Fra brætspil til skøjteløb: Vikingerne kæmpede og voldtog ikke hele tiden

Vikingerne er måske mest kendt for deres plyndringstogter og vildskab.

Men når oldtidens danskere ikke forfinede deres skibsteknik, dyrkede markerne eller huggede munke ned i England, så var der tid til spas og løjer.

- Vikinger har haft rigtig mange måder at udfylde deres fritid på, og meget af deres underholdning har samtidig været et led i at udvikle forskellige egenskaber, siger Tania Lousdal Jensen, arkæolog og kommunikationsansvarlig hos Sagnlandet Lejre.

Sammen med DR Historie har hun udvalgt fire af vikingernes kilder til underholdning. Og nej, havespillet 'Vikingespil' - også kaldet 'Kubb' - er ikke en af dem, selvom det er oplagt at tro. Der findes ingen beviser for, at spillet skulle have eksisteret i perioden.

1. Brætspil

Brætspil har været et populært tidsfordriv i alle samfundslag, og velbevarede spillebrikker og -brætter viser, at vikingerne har værdsat spillene højt. Man kastede både med terninger og spillede hnefatafl, skak og nitavl - det vi i dag kalder mølle.

- Et spil som hnefatafl har været underholdende, men det er samtidig et tænkespil, hvor man måske også har trænet sine strategiske evner, siger Tania Lousdal Jensen.

Hun forklarer, at krigsspillet foregår med sorte og hvide brikker på et bræt med kvadratiske felter, hvor en kongebrik står i midten. Modstanderen angriber med en hær for at forsøge at fangen kongen i midten, der bliver beskyttet af den anden spillers mænd.

2. Skøjteløb

Om vinteren stod vikingerne på skøjter. Sjovt og et praktisk transportmiddel på samme tid. I vikingernes handelsby York i England er for eksempel fundet en lædersko med tilhørende skøjter.

Skøjterne, som vikingerne kaldte for isslægger, blev lavet af dyreknogler, som regel fra den stærke mellemfodsknogle fra en ko eller en hest. Vikingerne bandt dem under foden med lædersnører.

Men skøjteløb har ikke været den eneste fysiske udfoldelse, som vikingerne har dyrket af nødvendighed og fornøjelse, ifølge Tania Lousdal Jensen.

- De gamle sagaer beretter om mange forskellige idrætsformer, som har været centreret omkring, at man skulle blive god til noget. Altså blive stærk, smidig eller udholdende, men som også har fungeret som leg, fortsætter hun.

Det er aktiviteter som spydkast, brydning, løb og tovtrækning eksempler på.

3. Øl og mjød

Nok har vikingerne drukket tyndt øl i stedet for vand for at slukke tørsten i hverdagen. Men den alkoholiske væske var også en drik til fest, især til vikingernes hedenske midvinterfester, der var æde - og drikkegilder af dimensioner.

Særligt til jul, som vikingerne fejrede længe før kristendommen blev indført, er der blevet kigget dybt i glassene, når der blev udbragt den ene skål efter den anden til ære for Odin, Frej og afdøde slægtninge.

Men lige præcis hvor meget og hvor ofte vikingerne har fuldet sig, vides ikke helt præcist, selvom at sagaer giver indtryk af, at man var temmelig drikfældig dengang.

- Vi ved, at vikingerne har brygget øl og fremstillet mjød, og de har syntes, at det smagte godt, ligesom at vi gør idag. Men vi ved ikke, om de rendte rundt og var fulde hele tiden. De var nok hverken værre eller bedre end os, siger Tania Lousdal Jensen.

Hun fremhæver, at alkoholkulturen alligevel har været så dominerende, at flere vers i eksempelvis det islandske Edda-digt ‘Den Højes Tale’ formaner om for store mængder alkohol.

4. Musik og skjalde

Aldrig hørte jeg hæsligere sang end slesvigernes, det er en brummen, som kommer fra deres struber, i lighed med hundegøen, dog endnu mere dyrisk end denne.

Den jødiske købmand Ibrahim Ibn Ya ’qub at Turtushi besøgte vikingernes handelsby Hedeby omkring midten af 900-tallet og var tydeligvis ikke imponeret over nordboernes sangtalenter.

Selvom der kun er få arkæologiske fund, såsom fløjter og rester fra en lyre, til at beskrive vikingernes musik, så har det været en del af samværet både blandt trælle og overklasse.

- Meget tyder på, at de har nydt musik, og at der formentlig har været musikalske indslag, når der har været gilde, forklarer Tania Lousdal Jensen.

Hvad der er sikkert er, at vikingernes skåltaler i gildesalen er blevet akkompagneret af skjaldenes historier. Skjalden, der var en professionel digter og historiefortæller, underholdt gæster og høvdinger med sine evner til at digte om heltemodige og dramatiske bedrifter på versefødder.

- Man har haft en stærk mundtlig fortælletradition dengang, og mange af skjaldenes fortællinger er senere blevet skrevet ned. Vikingernes fortælletradition betyder, at vi i dag har indsigt i deres hverdag og værdier, siger Tania Lousdal Jensen.

Øvrige kilder: Nationalmuseet