Bløde damehatte er moderne, flere tv-serier foregår i årtiet, og i de små hjem vælter vilde farver frem.
Samtidigt er der stor temaudstilling i Den Gamle By, den flere dage lange Golden Days-festivalen handler næste år om emnet – og i aften har endnu et tv-program om det flippede årti premiere.
70’erne vil med andre ord ikke dø.
Det fortæller eksperter inden for mode, design, tv-serier og film, som DR Historie har talt med i anledning af premieren på dokumentarserien ’Mig og 70’erne’, som sendes i aften på DR K.
En farverig modreaktion
Årtiets nytænkning og oprørske idéer smittede tydeligt af på tidens æstetik. Og det kom også til udtryk helt inde i de små hjem.
Gør det selv-løsninger og masser af farver prægede indersiden af danskernes huse og lejligheder. Et slags æstetisk oprør mod 50’erne og 60’ernes meget pæne linjer med designere som eksempelvis Hans J. Wegner front.
Og noget af det samme er faktisk ved at ske i dag.
Det forklarer Erik Rimmer, der er chefredaktør på det over 50 år gamle boligmagasin Bo Bedre.
- Årtiet er meget in lige nu i forhold til design. Den samme æstetiske modreaktion, som man så dengang, er på en måde ved at gentage sig. I lang tid har alt skulle være hvidt, sort, gråt eller blåt – men nu er der ved at komme masser af 70’er-farver på ligesom dengang, siger han.
Eksempelvis er farverige Verner Panton, som ofte forbindes med 70’erne, meget populær lige nu forklarer Erik Rimmer. Ligeledes kom den ikoniske 7’er-stol fra Arne Jacobsen for nylig i en version med masser af 70’er-inspirerede farver.
Nøgne damer i Bo Bedre
Men selvfølgelig er det ikke alt, der kommer igen.
- Den grumme kombination af brun og orange er nok ikke noget, man vil se så meget til. Men sådan er det jo – det er aldrig en fuldstændig genkomst. Folk vælger meget specifikt fra historiens hylder, hvilke delelementer de vil lade sig inspirere af, siger Erik Rimmer.
Han pointerer, at Bo Bedre som magasin heller ikke vil gentage alt fra 70’erne.
- Dengang var der jo nøgne damer i magasinet. Simpelthen bare som dekoration til et billede, hvor der var en pool. Det ville vi nok ikke gøre i dag.
Hollywood henter inspiration i 70’erne
Også i filmenes og tv-seriernes verden kan 70’erne ses løbende.
Eksempelvis foregår både filmen ’A most violent year’ og tv-serierne ’Narcos’ og danske ’Album’ i og omkring årtiet. Det samme gør sig gældende med de tv-serierne ’Vinyl’ og ’The Get Down’, som har premiere i 2016.
https://www.youtube.com/watch?v=wMba3mHn80w
Og årtiet bliver ikke kun ved med at interessere producenter, manuskriptforfattere og publikum, fordi tiden var fyldt med masser af vilde begivenheder og omvæltninger.
Det handler også om, at tiden var fyldt med konflikter, som på mange måder minder om dem, vi har i dag, siger film- og tv-anmelder Christian Mongaard fra Dagbladet Information.
- 70’erne handlede jo meget om mistillid til politikere og en mistro til samfundets institutioner generelt. Og den mistillid oplever vi jo sådan set igen med hele overvågningssamfundet, Snowden og så videre, forklarer Christian Mongaard.
Nemmere at forstå nutiden via fortiden
Dengang som nu fyldte terror og narkotika-problematikker også medierne. USA’s ’War on Drugs’ og politisk motiverede terrorangreb tog mange overskrifter dengang, ligesom religiøst motiverede terrorangreb og debatten om legalisering af rusmidler fylder i dag.
- I virkeligheden har vi måske at gøre med to parallelsamfund. De udfordringer, man kæmper med, minder i hvert fald en del om hinanden. Og nogle gange er det måske nemmere at kigge tilbage for at forstå nutiden – og det er måske det, nogle af de her film og tv-serier forsøger, siger han og nævner ’Narcos’ som eksempel.
Netflix-tv-serien handler om USA’s kamp mod narkotika og om den legendariske colombianske narkobaron Pablo Escobar.
- USA’s håndtering af narkoproblemet blev jo kritiseret meget. Det viste sig, at man ikke bare kunne tage til Columbia og skyde en masse narkobaroner. Det forsvandt problemet ikke af. Så når ’Narcos’ ser tilbage på den tid, er det jo blandt andet også en kommentar til nutidens debat om legalisering af marihuana, som er et brandvarmt emne især i USA lige nu, siger han.
Moden signalerer politisk bevidsthed
Modebranchen er ramt af intet mindre end en 70’er-feber i øjeblikket. Bløde hatte, højtaljede bukser, små striktrøjer og frithængede bryster præger modebilledet.
Det fortæller modeekspert Chris Pedersen, som ikke mener, at 70’ernes genkomst lige nu er helt tilfældig:
- Alle de, der var unge i 70’erne sidder jo nu som ledere rundtomkring i modebranchen og er enormt nostalgiske omkring den tid. Det skal man bestemt ikke undervurdere betydningen af.
Desuden er der bred enighed om, at modebranchen tilsyneladende har så travlt i dag, at de ofte søger inspiration i fortiden, forklarer Chris Pedersen:
- Simpelthen fordi det er nemmere end at opfinde noget helt nyt fra bunden.
Bliver ved med at vende tilbage
Men selvom det muligvis er nogle af forklaringerne i dag, er årtiet vendt tilbage op til flere gange.
- Det er jo nærmest hvert 10. år, at det sker. Så det er et enormt populært årti i modenbranchen, siger Chris Pedersen, der vurderer, at det har noget at gøre med datidens politisering af alting.
- Mange tænker tilbage på tiden som den sidste periode, hvor folk virkelig var politiske. Og den der meget politiske personlighed vil mange nok gerne identificeres med – hvilket så blandt andet sker gennem tøjet, de vælger at tage på, forklarer han.
På den anden side er tanken om, at mænd og kvinder ikke kun skal være ens – de skal også klæde sig ens – ikke så fremherskende i dag.
- Faktisk klæder mange sig mere som den, de er – frem for at forsøge at være ens. Mandemoden er meget maskulin – man ser ikke mange velourbukser og hønsestrik, som 70’ernes bløde mand foretrak.