Hvis jeg nu siger 'Genforeningen', hvad tænker du så på?
Måske er du slet ikke i tvivl om, hvad jeg mener. Måske har du lidt på fornemmelsen, hvad jeg taler om. Det kan også være, du er helt blank.
Når vi taler om 'Genforeningen', så taler vi om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 - altså for 100 år siden. Det er én af de helt store begivenheder i danmarkshistorien, men det er også én af de historier, som det måske ikke lige er alle, der har styr på.
Det er der heldigvis råd for!
I den her artikel giver vi dig svarene på 10 af de vigtigste spørgsmål om Genforeningen, så du kan være helt opdateret på historien, inden der i morgen aften er premiere på den nye DR-serie 'Grænseland', der handler om - ja, hvorfor der overhovedet kom en genforening i 1920.
Hvad taler folk om, når de taler om Genforeningen?
Når man taler om Genforeningen, taler man om dengang i 1920, hvor sønderjyderne 'stemte sig hjem til Danmark' og Sønderjylland blev dansk efter at have været under tysk herredømme i 56 år.
I år er det præcis 100 år siden.
Men hvorfor i alverden var Sønderjylland overhovedet tysk?
Her skal vi lige et smut tilbage til 1864. Her var Danmark i krig med Preussen, der var et kongerige, og som senere i 1800-tallet blev en del af det forenede Tyskland.
Danmark og Preussen var ofte i krig med hinanden i midten af 1800-tallet, blandt andet fordi man var uenige om, hvilken konge, der havde ret til hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Og hvis der er noget, der gennem tiden har kunnet sende konger i krig – så har det været udsigten til at vinde nogle flere kvadratkilometer!
Men i 1864 fik krigene en ende, da preusserne gav os (altså danskerne) nogle gevaldige høvl i slaget ved Dybbøl.
Efter nederlaget måtte Danmark opgive hertugdømmerne, der indtil da på forskellig vis havde hørt under den danske konge.
Den nordlige del af Slesvig er det, vi kalder Sønderjylland.
Hvordan var det at være dansksindet sønderjyde i Tyskland?
Det var ingen dans på roser!
I årene under tysk herredømme forsøgte de tyske politikere i en periode at knække danskheden ved blandt andet at indføre mødeforbud, fængselsstraffe og ved at fratage de dansksindede deres forældrerettigheder.
Hele ideen bag den anti-danske politik var, at man, ved at modarbejde de dansksindedes muligheder for at mødes og dyrke det danske sprog og fællesskab, ville ende med at ’omvende’ dem til den tyske identitet.
Okay, vildt nok! Virkede tyskernes anti-danske taktik så?
Det kan man ikke ligefrem sige. Det fik faktisk den stik modsatte effekt - for i trods fandt de dansksindede nye måder at omgå de strenge anti-danske love.
Det var blandt andet sådan vi fik det sønderjyske kaffebord! Det blev nemlig en meget brugt måde at mødes, for de dansksindede måtte for eksempel ikke mødes i det offentlige rum. Derfor måtte de mødes i private hjem eller i nybyggede forsamlingshuse, som blev bygget efter dansk forbillede.
Men forsamlingshusene fik ikke alkoholbevilling, så der kom kaffe på bordet. Kaffe - og massevis af kage. Faktisk kunne det fulde sønderjyske kaffebord bestå af op til 21 forskellige slags kager.
Hvorfor flyttede de dansksindede sønderjyder ikke bare til Danmark, hvis de gerne ville være danske?
Der var også nogen, der flyttede til Danmark. Men langt de fleste blev. Både fordi de følte sig tæt forbundet med Sønderjylland, der jo var deres hjemegn, men også fordi de blev opfordret til at blive af lokale, dansksindede politikere.
De ønskede nemlig også, at Sønderjylland igen skulle blive dansk, og deres indstilling var, at 'den der gør sin pligt, kan også kræve sin ret'.
Ideen bag det motto var, at det ville være lettere på et tidspunkt at kræve retten til at genforene Sønderjylland med Danmark, hvis man blev i landsdelen og holdt den danske forbindelse ved lige.
Hvordan vandt de dansksindede sønderjyder så retten til at gøre Sønderjylland dansk?
Det gjorde de efter Første Verdenskrig, som sluttede i 1918.
Tyskland havde tabt krigen, og i den fredsaftale, man lavede efterfølgende, blev det aftalt, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig, hvor slesvigerne selv skulle have lov til at bestemme, om de ville høre til Danmark eller Tyskland.
Man inddelte Slesvig i to zoner: Den nordlige zone 1 og den 'mellem-slesvigske' zone 2. I zone 1 var der tydeligt dansk flertal, mens der i zone 2 var tysk flertal.
Hvad sagde tyskerne til af miste Sønderjylland?
Det var ikke med tyskernes gode vilje, at de måtte afstå den nordlige del af Slesvig.
Ligesom man i Danmark havde arbejdet hårdt på at få Sønderjylland (gen)forenet med Danmark, havde man fra tysk side gjort alt, hvad man kunne, for at gøre Sønderjylland tysk.
Mens vi i Danmark taler om Genforeningen, omtaler man det i Tyskland som Afståelsen.
Hvad betød Genforeningen for resten af Danmark?
En hel del. Hvis vi skal tage nogle af de mere håndgribelige ting, så fik vi for eksempel den grænse, vi har i dag.
Det fik også betydning for befolkningstallet. Da Sønderjylland blev dansk, blev de mennesker, der boede i Sønderjylland også danske – så den danske befolkning voksede betydeligt fra den ene dag til den anden.
Selvom det er svært at fastslå det præcise antal, drejede det sig om cirka 160.000 sønderjyder.
Var Genforeningen så bare lig med fest og glade dage i Danmark?
Bestemt ikke!
Der var faktisk ret meget drama i tiden omkring Genforeningen, ikke mindst fordi der blandt politikere og i befolkningen var meget stor uenighed om, hvor den nye grænse mellem Danmark og Tyskland skulle placeres.
Der var en stor demonstration i København, og kong Christian 10. blandede sig også!
Det gjorde han ved at afsætte regeringen, fordi han var uenig i dens håndtering af grænseforhandlingerne. Det var dog ikke det smarteste træk. Det fik nemlig de kongehus-kritiske socialister på gaden med krav om, at kongen skulle afsættes.
Det kom dog aldrig så vidt.
Betød Genforeningen, at alle dansksindede i grænselandet igen blev danske?
Nej, det gjorde det ikke.
Selvom grænsen i 1920 blev trukket på baggrund af en folkeafstemning, var der stadig dansksindede sønderjyder, som havnede på den 'forkerte' side af grænsen - i Tyskland.
I dag eksisterer det danske mindretal stadig, og man kan støde på både danske børnehaver, skoler og gymnasier syd for grænsen. Det danske mindretal tæller i dag omkring 50.000 dansksindede nordtyskere.
På samme måde var der også tysksindede, der havnede nord for græsen - i Danmark. Derfor er der i Sønderjylland i dag et tysk mindretal på omkring 15.000 tysksindede sønderjyder.
Kilder: Danmarkshistorien.dk, Grænseforeningen, Den store danske og Museum Sønderjylland.
Første afsnit af Grænseland kan ses på DR1 søndag aften klokken 20. Afsnittet kan også ses allerede nu på DRTV.