Dyrkede bodybuilding og bandede konstant: Her er 12 ting du (måske) ikke vidste om dronningens far

Engang var det kun mænd, der kunne blive ridder af Dannebrog. Kvinder kunne nemlig ikke dekoreres med den fornemme Dannebrogorden.

Men det fik Frederik 9. ændret kun få år efter, at han blev udråbt til konge, og siden 1951 har kvinder derfor kunne modtage Dannebrogordenen på lige fod med mænd.

10 kvinder modtog i 1951 ordenen og kunne dermed kalde sig riddere af Dannebrogordenen. Blandt modtagerne var to landsdommere, en byretsdommer, direktøren for Mødrehjælpen og Danmarks første kvindelige departementchef, Agnete Vøhtz.

Blandt de kvinder, der senest er blevet ridder af Dannebrogordenen, er den 26-årige solodanser ved Den Kongelige Ballet, Ida Prætorius, og tennisstjernen Caroline Wozniacki.

Da Frederik var en ung kronprins i begyndelsen af 20’erne, blev han meget forelsket i en græsk prinsesse, der hed Olga. De mødtes i den sydfranske by Cannes, hvor datidens unge, rige og smukke mennesker mødtes for at feste og have det sjovt.

Efter deres første møde blev de så vilde med hinanden, at de blev forlovede.

Nyheden om forlovelsen blev bragt på forsiden af Berlingske Tidende, og der blev lavet kagedåser med billeder af det unge par.

Men kagedåserne fik et længere liv end forlovelsen. Få måneder efter den var blevet offentliggjort, brød Frederik og Olga nemlig forlovelsen igen.

Frederik 9. blev taget med i Det Kongelige Teater allerede fra han var barn, og her blev han især fascineret af musikken til forestillingerne.

Oppe i kongelogen sad den unge Frederik med perfekt udsyn ned i orkestergraven, og holdt her skarp øje med musikerne. Ofte medbragte han noderne til musikken og sad så og fulgte med i løbet af forestillingen.

Til at begynde med slæbte han selv en cigarkasse med, som han kunne sætte fødderne på, så noderne bedre kunne ligge på hans ben. Det synes Det Kongelige Teater dog ikke var en kommende konge værdigt, og de fik derfor syet særlige små skamler til formålet.

Skamlerne står stadig i kongelogen den dag i dag.

Frederik 9.'s dedikation for musikken betød, at han ved flere lejligheder som voksen fik lov til at dirigere et rigtigt klassisk orkester.

Som konge godt oppe i årene i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne begyndte tidsånden at indhente kong Frederik.

Ungdomsoprøret i 1968 havde sat nye strømninger i gang, og det kunne blandt andet ses på mændenes hårlængde også blandt de menige i søværnet. I slutningen af 1960'erne blev det nemlig vedtaget, at der skulle være 'frit valg af hårlængde'.

Og det huede ikke den gamle konge. Under en inspektion på fregatten Peder Skram kommenterede kongen blandt andet nogle af de meniges lange hår med følgende bemærkning:

- Det var dog en afskyelig mode.

For at holde formen ved lige dyrkede Frederik 9. bodybuilding hjemme på Amalienborg. Det foregik med vægte, og træningen stod den engelske gymnastiklærer George H. Walsh for.

Fordi træneren boede i London, foregik korrespondancen mellem den kongelige elev og den engelske lærer per post. Det foregik på den måde, at Frederik 9. sendte billeder af sine fremskridt, hvorefter træneren så tilrettelagde træningsprogrammet.

Når vi i dag kender til den kongelige bodybuilding, skyldes det, at kongens træningsbilleder blev lækket og bragt henover fire sider i det amerikanske ugeblad Life Magazine i 1951.

Frederik 9. blev allerede som barn bidt af den klassiske musik, og det blev en passion, som fulgte ham resten af livet.

Han var især vild med den tyske komponist Richard Wagner. Så vild, at han fik specialdesignet et båthorn til sin sportsvogn, som kunne trutte brudstykker af musikken fra operaen ’Den flyvende hollænder’.

Hvis du ikke er lige så stærk i Wagner, så kan du høre overturen til 'Den flyvende hollænder' nedenfor.

Men det var ikke det eneste speciallavede båthorn, Frederik fik lavet. Senere fik han blandt andet et horn, der lød ligesom en cykelringeklokke.

Som så mange andre kongelige havde Frederik 9. sit eget personlige monogram, mens han var kronprins.

Men hvor de personlige, kongelige monogrammer normalt er en symmetrisk version af forbogstavet tilsat en krone foroven, så tog Frederik 9. skridtet videre.

Hans personlige monogram forestiller et anker med bogstavet ’F’ på hver sin side og en krone på toppen. Med ankeret understregede Frederik 9. sine tætte bånd til livet som sømand og sin kærlighed til havet.

Da han blev konge, fik Frederik 9. et nyt monogram, som blev hans officielle monogram som regent. Det forestiller bogstaverne 'F' og 'R', der er sat sammen, og så står romertallet 'IX' nedenunder. 'F' for Frederik, 'R' for 'rex' (som betyder konge, red.) og romertallet '9', der er Frederiks nummer i kongerækken.

Men det personlige sømandsmonogram fulgte dog stadig Frederik efter han blev konge. Det var blandt andet broderet ind i ryggen på hans lænestol, og han havde det tatoveret på armen.

Da Anden Verdenskrig brød ud i efteråret 1939 bad Frederik 9. om at blive indsat som chef på skibet Peder Skram.

Peder Skram var et armeret krigsfartøj, som var blandt flådens mest centrale fartøjer. Det var derfor stensikkert, at Peder Skram ville blive indsat i kamp, skulle Danmark komme i kamp med Nazityskland.

Af den grund fik Frederik nej. Der kunne ikke være tale om, om den kommende konge skulle risikere sit liv i kamp – heller ikke for Danmark.

Frederik 9. var en lidenskabelig storryger, og man så ham ofte med en cigaret i hånden eller pibe i mundvigen.

I perioder skulle han angiveligt have røget op mod to pakker stærke tykiske cigaretter af mærket 'Rezke' - om dagen. Som han blev ældre, gik han over til piberygning for at skåne helbreddet, og han fik hurtigt en stor samling.

Pibesamlingen kan i dag ses i Frederik 9.'s arbejdsværelse på Amalienborg.