 Eftermiddags Alternative Kulturkanon i januar måned

  • Stem på din favorit i P1 Eftermiddags Alternative Kulturkanon Gå ind på Facebook og afgiv din stemme: www.facebook.com/p1eftermiddag
  • Livlægens Besøg Sæson: 2011-2012 Copyright: Miklos Szabo Beskrivelse: Elisabeth Jansson og dansere fra Pantomimeteatret (Foto: © Miklos Szabo, Miklos Szabo)
  • Ballet: Sylfiden, 1836 af August Bournonville på Det Kongelige Teater. Sylfiden er den stærkeste kærlighedshistorie i dansk ballet, og den tidligst bevarede romantiske ballet i verden. James forelsker sig i et drømmevæsen – og dør. Anne Middelboe-Christensen SYLFIDEN - DET KONGELIGE TEATER 1994. (Foto: © Eva Seider, Scanpix)
  • Danmark Dengang 1974. Suzanne Brøgger debuterede med' Fri os fra kærligheden'. Bogen, der består af essays, sætter spørgsmålstegn ved ægteskabet og familien (Foto: © Geert Bardrum, Scanpix)
  • Rytmisk musik fra albummet ”Kom og dans en Tigerdans”. Grethe Agatz
  • Design: Ballongyngen, Tivoli-plakat 1943
  • Litteratur: Den lille Havfrue, H. C. Andersen, 1837
  • Computerspil: Dark Room Sex Game, Copenhagen Game Collective 2008 el.Cunt touch this, Copenhagen game collective 2015 (?)
  • Ny litteratur: Gift, Tove Ditlevsen 1971.
  • Tegneserier: Hr. Gris, Peter Kielland, 2015
  • Klassisk litteratur: Hosekræmmeren, St. St. Blicher 1829.
  • Andre spil: Kalimba
  • Dramatik: Kærlighed uden strømper, Johan Herman Wessel, 1772
  • Arkitektur: Liselund på Møn
  • Klassisk musik: Sverkels romance ("Jeg er hjemme!") fra operaen Liden Kirsten, J.P.E. Hartmann
  • Tegneserier Valhalla, Peter Madsen
  • Litteratur Victoria og verdensrevolutionen, Inge Eriksen, 1976
1 / 17

P1 Eftermiddag har bedt 14 eksperter på hvert deres område om at give det bedste bud på et værk, der peger på begrebet kærlighed. Af de 14 foreslåede værker har vi valgt tre, der med det samme er kommet på vores kanonliste.

Disse tre værker er allerede med i P1 Eftermiddags kulturkanon i januarmåned, hvor begrebet er Kærlighed.

  • Hagbard og Signe (Teater, Adam Oehlenschläger, 1815)

  • Den eneste Ene (Film, Susanne Bier, 1999)

  • Uden titel (Billedkunst, Erik A. Frandsen, 2000)

De øvrige 11 værker kan du se her på siden sammen med forslag vi har fået fra lytterne.

Afstemningen er slut.

De fire værker i P1 Eftermiddags Alternative kulturkanoner om kærlighed er:

Januar: Kærlighed

Hagbard og Signe (Teater, Adam Oehlenschläger, 1815) Den eneste Ene (Film, Susanne Bier, 1999) Uden titel (Billedkunst, Erik A. Frandsen, 2000) Fri os fra Kærligheden, (Suzanne Brøgger, 1973)

https://www.facebook.com/p1eftermiddag/photos/a.1107079795982894.1073741831.843862492304627/1107096559314551/?type=3

Du skal være logget ind på facebook for at se indholdet i boksen.

Her er de værker, der var til afstemning:

Litteratur

Fri os fra Kærligheden, Suzanne Brøgger, 1973

Suzanne Brøggers debutbog, der satte spørgsmålstegn ved selve ideen om parforholdet som omdrejningspunkt i vores livs-strukturer.

Lytterforslag

Tegneserier

Valhalla, Peter Madsen

Peter Madsens episke tegneseriesaga om de nordiske guder rummer både vid, skønhed og humor….og foreløbig 15 bind

Lytterforslag

Litteratur

Victoria og verdensrevolutionen, Inge Eriksen, 1976

Romantik og melodrama for alle pengene på en baggrund af revolution i et fiktivt sydamerikansk land

Lytterforslag

Litteratur

Den lille Havfrue, H. C. Andersen, 1837

Havfruen er fra begyndelsen vild forelsket, parat til at betale hvad som helst for at komme i nærheden af prinsen. Hun må betale med sin stemme, så hun ikke kan fortælle prinsen om sin glæde – sin forelskelse i ham, og hun må leve med næsten uoverkommelige smerter for at følge ham. Hun gør det. Forelskelsen ændrer sig til en altomfattende kærlighed, det viser hun, da prinsen sejler hjem med sin brud. Havfruen – den unge kvinde som hun er blevet, får muligheden for igen at blive havfrue, hvis hun dræber dem begge, det afslår hun, og hun bliver til skum på havet. Hendes kærlighed er fuldkommen, det handler ikke om noget for noget men om alt for ingenting. Måske en helt fremmed følelse for mange i dag, hvor det mere handler om, hvad kan jeg få af dig, så kan vi se, hvad jeg vil give til gengæld.

Lytterforslag

Dramatik

Kærlighed uden strømper, Johan Herman Wessel, 1772

(opr. Kierlighed uden Strømper), parodisk sørgespil. I fransk klassicistisk stil latterliggøres det opstyltede både i litteraturen og tilværelsen, idet en jævn hverdag pustes op med heroisk adfærd. Skrædderen Johan von Ehrenpreis kan ikke holde bryllup med tjenestepigen Grethe, fordi han tilfældigvis ikke ejer det par hvide strømper, som ceremonien kræver. Wessels elegante aleksandrinervers og de indlagte arier med Scalabrinis musik har givet den litterære spøg et langt efterliv. (fra Gyldendals Den Store Danske)

Lytterforslag

Ballet

Sylfiden, 1836 af August Bournonville på Det Kongelige Teater.

Sylfiden er den stærkeste kærlighedshistorie i dansk ballet, og den tidligst bevarede romantiske ballet i verden. James forelsker sig i et drømmevæsen – og dør.

Anne Middelboe-Christensen

Opera

Livlægens besøg, 2009 af Bo Holten/P.O.Enqvist + Eva Sommersted Holten

Den fatale kærlighed til dronning Caroline Mathilde ender med at koste Struensee hovedet og alt hvad han har opnået med begavelse, idealer, list, strategi og ambition. Om det så var ægte kærlighed, begær, idealisme eller ambition, det er næppe nemt at sige. Historien fortælles gennem operaens stærke udtryk på en måde, hvor alle de modsatrettede følelser og magtstrukturer udtrykkes for fuld udblæsning. En stadig aktuel historie om menneskets kamp i magtens farlige spil. Vigtigt er det dog at holde sig for øje, at begrebet kærlighed kun er en del af komplekset – måske underordnet magtspørgsmålet. Historien om individ og magt er evigt aktuelt.

Birgitte Holt Nielsen

Ny litteratur

Gift, Tove Ditlevsen 1971.

Tove Ditlevsens erindringsbog om sine ægteskaber er en både grum og sensibel skildring af den kærlighed, forfatteren hungrede efter. Selve titlen, Gift, refererer til hendes civilstand, men også til den afhængighed af narko, hun kommer ind i, da en af ægtemændene introducerer hende for stærke beroligende midler. Hun slipper ud af afhængigheden og oplever kærligheden, også kærligheden til sin egen evne til at udtrykke sig kunstnerisk. Gift konfronterer læseren med mørket i kærligheden og kunsten

Anne-Marie Mai

Klassisk litteratur

Hosekræmmeren, St. St. Blicher 1829.

Lever op til alle forestillinger om umulig – romantisk – kærlighed.

Lasse Horne Kjældgaard

Rytmisk musik

Vintergækken - fra albummet ”Kom og dans en Tigerdans”. Grethe Agatz

Kærlighedssang i børnehøjde. For også at slå et slag for rytmiske musik for børn. En go’ dansk tradition…

Jan Sneum

Klassisk musik

Sverkels romance ("Jeg er hjemme!") fra operaen

Liden Kirsten, J.P.E. Hartmann

Her kombineres følelser for fædrelandet med følelser for kvinden

Søren Schausser

Tegneserier

Hr. Gris, Peter Kielland, 2015

Kielland er dansk tegneseries store, oversete auteur, som siden sin afgang fra kunstakademiet har insisteret på at udtrykke sig i tegneserieform, og som har udgivet en lang række skæve, barokke og kringlede fortællinger om livet, og i hans seneste, Hr. Gris, er udgangspunktet en ensom mand (i griseform) og hans jagt på kærlighed, som manifesterer sig i både komiske og surrealistiske situationer.

Thomas Thorhauge

Computerspil

Dark Room Sex Game, Copenhagen Game Collective 2008 el. Cunt touch this, Copenhagen game collective 2015 (?)

Erotisk rytmespil baseret på auditiv og haptisk feedback, spilles med Nintendo wiimote

- I modsætning til andre medier kan man her få lov til at deltage løjerne. Ud over det har udviklerne bag spillet droppet den corny grafik og fokuseret på lyden, så du kan danne dine egne billeder - what’s not to like?

Anne Mette Thorhauge

Andre spil

Kalimba

Kalimba - to figurer med gensidig afhængighed. Kærligheden ligger i opmærksomheden

Thomas Vigild

Design

Ballongyngen, Tivoli-plakat 1943

Har i dag opnået ikonisk status som symbol på Tivoli - et sindbillede på romantik, forlystelser og lyse sommernætter. Den blev lavet i 1943 i anledning af 100-året for Tivoli og virker i dag ligeså effektiv som plakat. Enkel, smuk, iøjnefaldende og let at forstå.

Lars Dybdahl

Arkitektur

Liselund på Møn

Den store romantiske naturfølelse i en intim arkitektonisk ramme. Symbiose af kærlighedslivets inderlighed og naturens store tempel

Carsten Thau