- Dette land blev bygget på et fundament af protest. Vi kalder det den amerikanske revolution.
Sådan lød det fra den tidligere præsident, Barack Obama, da han sidste uge kommenterede på de protester, der i mere end to uger har sendt folk på gaden i en lang række amerikanske byer efter mordet på den afroamerikanske mand, George Floyd.
I slutningen af maj mistede Floyd livet efter en brutal anholdelse, hvor en betjent holdt ham fast med ansigtet mod asfalten ved at holde sit knæ trykket mod Floyds hals.
Ifølge USA-ekspert Jørn Brøndal, der er professor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen 'Det sorte USA', skriver Barack Obama dermed George Floyd-protesterne ind i den store fortælling om USA.
- Hans pointe er at fortælle, at USA blev grundlagt gennem protester. Uafhængighedserklæringen tilbage i 1776 var en protestskrivelse. Dermed gør han protesterne i dag til en del af fortællingen om, hvordan amerikanerne altid har stræbt efter et bedre samfund og et samfund, der er bygget på frihed og lighed.
Og de aktuelle protester skriver sig da også ind i en mere end 100 år lang historie i USA, hvor netop kampen for lige rettigheder mellem sorte og hvide amerikanere har udgjort rygraden i skiftende borgerrettighedsbevægelser – en kamp, der har resulteret i opstand og protester.
Vi har udvalgt fire historiske nedslagspunkter, der viser, hvordan George Floyd-protesterne i dag trækker tråde tilbage i historien.
1919: Den røde sommer
Den 27. juli i 1919 drukner Eugene Williams i Lake Michigan. Han er 17 år gammel – og afroamerikaner. Han drukner efter at være blevet stenet af en gruppe hvide mænd. De kaster sten mod ham, fordi han har bevæget sig ind på et område ved søen, der – helt uofficielt – kun må benyttes af hvide. Det koster Eugene Williams livet.
Politiet nægter at anholde gruppen af hvide mænd, der står bag steningen. Heller ikke selvom øjenvidner kan berette præcis hvem, der har kastet de fatale sten.
Det bliver begyndelsen på en uge med kampe mellem sorte og hvide i den amerikanske storby Chicago, der også spreder sig til andre steder i landet. Ikke mindst i de amerikanske nordstater.
- I 1919 var det stadig ret nyt at se sorte amerikanere i de nordlige stater. De boede primært i sydstaterne. Man havde ikke gjort meget for at tiltrække dem, fortæller Jørn Brøndal.
- Arbejdsgivere i nordstaterne ville hellere have arbejdskraft i form af immigranter fra Europa. Men da Første Verdenskrig kom i 1914, stoppede en stor del af immigrationen, så nu havde de ikke andet valg end at hente arbejdskraft i form af sorte amerikanere fra sydstaterne.
Og det er ikke nogen fredfyldt overgang. De sorte arbejdere bliver placeret i sorte ghettoer, adskilt fra de områder, der er beboet af hvide.
Alligevel vokser aggressionerne blandt de hvide amerikanere. Ikke mindst som arbejdsløsheden stiger og økonomien lider et knæk efter Første Verdenskrigs afslutning.
Det fører til hvid, uprovokeret vold mod sorte – som 17-årige Eugene Williams bliver et offer for.
Urolighederne ebber ud den 3. august 1919. På en lille uge koster kampene i Chicago alene 23 sorte og 15 hvide livet. Derudover er der omkring 500 slemt tilskadekomne, og omkring 1.000 afroamerikanske familier har mistet deres hjem efter ildspåsættelser.
1967: Den lange, varme sommer
Mens optøjerne i 1919 foregår i et USA, hvor segregationen mellem hvide og sorte lever i bedste velgående, og hvor raceadskillelsen i mange stater endda bliver holdt ved lige gennem loven, er det et andet USA, der i sommeren 1967 også oplever voldsomme protester og raceuroligheder i flere store byer.
For selvom sorte amerikanere har opnået lovbestemte rettigheder, der sidestillede dem med deres hvide landsmænd, oplever mange afroamerikanere stadig forskelsbehandling og marginalisering på grund af deres hudfarve.
I løbet af sommeren opstår der optøjer i 159 byer på tværs af USA.
Særligt i byen Detroit kommer det til voldsomme optøjer mellem byens afroamerikanske borgere og det lokale politi.
- Dermed er urolighederne meget kendetegnende for også senere optøjer i USA, hvor det især er endt i kampe mellem afroamerikanere og politiet. Det hænger tæt sammen med amerikansk historie, hvor ordensmagten inkarnerede modstanderen. Blandt andet fordi det var politiet, der skulle opretholde raceadskillelsen i sydstaterne, før den blev gjort ulovlig.
I sidste ende ender det med, at præsident Lyndon B. Johnson sætter militæret ind for at få styr på protesterne. Efterfølgende nedsætter han en kommission, der skal kortlægge årsagerne til raceurolighederne i 1967.
Konklusionen af det arbejde lyder noget a la: ”Vores nation (USA, red.) bevæger sig mod at være to, adskilte samfund. Et sort og et hvidt.”
1968: USA i flammer efter mordet på Martin Luther King
Den 4. april 1968 bliver borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. myrdet. Manden, der har været ansigt på borgerrettighedsbevægelsen siden 1955, og som har prædiket for fredelige protester og fællesskab og harmoni på tværs af hudfarve, bliver skudt af en hvid mand.
- Drabet på Martin Luther King Jr. blev oplevet som det hvide USA’s krigserklæring mod det sorte USA, lyder det fra Jørn Brøndal.
Og krig, det bliver der.
I mere end 130 byer i 29 stater samler afroamerikanere sig i protest og oprør, der varer i næsten to måneder. 46 personer mister livet, 3000 bliver såret og 27.000 bliver arresteret. Derudover bliver butikker plyndret, og ejendomme bliver brændt ned.
Jørn Brøndal pointerer, at opstandene i 1968 er interessante sammenlignet med i dag.
- Mordet på Martin Luther King var en krise for det afroamerikanske samfund, men det var ikke den eneste krise. Vietnamkrigen rasede, og en stærk protestbevægelse mod krigen blomstrede. I dag ser vi også, hvordan mordet på George Floyd følger i rækken af andre kriser, fortæller han og fortsætter:
- Ikke mindst coronakrisen og den deraf følgende økonomiske krise. Mange, især afroamerikanere, står nu uden job og indtægter. Den frustration lægger sig oveni frustrationen over drabet på endnu en sort mand.
1992: Politivold sætter LA i brand
I marts 1991 bliver den afroamerikanske mand, Rodney King, offer for politivold i forbindelse med en anholdelse, efter han har kørt for stærkt.
Anholdelsen ender med, at syv politibetjente fra det lokale politi i Los Angeles slår og tæsker lås på King flere gange. Hvad der gør sagen speciel er, at en amatørfotograf fanger den brutale scene på kamera, og inden længer breder videoen sig til medierne, der bringer de voldsomme billeder fra anholdelsen.
Da betjentene i april 1992 frifindes i retten, udløser det store og voldsomme optøjer i L.A. 54 mister livet og flere tusinde bliver såret. Ødelæggelserne løber op i mere end en milliard kroner.
Og sagen får også international opmærksomhed, blandt andet i TV-Avisen herhjemme, hvor optøjerne dækkes flittigt.
2020: Et fremtidigt punkt til listen?
Spørger man Jørn Brøndal bliver 2020 formentlig også et år, man i fremtiden vil se tilbage på.
- Den aktuelle situation i USA viser, hvordan racerelationerne stadig har massiv indflydelse på det amerikanske samfund. Det handler i bund og grund om tilstanden på det amerikanske demokrati, hvor de smukke idealer om frihed og lighed endnu ikke stemmer overens med virkeligheden, hvor den tragiske historie om racisme og raceadskillelse stadig lever.
Kilder: 'Det sorte USA: Fra Uafhængighedserklæring til Barack Obama' af Jørn Brøndal, History.com