Mordet er den ultimative forbrydelse. Det er den gerning, der får størst bevågenhed, og som politiet sætter flest kræfter ind på at opklare. Sådan har det altid været.
Alligevel findes der stribevis af mordsager, der aldrig er blevet opklaret, uanset hvor mange ressourcer, teorier og motiver, efterforskningen har taget afsæt i.
- I en historisk kontekst har det altid været et vilkår for politiet, at der er sager, man ikke får opklaret. Sådan er det i alle lande, også i Danmark, hvor vi har haft et politi siden 1600-tallet. Men det var først fra omkring midten af 1800-tallet, at man begyndte at se de uopklarede sager som et problem, da de stillede mistillid til det moderne politis arbejde, siger Frederik Strand, museumsleder på Politimuseet og forfatter til bogen ’Uopklaret’.
De uopklarede sager sættes der blandt andet fokus på i denne weekend under krimifestivalen Copenhagen Crime, hvor man kan høre om nogle af de mest spektakulære uopklarede mord- og kriminalsager i Danmarkshistorien. Sager, der trækker tråde frem til i dag, fortæller Frederik Strand.
- Flere af de her sager har haft en betydning for, hvordan politiet efterforsker sager i nyere tid. Altså, hvordan man angriber efterforskningsarbejdet. Det gælder eksempelvis etableringen af Rejseholdet og nye retsreformer, der er kommet til som en konsekvens af de uopklarede sager.
Her kan du læse historien om de fem mest spektakulære mord, der har fået størst bevågenhed og som aldrig er blevet opklaret.
1: Mordet i Finderup Lade
I 1286 blev den danske konge, Erik Klipping, slået ihjel i en lade i landsbyen Finderup nær Viborg. På kongen blev der fundet et utal af stikmærker, hvilket pegede i retningen af et knivdrab.
- Det her er nok den største og mest uopklarede sag i Danmarkshistorien. At sagen er blevet mystificeret skyldes dels, at der var tale om det sidste kongemord i Danmark, hvilket ikke var unormalt førhen, siger Frederik Strand.
- Dels skyldes det også det besynderlige drabssted. Hvorfor befandt kongen sig derude? Efterfølgende havde man vanskeligt ved at fastlægge et motiv, men der gik rygter om, at Klipping havde voldtaget nogle af stormændenes hustruer og derfor blev dræbt. Drabet kom til at afspejle magten og spillet mellem kongemagten og adelslægterne, hvilket prægede Danmarks udvikling i de kommende århundreder.
Som bekendt blev mordet i Finderup Lade aldrig opklaret. I 1891 fik rigmanden og digteren Thor Lange på stedet rejst et 2,7 meter højt granitkors til minde om begivenheden.
2: Drabet på Christian d. 2.’s elskerinde
Under mystiske omstændigheder døde kong Christian d. 2.’s elskerinde, Dyveke, i 1517. Hendes død fik efterfølgende drastiske konsekvenser for Christian II’s magtudøvelse og optræden, der blev mere og mere brutal.
Eksempelvis fik kong Christian halshugget sin lensmand på Københavns Slot, da han var anklaget for at have forgiftet Dyveke, selv om han senere blev frifundet for anklagen. Dette vakte stor opsigt i befolkningen.
- Dyveke-drabet er en vigtig sag, da den fik konsekvenser for, hvordan Christian d. 2. kom til at udøve sin magt efter hendes død. Hans ageren blev mere brutal over for adelen, som han siden mente stod bag Dyvekes død. Faktisk ved vi ikke, om hun blev slået ihjel, selv om kongen var overbevist om dette, siger Frederik Strand og tilføjer:
- Der gik flere teorier om hendes død. En af dem lød, at Dyveke blev slået ihjel af adelslægterne, der ville bekæmpe kongen. En anden teori gik på, at det var Det tysk-romerske Rige, der stod bag hendes død, da man her mente, at en elskerinde var uacceptabelt.
3: Kvindedrabet ved Aarhus
I 1902 gik Marie Sørensen en tur på sin egn ved Hjortshøj nord for Aarhus. Bagfra kom en mand og greb fat om hendes hals, som han skar over. Bagefter placerede morderen hovedet op mod et træ, så det så ud som om Marie Sørensen sov.
Drabet, også kendt som Hjortshøj-drabet, blev aldrig opklaret, selv om blandt andre faren undervejs blev mistænkt, da han tilsyneladende ikke viste tegn på sorg over tabet af sin datter.
- Der var tale om et rituelt drab, meget brutalt, og det var naturligvis med til at skabe opmærksomhed omkring sagen. Samtidig mindede mordet om seriemorderen Jack the Rippers fremgangsmåde, da der først og fremmest var tale om et kvindedrab, fortæller Frederik Strand.
- Dernæst modtog politiet breve fra en mand, der påstod at stå bag drabet. Brevene var afsendt fra Amerika. Drabet fik i øvrigt flere konsekvenser for det danske politi, da det manglende efterforskningsarbejde afledte en kritik af politiet. Derfor nedsatte man en kommission, der skulle arbejde på en reformering af politiet, og samtidig førte drabet siden til etableringen af Rejseholdet.
En del år efter drabet forsøgte politiet at genåbne sagen, men uden held.
I 1945 kom der dog et mindre gennembrud i sagen, da man på Rigsarkivet fandt en kniv, hvorpå der stod, at den havde været benyttet til Hjortshøj-drabet. Kniven tilhørte en afdød direktør med relationer til Hjortshøjgaard, der lå tæt ved drabsstedet. Efter flere forsøg måtte politiet opgive sagen, da sporet endte blindt.
4: Dobbeltdrabet på Frederiksberg
I 1948 blev ægteparret Vilhelm og Inger Magrethe Jacobsen fundet dræbt i parrets lejlighed på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.
Da sagen aldrig blev opklaret, har den siden været omgivet af myter og spekulationer omkring, hvad der skete og hvem der stod bag dobbeltmordet. Nogle myter har endda gået på, at drabene aldrig har fundet sted, i stedet var det iscenesat af hemmelige efterretningstjenester.
- Dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej er en af de største uopklarede sager i nyere tid. Det var et besynderligt gerningssted og et meget rituelt drab. Gerningsmanden havde placeret en stok ved begge lig, hvilket fik det til at se meget opstillet ud.
- Der var en række konspirationsteorier omkring de to drab. Eksempelvis, at det var tidligere nazister, de såkaldte Varulve, der stod bag. Teorier, der stadig lever i dag, da det gennem årene ikke er lykkes politiet at finde konkrete beviser. En af politiets stærkeste teorier gik på, at parret var blevet dræbt af en mand, der skulle have været kvindens elsker, simpelthen for at ingen skulle opdage, at de havde haft et forhold, siger Frederik Strand.
5: Ulykken på Scandinavian Star
Den kontroversielle skibsbrand på passagerskibet Scandinavian Star kostede 159 mennesker livet, da der på ruten mellem Frederikshavn og Oslo opstod brand den 7. april 1990.
Årsagen til branden er aldrig blevet opklaret. Man ved, at der kl. 2 om natten udbrød to brande, hvoraf den ene var påsat. I nyere tid betegnes ulykken som den største uopklarede kriminalsag i Danmark, taget antallet af døde i betragtning.
- Fra starten havde man en opfattelse af, at der var sket en forbrydelse. Potentielt var alle ombordværende under anklage, men efter kort tid pegede man på en konkret person, en dansk lastbilchauffør, der havde en forhistorie som pyroman. Han omkom selv, og politiets teori var, at han var blevet overrasket over, at branden spredte sig så hurtigt, siger Frederik Strand og tilføjer:
- Derudover rettede man et fokus mod besætningen og de ansatte. Her stillede man især spørgsmål ved sikkerheden om bord, mangelfuld vedligeholdelse og den slags. Men sagen har fået mytisk status og står i vores kollektive bevidsthed i dag.
I dag kører en løbende efterforskning af branden på Scandinavian Star. Så sent som i begyndelsen af året stod Søfartsstyrelsens hovedundersøger af branden, den nu pensionerede skibsinspektør Flemming Thue Jensen, frem og sagde, at to besætningsmedlemmer skulle stå bag branden.