Skaber økonomisk ulighed vækst, og er man lykkeligere, hvis man får en høj løn? Debatten om økonomisk ulighed er ofte på den danske dagsorden. Men sådan har det ikke altid været.
Faktisk blev økonomisk ulighed stort set ikke italesat før 1700-tallet, selvom den i høj grad eksisterede, fortæller lektor i idéhistorie Christian O. Christiansen fra Aarhus Universitet.
Han har taget DR Historie med på eksprestog gennem ulighedens historie.
- Diskussioner om lighed og ulighed opstår på forskellige tidspunkter i historien hos forskellige personer eller grupper, der kæmper hver deres lighedskamp, forklarer Christian O. Christiansen, der blandt andet har forsket i global ulighed og fattigdom.
- I det før-moderne samfund blev ulighed sjældent karakteriseret som et problem i de vestlige samfund, og ofte accepterede man den. Der herskede ikke nogen stærk lighedstanke, fortsætter lektoren.
Ulighed var en del af den naturlige orden
Den gamle græske idé om demokrati og politisk lighed lå i dvale i flere århundreder, mens enevældet dominerede Danmark - en tid hvor handelsmænd begyndte at tjene formuer gennem verdensomspændende handelsaftaler, og hvor bønderne hverken ejede hus eller jord.
- Der var utilfredse bønder, der klagede over deres situation, men de refererede ikke til en abstrakt idé om lighed, men ud fra et argument om, at de ville have bedre priser for deres korn, forklarer idéhistorikeren.
Han fortæller, at den dominerende tanke var, at uligheden var en del af den naturlige orden, som Gud havde skabt.
-Det var argumentet for, at ulighed var legitimt, siger han.
Lighedsdebatten får vind i sejlene i 1700-tallet
Først fra midten af 1700-tallet slog ideen og idealet om ulighed igennem. Det skete i takt med, at den industrielle revolution skabte vækst, og den moderne oplysningsfilosofi vandt frem, forklarer Christian O. Christiansen og karakteriserer Oplysningstiden som en eksplosion af lighedskampe.
- Med den økonomiske vækst i Europa steg uligheden, og man begyndte i stigende grad at kunne se, at nogle mennesker blev væsentligt rigere end andre. I Danmark var det først og fremmest bønderne, der trådte ind i lighedskampen, siger lektoren og peger på, at ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 kan ses som et resultat af de nye ideer om lighed.
Videnskab og kultur satte fokus på fattigdom
Lighedstankerne fortsatte med at præge samfundet op igennem 1800-tallet, hvor både ideologier som liberalisme og socialisme vandt indpas, samtidig med at den økonomiske ulighed voksede.
- Industrisamfundet var godt i gang i 1800-tallet, hvor der var et meget begrænset socialt sikkerhedsnet til at samle folk op, forklarer idéhistorikeren og fortsætter:
- Samtidig voksede socialrealismen frem i kulturlivet, og sammen med de fremvoksende socialvidenskaber satte den fokus på elendigheden og fattigdommen hos den industrielle arbejderklasse. Så man fik simpelthen øjnene op for, hvordan nogle dele af samfundet også så ud.
Hvor 1700-tallets lighedskamp var båret af bønderne, så var det arbejderne og den spirende fagbevægelse, der gik forrest i 1800-tallets lighedskamp, og debatten centrerede sig i høj grad omkring økonomiske og sociale vilkår og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Grundloven sikrede offentlig forsørgelse
Som et resultat af lighedskampene i 1800-tallet og en liberal bølge, der skyllede gennem Europa, fik Danmark sin første grundlov i 1849, der blandt andet sikrede retten til offentlig forsørgelse. De første socialsikringslove blev vedtaget i slutningen af samme århundrede, og op gennem 1900-tallet udviklede den danske velfærdsstat sig støt. Gamle lighedskampe fik nyt liv, og nye opstod. I tiden efter Anden Verdenskrig dominerede blandt andet debatten om lige løn mellem mænd og kvinder, hvilket i 1976 resulterede i ligelønsloven.
I samme periode begyndte idealet om økonomisk lighed dog at få konkurrence af genopståede liberalistiske ideer.
Nye liberalistiske tanker legitimerer ulighed
- Med neoliberalismens gennembrud i de sidste årtier af det 20. århundrede kan man med en vis ret sige, at den økonomiske ulighed igen bliver legitimeret. Den betragter ikke ulighed som et problem, men tværtimod som årsag til et dynamisk og rigt samfund, forklarer Christian O. Christiansen.
- På samme tid spiller kommunismen fallit, man bliver åben for mere markedsstyring, globaliseringen sætter velfærdssamfundene under pres, og man accepterer derfor i højere grad uligheden, fortsætter han og peger på, at uligheden i økonomien, ifølge statistikker, ikke kun er kommet for at blive. Også debatten om lønforskelle og formuer har rodfæstet sig i den danske offentlighed.
- Der er en stadig strøm af ny socialvidenskabelig forskning og bøger om ulighed og dets konsekvenser i forhold til kriminalitet, økonomisk vækst, tryghed, uddannelsesniveau og social mobilitet. Det påvirker samfundsdebatten. Billedet er broget og giver derfor anledning til debat igen og igen, slutter idéhistorikeren.