PORTRÆT Byggematadoren Harald Blåtand samlede landet

Han hævdede at have erobret hele Danmark og Norge, og at han gjorde Danerne kristne. Han skulle eftersigende have haft en blå eller sort tand, have været diplomatisk anlagt og kick-startet den danske statsdannelse.

Siden Harald Blåtand døde i slutningen af 900-tallet har hans ry som en af Danmarks mest markante vikingekonger vokset sig større og større, men vores viden om ham er ikke altid til at regne med.

DR Historie har spurgt to eksperter, hvad fagkundskaben egentlig ved om den berømte vikingekonge og hans bedrifter.

Den første, der efterlader en udtalelse

- Vi ved ikke så meget om kongerne før Harald Blåtand, så han er den første konge, som vi overhovedet har et udsagn fra med Jellingestenen, og det gør ham i sig selv særlig, siger overinspektør og arkæolog ved museet Kongernes Jelling, Hans Ole Matthiesen.

Netop den store runesten ved Jelling kirke, som blev rejst et sted mellem 960 og 985 af Harald Blåtand selv, er sammen med andre arkæologiske fund hovedkilden til Haralds historie.

- Faktisk kan vi ikke sige særlig meget med sikkerhed om Harald Blåtand, men vi kan sige med ret stor sikkerhed, at han var søn af Gorm Den Gamle og Dronning Thyra, som der står på Jellingestenen, fastslår historiker, professor emeritus og vikingeforsker ved Saxo-Instituttet, Niels Lund.

Han havde ingeniør-egenskaber

Fire, muligvis fem, store og usædvanligt udformede borge - de såkaldte ringborge - der er spredt ud over landet og bygget på Harald Blåtands tid i 970’erne, er en af de mest håndfaste beviser på vikingekongens bedrifter.

- Det er en arkæologisk kendsgerning, at han har udført et kolossalt stykke ingeniørarbejde. Man kan ikke komme uden om, at Harald Blåtand var en mand, der formåede at organisere landets ressourcer, siger historiker Niels Lund.

- Han har jo på en eller anden måde måtte tvinge eller motivere nogle til at bygge de ringborge, som har været et kæmpe arbejde, fortsætter han og peger desuden på en anden stor bedrift. Nemlig byggeriet af Ravninge-broen over Vejle Ådal, som er den ældste kendte bro i Danmark og langt den største fra vikingetiden.

- Han bliver teknisk set en af de største byggekonger i vores historie. Han byggede over hele landet, så man kan vist roligt kalde ham en byggematador, siger Hans Ole Matthiesen, der har et bud på, hvor Blåtands byggeiver - og viden kom fra:

- Fordi han var søn nummer to og oprindeligt ikke skulle have været konge, så har han måske været sendt ud på opdragelse i en anden familie, som man gjorde dengang. Måske endda hos en engelsk stormand. Og måske har han taget viden om matematik og konstruktion med sig derfra, siger arkæologen og pointerer, at man ikke ved med sikkerhed, hvorfor Harald Blåtand lige kastede sig over byggeriet.

Var han politisk begavet?

Harald hævder selv på Jellingestenen, at det var ham, der gjorde Danerne kristne. Men flere arkæologiske fund tyder på, at datidens danskere faktisk allerede var kristne længe før, at vikingekongen satte sin runesten.

Den kendsgerning har fået flere forskere til at spekulere i, om Harald Blåtand i virkeligheden indførte kristendommen som en del af et politisk spil, og at hans dåb omkring 965 var en taktisk manøvre for at holde den tyske kejser og ærkebispesædet i Hamborg-Bremen stangen.

- Måske har han rullet sin matematiske og politiske begavelse ud ved ikke at modsætte sig den tyske kejsers ønske om et kristent, europæisk rige. Han er gået med til kristendommen for at sikre sig, at Danmark forblev hans, siger Hans Ole Matthiesen.

Niels Lund giver dog ikke meget for tolkningen af Blåtands politiske begavelse, for skriftlige kilder som Adam af Bremens krønike og Saxos danmarkshistorie er skrevet med en kristen dagsorden, forklarer han.

- Harald Blåtand er på mange måder et produkt af Adam af Bremen, og han har konstrueret historien om ham som gudshengiven og en støtter af kirken og ærkebispesædet, fordi han skulle bruge en ‘model-konge’, siger Niels Lund og slår fast:

- Jellingestenen er det eneste, vi kan tage for pålydende. Vi ved fra arkæologien, at man har været synkretister og dyrket både hedenske guder og kristendommen, og det stoppede Harald Blåtand ved at pålægge danerne at dyrke kristus, siger Niels Lund, der blandt andet har skrevet en bog om Harald Blåtands død og påståede begravelse i Roskilde.

Harald samler landet

Netop indførelsen af kristendommen som officiel religion satte gang i nogle store ændringer i det daværende danske rige, vurderer overinspektør Hans Ole Matthiesen:

- Harald har siddet allerforrest i kanen i processen med den danske statsdannelse. Da vikingerne blev kristne, kunne de jo ikke længere retfærdiggøre at tage på togt og slå ihjel, og det satte skub i overgangen til et handelssamfund, siger han og fortsætter:

- Så Harald Blåtand blev en samlende figur. Landet overgik til ét samfund med én fælles konge, og det gør ham til en toneangivende konge i vores historie.