Prøv at forestille dig, at du ikke må danse med en partner af samme køn. At du ikke må blive gift. At din seksualitet bliver set som en sygdom.
Det lyder vildt, men det var virkelighed for homoseksuelle personer i Danmark i store dele af 1900-tallet.
Det har dog ændret sig, for de sidste 50 år har danske homoseksuelle udkæmpet og vundet mange kampe for deres ligestilling, position, synlighed og retsstilling i samfundet.
I 1973 blev det tilladt at danse med en partner af samme køn. I 1981 blev homoseksualitet fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme. Og i 2012 kunne par af samme køn blive gift.
I anledning af WorldPride, der netop nu markeres i København, har vi samlet seks af de kampe, som homoseksuelle i Danmark gennem tiden har udkæmpet. Kampe, der løber forud for dem, der i dag endnu udkæmpes af et bredt spektrum af LGBT+-personer både herhjemme og ude i verden.
Til det har vi allieret os med Niels Nyegaard, der er kønshistoriker og ansat som forsker ved universitetet i Oslo.
- Noget, der er vigtigt at huske, når man laver sådan en homohistorisk hitparade, er at se på, for hvem sejrene har været en milepæl, og for hvem det overhovedet har været sejre, lyder det indledningsvist fra Niels Nyegaard.
- For der er ikke bare én homohistorie. Der er mange homohistorier.
Homoseksualitet afkriminaliseres (1930)
I 1930 vedtager Rigsdagen, det som vi i dag kalder Folketinget, en lov, der afkriminaliserer homoseksualitet. Indtil da har det været ulovligt og strafbart for to mænd at have sex med hinanden.
Men i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begynder lægevidenskaben at opfatte homoseksualitet som noget, man er født med – og ikke en bibelsk, syndig handling, man begår. Derfor ændrer man loven i 1930, da man ikke mener, man bør straffe folk for noget medfødt.
- Det er første skridt på vejen mod en samfundsinklusion af homoseksuelle, lyder det fra Niels Nyegaard.
Selvom afkriminaliseringen af homoseksualitet er en central milepæl for homoseksuelle i Danmark, så fortsætter stigmatiseringen og marginaliseringen, fortæller Niels Nyegaard.
- Man opfatter fortsat homoseksualitet som noget abnormt og som en sygdom.
Når det er sex mellem mænd, der har været ulovligt og dermed afkriminaliseres, så siger det noget om tidens opfattelse af sex og seksualitet, fortæller Niels Nyegaard. Loven nævner nemlig ikke sex mellem kvinder.
- Man har været blind for, at kvinder også kunne have sex med kvinder. Blandt andet fordi man ikke opfattede kvinder som seksuelle væsner, der havde en kønsdrift.
Det nuværende LGBT+ Danmark anerkendes som forening (1969)
I 1948 organiserer en gruppe danske homoseksuelle sig i Forbundet af 1948. Det er forløberen til den forening, der i dag hedder LGBT+ Danmark.
Ifølge Niels Nyegaard er foreningens sigte især at være et socialt samlingssted for homoseksuelle. Et forum, hvor man kan møde andre, der er og har det som én selv.
- På dette tidspunkt er der masser af stigma tilknyttet homoseksualitet og det at være homoseksuel – især at være homoseksuel mand. Det er også de homoseksuelle mænd, der fylder mest i Forbundet af 1948 i de første år, fortæller Niels Nyegaard.
- I 1950'erne er der massiv opmærksomhed omkring den mandlige homoseksualitet, fortæller Niels Nyegaard.
- Der er en decideret moralsk panik. Man er bange for, at homoseksualitet er noget, der kan sprede sig, og at homoseksualitet er noget, der kan smitte de unge generationer.
Den moralske panik ser man blandt andet i 1961, hvor den såkaldte 'grimme lov' bliver vedtaget. Kort sagt kriminaliserer man mænd, der søger prostituerede af samme køn under 21 år.
- Men loven bliver heftigt kritiseret, fordi den er åbenlyst diskriminerende mod homoseksuelle, fortæller Niels Nyegaard.
- Derudover kritiseres den, fordi den er formuleret meget åbent. Det betyder i praksis, at politiet kan anholde homoseksuelle mænd for at give en pakke cigaretter eller betale en taxatur til en person af samme køn. Det sætter fokus på en politimæssig diskrimination af homoseksuelle.
Forbundet af 1948 bliver mere politisk i den periode, hvor blandt andet 'den grimme lov' diskuteres både politisk og i dagblade som Politiken og Information, og her påbegynder foreningen sit lobbyarbejde imod diskriminationen af homoseksuelle.
'Den grimme lov' afskaffes i 1965, og i 1969 bliver Forbundet af 1948 officielt anerkendt som forening.
Danseforbuddet mellem mænd ophæves (1973)
En anden forening, der får stor betydning for homoseksuelles rettigheder i Danmark, er Bøssernes Befrielsesfront, som bliver grundlagt i 1971. Modsat Forbundet af 1948 er Bøssernes Befrielsesfront (eller BF, som den også kaldes) langt mere aktivistisk og politisk i sit arbejde helt fra begyndelsen.
Det ser man for eksempel i 1971, hvor en gruppe homoseksuelle mænd fra BF laver såkaldte danseaktioner på blandt andet Rådhuspladsen i København. Med skæg og iført kjoler danser de sammen mand og mand i aktioner mod en lov fra 1920'erne, der kriminaliserer at to mænd danser sammen på offentlige steder.
- Bøssernes Befrielsesfront kæmper for retten til at være sig selv på egne præmisser, og de er imod de heteronormative idealer, der hersker i samfundet, forklarer Niels Nyegaard.
- På den måde er BF også er produkt af tiden, hvor man efter ungdomsoprøret i 1968 er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved gamle idéer og samfundsnormer.
Her pointerer Niels Nyegaard, at man ikke kan komme udenom den kønsdimension, der ligger indbygget i historien om homoseksuelles kamp for rettigheder gennem tiden. For danseforbuddet er rettet mod mænd, hvorfor det også primært er en sejr for de homoseksuelle mænd, da forbuddet bliver ophævet i 1973.
- Det er igen den mandlige seksualitet, som er i fokus – og som får en historisk sejr. Det viser, hvordan milepælene har de her kønsdimensioner, som også fortæller en mere generel historie om seksualitet og opfattelsen af seksualitet gennem tiden, fortæller Niels Nyegaard.
- Kvinders seksualitet har ikke på samme måde været problematiseret rent historisk. Mænd har været i det offentlige rum, og dermed har deres seksualitet været synlig, uddyber han.
- Men i 70'erne får vi sammen med kvindebevægelsen også en lesbisk bevægelse, der begynder at italesætte de lesbiske livsforhold.
Homoseksualitet er ikke længere en sygdom (1981)
I 1981 fjerner Sundhedsstyrelsen homoseksualitet fra deres sygdomsliste.
Ifølge Niels Nyegaard markerer 1981 det store officielle holdningsskifte i synet på homoseksualitet, men han pointerer også, at ændringen i sygdomslisten kommer senere end det egentlige holdningsskifte i store dele af befolkningen.
- Så det var ikke, fordi alle i samfundet så homoseksuelle som psykisk syge i begyndelsen af 1980'erne, selvom nogle formodentlig stadig gjorde det.
- Det sker på bagkant efter mange år med pres fra især det organiserede homomiljø. Man kan se det som et foreløbigt punktum i den definitionskamp om homoseksualitet, der har bølget frem og tilbage igennem det meste af 1900-tallet. Fra at se homoseksualitet som en abnorm kønsdrift og en medfødt sygdom fjerner man det nu endeligt som diagnose.
36 år senere sker noget lignende, da Folketingets Sundhedsudvalg beslutter sig for at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme per 1. januar 2017. Også her sker det efter en længere periode med pres fra blandt andet LGBT+ Danmark.
Registreret partnerskab indføres (1989)
I 1989 bliver der skrevet verdenshistorie i Danmark, da vores lille land som det første i verden vedtager en lov, der giver homoseksuelle par ret til at indgå registreret partnerskab.
Når det sker netop i 1989, skyldes det ifølge Niels Nyegaard formentlig flere ting.
Han peger blandt andet på et massivt lobbyarbejde foretaget af især Landsforeningen for bøsser og lesbiske (i dag LGBT+ Danmark). Derudover har AIDS-krisen i 1980'erne, hvor tusindvis af homoseksuelle mænd dør af AIDS, udstillet de usikkerheder, der er i det homoseksuelle parforhold, når den ene part dør.
- Det er jo en meget fejret milepæl og med god grund. Men efter loven er der stadig forskel på det homoseksuelle og heteroseksuelle partnerskab, understreger Niels Nyegaard.
Blandt andet har homoseksuelle par ikke ret til at adoptere, ligesom de heller ikke kan blive viet i kirken. Den ret får de først i 2012, da det bliver tilladt for homoseksuelle at indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle.
- Den fortsatte forskelsbehandling på det homoseksuelle og heteroseksuelle parforhold får faktisk også mange homoseksuelle til at forholde sig kritisk til det registrerede partnerskab, fortæller Niels Nyegaard.
Retten til at stifte familie (1999-)
Retten til at stifte familie har været en central kamp for homoseksuelle i Danmark, og det er en kamp, der intensiveres frem mod årtusindeskiftet.
Det ser man tydeligt på fertilitetsområdet.
Mens lesbiske kvinder siden 1980'erne har haft ret til at få privat hjælp til assisteret reproduktion, det man tidligere kaldte kunstig befrugtning, vedtager folketinget i 1997 en lov, der forbyder læger at foretage assisteret reproduktion for enlige kvinder og lesbiske.
- Og det er jo værd at bemærke, fordi den juridiske indstramning viser, at givne rettigheder kan fjernes igen, siger Niels Nyegaard.
I 2006 ændrer man igen i loven, og denne gang får lesbiske kvinder ret til fertilitetsbehandling i offentligt regi på lige fod med enlige kvinder og kvinder i heteroseksuelle parforhold.
Hvor mange af de tidlige kampe og sejre især har en mandlig kønsdimission, som Niels Nyegaard kalder det, har denne en kvindelig, fortæller kønshistorikeren.
- Det giver jo lidt sig selv, at denne milepæl særligt er en sejr for lesbiske kvinder, da det i praksis er dem, der kommer til at nyde godt af denne lov, siger Niels Nyegaard.
Retten til at adoptere har også spillet en vigtig rolle i homoseksuelles muligheder for at stifte familie.
I 1999 opnår homoseksuelle i et registreret partnerskab retten til at adoptere den anden partners barn gennem det, der hedder en stedbarnsadoption. I 2010 får homoseksuelle par retten til 'fremmedsbarnsadoption', hvor de anonymt som par kan adoptere et barn fra for eksempel udlandet.
- Retten til at adoptere og til fertilitetsbehandling viser, at der er sket en markant ændring i opfattelsen af, hvad et homoseksuelt samliv kan være. Tidligere var det uforeneligt med børn, men nu bliver kernefamilien også en reel mulighed for homoseksuelle par.
Debatten om homoseksuelle pars muligheder for at stifte familie er stadig aktuel. I disse år drives den især af homoseksuelle mænd, der kæmper for bedre muligheder for at blive fædre og stifte familie, ligesom også regnbuefamilier bestående af mere end to forældre kæmper for juridisk sikring af deres forældrerettigheder.