Krig er altid modbydeligt – uanset hvornår i historien den foregår. Men måden, der kæmpes på, har med tidens teknologiske udvikling alligevel forandret sig markant.
Det skyldes ikke mindst, at våbnenes rækkevidde og præcision for 150 år siden var yderst begrænset. Så for at kunne gøre skade måtte man ofte så tæt på, at man bogstaveligt talt kunne se fjenden i øjnene.
- Vi har at gøre med nærkampe. Folk er ikke bare blevet skudt. Folk er også blevet dolket med bajonetter, folk har fået geværkolber i hovedet, folk har været oppe at slås og har bidt hinanden. Det her har været rigtig grimt og modbydeligt.
Sådan fortæller historiker Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet om slagene mellem den danske og preussiske hær tilbage i 1864, da Danmark tabte kampen om hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
De danske soldater i skyttegravene var oppe mod en overlegen fjende.
Både i antal og i teknologi havde preusserne overtaget. De erobrede stillingen ved Dybbøl, senere Als, og dermed var hele Slesvig tabt. Hele Jylland blev besat helt op til Skagen - og den danske regering blev tvunget til forhandlingsbordet og måtte afstå alle tre hertugdømmer.
Først efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig fik Danmark den nordlige, primært dansksindede del af Slesvig tilbage ved en folkeafstemning.
Hør mere om kampene i 1864 i klippet herover – og få endnu mere at vide i aften kl 20:00, når DR1 sender andet afsnit af ’Grænseland’.
Er du ikke helt skarp på, hvad 'den dér genforening' handler om, er der hjælp at hente i videoen herunder.