"Jeg er bøsse, og det er jeg glad for."
Ovenstående virker måske ikke som en særlig bemærkelsesværdig udmelding i dag.
Men det var det i 1970'ernes Danmark.
For eksempel var det indtil 1973 ulovligt for mænd at danse sammen i offentligheden.
Nogle af dem, der kæmpede for at ændre lovgivningen var Bøssernes Befrisesfront, BFF, der blev stiftet i 1971 i København som en udspringer af Forbundet af 1948 (der i dag hedder LGBT+ Danmark).
Ordet "bøsse" var dengang et grimt skældsord, og det var derfor en bevidst provokation, at ordet blev brugt i frontens navn.
En af BBF's medlemmer, Bent Jacobsen, som du kan møde i klippet øverst i artiklen, brugte også ordet, da han i 1975 udgav albummet 'Bøsse' med sange der handlede om hans oplevelser som homoseksuel i Danmark.
Bent var inspireret af en plade fra selskabet Demos, der senere endte med at udgive 'Bøsse', hvor forskellige kvinder sang om deres oplevelser som kvinder i datidens Danmark.
Hans oprindelige idé var at få forskellige homoseksuelle mænd til at indspille sange om deres oplevelser, men han endte med at skrive og synge alle sangene på albummet selv.
Albummet blev opfattet som værende så "farligt", at mange hverken turde købe det eller høre det, selvom de havde lyst.
- Det er den farligste plade, der er lavet i Danmark, har pladeproducer på Demos Karsten Sommer, udtalt til Politiken.
– Kan du forestille dig en anden plade, som folk ikke tør gå ind og købe? Og næsten ikke tør høre? Selv om den har et budskab, som kan ændre deres liv og give dem trøst i forhold til det, som smerter dem allermest omkring dem selv – og som de ikke kan dele med andre? Det synes jeg er stærkt.
I klippet herover kan du høre et uddrag fra sangen 'Til en mandschauvanist', og i faktaboksen herunder kan du læse hele teksten til sangen.