Forestillingen om, at vikingerne samledes og drak mjød i meget mørke haller og templer i vikingetiden bør måske revideres.
For ny forskning fra Nationalmuseet viser, at danske vikinger havde glasruder i deres bygninger, der lyste rummene op.
Mads Dengsø Jessen, der er seniorforsker hos Nationalmuseet og en af forfatterne bag den nye forskningsartikel, fortæller, at forskningen har afsløret nyt om glasrudernes danske ankomst.
- Tidligere troede man, at glasruder først kom til Danmark i middelalderen, da man i den periode byggede kirker og slotte.
- Men analyser af de fragmenter af glas, som vi har fundet, har vist, at de stammer fra vikingetiden flere hundrede år tidligere, siger han.
Gamle fund – nye afsløringer
Glasfragmenterne er fundet i forbindelse med udgravninger af blandt andet vikingetidens stormandsgårde de seneste 25 år.
Udgravningerne har fundet sted i Sverige og Tyskland men også i Danmark – heriblandt ved Tissø i Vestsjælland.
Nationalmuseet har derfor kendt til glasfragmenterne i mange år, men det er først for nyligt, at man har analyseret dem.
Analyserne kastede nogle interessante konklusioner af sig, fortæller Mads Dengsø Jessen.
- Vi vidste, at glasstykkerne, som normalt bliver dateret til middelalderen, blev fundet på lokationer, der slet ikke var i brug i den periode. Og det undrede os, siger han.
Det fik Mads Dengsø Jessen og resten af forskergruppen, der består af konservator og glashistoriker Torben Sode samt forskningschef Bernard Gratuze fra Universitetet i Orleans i Frankrig, til at undersøge glasfragmenterne nærmere.
- Glassene har en slags kemisk fingeraftryk, og ved hjælp af en laserstråle kan man afkode, hvor og hvornår glassene er produceret, siger han.
Analysen afslørede, at fragmenterne var fra vikingetiden, der ifølge Nationalmuseet strakte sig fra år 800 til 1050, og formentlig produceret i det nuværende Tyskland eller Frankrig.
Rudernes funktion
De fundne glasfragmenter fra de historiske udgravninger er ikke større end en fingernegel, men de har tidligere dannet større glasruder.
Ruderne var dog ikke gennemsigtige, som vi kender dem i dag.
Mads Dengsø Jessen forklarer, at mange ruder var matterede mosaikker i forskellige grøn- og brunlige farver. Man kunne med andre ord ikke se direkte igennem dem.
Men det var heller ikke glasrudernes funktion i middelalderen, forklarer han.
- Vikingerne brugte glasruderne til at skabe et specielt lysindfald indenfor. Det kunne være med til at markere personers autoritet ved at lade lysindfaldet skinne på dem.
- De lod også ofte lyset falde på vigtige steder i et rum, hvis man gerne ville fremhæve noget, siger han.
Kan ændre vikingesyn
Den nye forskning kan på flere måder ændre synet på de danske vikinger, mener Mads Dengsø Jessen.
Først og fremmest kan den skubbe til forestillingen om vikingerne som primitive.
- Vi har et billede af vikingerne som nogle, der tog ud for at røve sig til det, de havde brug for.
- Det, kan jeg ikke forestille mig, er sket med glasruderne. Håndværket er så specialiseret, at man må have hentet håndværkere syd for Danmark op for at sætte ruderne i. Eller også har man lært sig selv teknikken i den sene del af vikingetiden, siger han.
Mads Dengsø Jessen ser glasrudernes vej til Danmark som et eksempel på fredelige handelsforbindelser mellem landene i vikingetiden, som ellers var ’en relativt voldelig periode i historien’.
Forskningsresultaterne siger også noget om vikingernes forbindelser til resten af Europa, forklarer Mads Dengsø Jessen.
- Denne fredelige handelsforbindelse viser, at danske vikinger var tættere forbundet med resten af det europæiske kontinent, end vi troede, siger han.
Resultatet af den nye forskning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Danish Journal of Archaeology.
Mads Dengsø Jessen var gæst i dagens udgave af P1 Morgen. Klik på nedenstående link, hvis du vil lytte til interviewet: