‘Død ved vådeskud under våbeninstruktion’.
Sådan lød den oprindelige forklaring på, hvordan et af modstandsbevægelsens største ikoner, Morten Nielsen, døde - bare 22 år gammel i august 1944.
Morten Nielsen, der på det tidspunkt var tilknyttet den del af modstandsbevægelsen, der hjalp jøder og andre flygtninge til Sverige, havde bragt et par pistoler til et lokale i det indre København, hvor den kendte modstandsmand Jørgen Haagen Schmith - kendt som Citronen - tog imod.
Ifølge kilder fortalte Citronen siden, hvordan Morten Nielsen havde villet sætte patroner i en Mauser pistol, som så gik af og ramte ham dødeligt i hjertet.
Men det er ikke alle, der er enige i, at Morten Nielsen døde af et vådeskud. Det fortæller en ny podcastserie fra P1.
Tilrettelægger Martin Grønne har brugt flere måneder på at gennemtrawle sagen.
- Da jeg først begyndte at trevle historien op, blev den bare større og større. Det er et drama mellem personer, men også en stor historie om, hvordan fortællingen om modstandsbevægelsen har været beskyttet, fortæller Martin Grønne.
Det var da også med en vis ærefrygt, at han gav sig i kast med projektet.
- Morten Nielsen repræsenterer det ædle ved besættelsestiden, en periode, hvor vi værner om vores helte. Nogle gange så meget, at det måske kan forvrænge historien, siger han.
Efter at have gennemgået arkiver og interviewet en lang række kilder, som kender til sagen, har han fundet spor, der antyder, at helten kan være død på anden vis end under fumlen med et skarpladt våben.
Flere kilder kan berette, at Morten Nielsen havde en affære med Citronens hustru, Bodil, hvilket har sat rygter i gang om, at Citronen kan have haft et motiv til at dræbe den unge digter.
Citronen blev udødeliggjort i filmen ’Flammen og Citronen’, instrueret af Ole Christian Madsen, og filminstruktøren anser rygtet for at være ’sandsynligvis korrekt’. Han har selv hørt en nu afdød modstandsmand tale om det.
Da to modstandsfolk mødtes i en dæklejlighed i Silkegade midt i København 29. august 1944 var kun de to i lokalet. Citronen var under hårdt pres på det tidspunkt, som kun var seks uger før, han selv blev dræbt af tyskerne.
Ole Christian Madsen har fået det fortalt således:
- Morten Nielsen havde en affære med Citronens kone, og det betød at Citronen blev meget, meget vred. Og det kan man jo godt forstå, her render man rundt og gemmer sig for tyskerne og sætter sit liv i fare, siger Ole Christian Madsen.
Men selv om flere kilder i podcastserien kan fortælle, at de også har hørt historien om Morten Nielsen og Citronens kone, så er det ikke noget, der har været en del af den officielle fortælling.
Gennem samtaler med kilder, der har været tæt på personer fra den danske modstandsbevægelse, bliver det tydeligt for Martin Grønne, hvorfor historien om Morten Nielsens forhold til Citronens kone – og dermed om Citronens motiv til at skyde digteren – sandsynligvis er blevet holdt skjult.
Da freden indtrådte i maj 1945, og den danske befolkning skulle til at betragte, hvad der var sket de sidste fem år, blev modstandsbevægelsen af gode grunde et ikon og det stærkeste bevis på, at Danmark ikke havde været allieret med Nazityskland, men at vi var på den rigtige side.
De modige mænd og kvinder, der med livet som indsats lavede sabotage, hjalp jøder med at flygte og andet modstandsarbejde, er af gode grunde de største helte fra det 20. århundredes Danmark.
Digteren og modstandsmanden Morten Nielsen stod midt blandt dem, som et lysende ikon og som martyr.
Den eneste digtsamling, han nåede at udsende, 'Krigere uden vaaben', sætter ord og sproglige billeder på den angst, men også den vilje, som kendetegnede de unge modstandsfolk.
De kommende generationer kunne med Nielsens lyrik hylde den frihed, som var faldet ud til deres side og takke dem, som kæmpede for den.
Tilbage omkring 1980 brugte litteraturprofessor Thomas Bredsdorff flere måneder på at undersøge, om det kunne være rigtigt, at det var et uheld, som tog livet af digteren.
Han fik udelukket, at det var under våbeninstruktion, men vådeskuddet fik lov af stå som den mest sandsynlige dødsårsag.
For nogle år siden modtog Bredsdorff så et brev fra efterkommeren af den advokat, som håndterede det juridiske omkring dødsfaldet. I brevet fremgår det, at hele sandheden endnu ikke er fortalt.
- Jeg gjorde store øjne, for jeg troede ikke der var nogen tilbage af dem, der havde med sagen at gøre. Men brevets forfatter kunne huske, at hans far havde sagt: ”Jeg er den eneste, der kender sandheden om, hvordan Morten Nielsen døde”, siger Thomas Bredsdorff.
Det er ikke muligt at fastslå - og bliver det sandsynligvis aldrig - præcis, hvordan Morten Nielsen døde.
Ifølge professor Thomas Bredsdorff gør jalousimotivet, at det også er en mulighed, at han blev dræbt af Citronen.
- Du har åbnet endnu en mulighed: at det var et tilsigtet drab, siger Thomas Bredsdorff til Martin Grønne.