Det var et stort og spektakulært guldfund, de to gamle venner Jørgen og Ole gjorde sig i på en mark i den jyske landsby Vindelev i 2020.
Skatten, der bestod af blandt andet fire medaljoner og 13 nordiske guldbrakteater, fik historiens vingesus til at blafre igennem den lille by nær Jelling.
For en skat af den kaliber var aldrig før blevet fundet i Danmark.
Men skatten på knap 800 gram guld viser sig ikke bare at være et af de største guldfund i Danmark. Den trækker også overraskende tråde til Polen og Romerriget.
Og så afslører den, at Vindelev formentlig har været hjemsted for en for os ukendt, men meget vigtig og international person og familie i den tidlige jernalder.
- Fundet i Vindelev er helt vildt, siger Helle Horsnæs, der er seniorforsker på Nationalmuseet og har undersøgt skattens fire medaljoner - genstande fremstillet ved prægning på samme måde som mønter, men som er større end normale mønter.
Nationalmuseets undersøgelser af Vindelevskatten er i dag blevet udgivet i det internationale forskningstidsskrift Numismatic Chronicle.
- Der er andre spændende guldfund i det østjyske område, men Vindelev er bare større på alle parametre, siger hun.
Morten Axboe, der er ekspert i brakteater - der er hængesmykker af guld, som er præget på den ene side med billeder af mennesker og dyr - fortæller, at han i sin 50 år lange karriere aldrig har set noget lignende.
- Det er første gang i Norden, at der er fundet fire romerske medaljoner sammen, og bortset fra et polsk fund er det første gang, medaljoner er fundet sammen med brakteater. Det er virkeligt i topklasse, siger han om fundet.
Vindelevskatten indeholder brakteater i helt usædvanligt stor skala - en af dem er verdens største -, og der er usædvanligt mange af dem sammen.
Vidner om en europæisk jernalderelite
De fire romerske medaljoner, som Helle Horsnæs har undersøgt, er efter alt at dømme blevet brugt som medgift eller gaver i et europæisk netværk af vigtige mænd og kvinder udenfor den romerske del af Europa.
- Medaljonerne er sådan nogle, der bliver lavet til ganske særlige lejligheder og har været brugt som en eller anden form for hædersbevisning til særlige personer, som var "toppen af poppen" i samfundet – nogle, der befinder sig ret højt oppe på den sociale rangstige i Romerriget, siger Helle Horsnæs.
Selvom der har været andre guldfund i Jylland, så viser Vindelevskatten noget helt særligt om Danmark og området omkring Vindelev, lyder det fra forskeren.
- Vi har ikke nogen tegn på, at der skulle være en magtbase i Vindelev på den her tid, så det er overraskende for os at finde genstande, der ikke bare viser lokal magt, men også europæiske forbindelser, siger hun.
- Det her sætter virkeligt Vindelev på europakortet og placerer ejeren på højeste europæiske niveau.
Morten Axboe fortæller, at fundet vidner om, at der i Vindelev har været generationer med en vis magt i samfundet.
- Mængden af guld forudsætter, at de også har haft politisk magt - altså været høvdinger eller konger, eller hvad man har har kaldt dem på det tidspunkt - og de har sikkert også haft en religiøs betydning, siger han.
Medaljoner har rejst langt
De store guldmedaljoner har formentlig skiftet hænder flere gange, siden de blev præget i et romersk møntværksted, og til de havnede i jorden på marken i Vindelev, mener forskerne.
Medaljonerne er blevet udstedt af fire forskellige kejsere i 300-tallets Romerriget. Undervejs er medaljonerne blevet spredt udenfor Romerrigets grænser, hvor der er påsat øskner - små ringe, så medaljonen for eksempel kan bruges i et halssmykke.
Faktisk er det ligefrem lykkedes forskerne at komme endnu nærmere én af de fire medaljoners rejse ud af Romerriget og mod Danmark.
For knap 100 år siden blev der nemlig fundet en stor guldskat i den lille by Zargorzyn i Polen. Heri indgik en medaljon, der er præget med nøjagtigt samme stempel som en af medaljonerne fra Vindelevskatten.
- Det betyder, at medaljonen fra det polske fund kommer fra samme værksted og samme dag nærmest, siger Helle Horsnæs.
Og ikke nok med det. Medaljonerne fundet i henholdsvis Polen og Danmark har også fået påsat øskener, som også er fuldstændigt identiske. Og som ifølge forskerne er fastgjort med en anden teknik, end man så i Romerriget på det tidspunkt.
- De to medaljoner må altså være fulgtes ad fra det romerske værksted, som i det her tilfælde lå i byen Thessaloniki i det nordlige Grækenland, og sendt ud et eller andet sted udenfor Romerriget, hvor de har været sammen stadigvæk, siger Helle Horsnæs.
Først senere er de to medaljoner blevet adskilt, og en er altså havnet i Polen og en anden i Danmark.
- Det viser, at det europæiske netværk på den her tid i jernalderen var vidtforgrenet, og at den europæiske elite allerede dengang var forbundet med hinanden, siger Helle Horsnæs.
Vindelevskatten er havnet på gården efter flere udvekslinger på rejsen - og måske er de gået i arv som en slags kronjuveler i familien fra Vindelev.