Sjældent har januar været så grusom som i år. Restriktionerne står i kø, de forsvinder højst sandsynligt ikke lige foreløbigt, og samtidig siger vejrudsigterne konstant sne, slud eller regn.
Mange af os er forvist til lejligheden eller huset uden det store at tage sig til, og det er alligevel begrænset, hvor meget kage man kan bage, og hvor meget Netflix, man kan se.
Så tænd et par stearinlys, bryg en kop te, smid dig i sofaen, snup en tegneserie – en af dem, som en knalddygtig tegner har brugt årevis af sit liv på at perfektionere.
Tegneserienørden og filmanmelderen Per Juul Carlsen har nemlig sammensat en liste på 10 af de bedste af efterårets tegneserieudgivelser, du kan kaste dig over lige nu.
'Caravaggio' af Milo Manara
Italienske Milo Manara er et af de største naturtalenter, tegneserieverdenen har set. Få kan som Manara tegne kropssprog og ansigtsbevægelser, så en samtale står lyslevende. Ingen andre kan tegne Rom anno slutningen af 1500-tallet, hvor epokegørende kunstnere vælter rundt blandt prostituerede og ruinerne af det antikke Rom.
Sidstnævnte kan ses i Manaras seneste fortælling, den om maleren Caravaggio, der blev beundret for sine enorme og voldsomme malerier af bibelske motiver. Men han var også en slagsbror, der måtte flygte fra Rom efter at have dræbt en rival i en duel.
Manaras fortælling, der før er udgivet i to album, men nu er samlet i ét, er den klassiske beretning om kunstneren med de store dæmoner. Men tidsbilledet emmer af stemning, og Manaras evne til at spejle sine egne elegante kompositioner i Caravaggios malerier, understreger hvor usædvanlig en tegneseriemager, han er.
'I morgen bliver bedre 2' af Karoline Stjernfelt
For 5 år siden kom en blot 22-årig tegner og kastede sig frygtløst over et af de store dramaer i danmarkshistorien.
Første bind af den tredobbelte 'I morgen bliver bedre' skulle handle om kong Christian den 7. med det svage sind. Andet bind om hans dronning, Caroline Mathilde, der blev hentet til det danske kongehus fra England i en alder af blot 15 år. Og tredje bind om kongens preussiske livlæge, Johann Struensee, der blev kongens fortrolige, satte gang i en reformation af det dengang ultrakonservative Danmark, scorede den unge dronning – og blev korporligt straffet for det hele, da han blev skåret i småstykker og udstillet for københavnerne i 1772.
Ambitionerne blev sat skyhøjt med 'I morgen bliver bedre' bind 1. Og målsætningen er på ingen måde skvattet sammen i det endnu tykkere bind 2. Stjernfelt er gået fra at være talentfuld til ganske enkelt dygtig med en fornem fornemmelse for kompositioner over et helt opslag, en elegant og varieret farvelægning og en evne til at iscenesætte historiens vigtigste punkter i overdådige øjeblikke.
'Vei 2' af Sara Elfgreen og Karl Johnsson
Kan du huske Odin, ham den enøjede gud med de to ravne på skuldrene? Meget alvorlig type, men også en fin fyr. Sådan er det ikke længere. I den svenske tegneserie 'Vei' er han en magtgal og ondskabsfuld skiderik. Tordenguden Thor er hverken sjov eller superstærk, bare en magttosse lige som de andre aser. Og Loke, ja, Loke er en smuk kvinde med langt rødt hår.
Det er en grundig rusketur, forfatteren Sara Elfgren og tegneren Karl Johnsson sender de nordiske guder ud på. Uden noget der ligner betænkeligheder eller undskyldninger, begynder Elfgren og Johnsson helt forfra på Den nordiske mytologi med historien om Vei, en kriger af folket ranerne, som ikke dyrker Aserne (de nordiske guder) men derimod jætterne, asernes fjender.
Der er en uhyre nordisk tankegang over Vei, der – uanset at hun er en kriger med superkræfter – først og fremmest er et tvivlende, moderne menneske i sin søgen på kærlighed, forløsning, identitet, samhørighed og fællesskab. Hun er en fornøjelse at lære at kende.
'Katanga' af Fabien Nury og Sylvain Vallée
Det ku' da være meget fedt med et andet indblik i Afrika, måske noget med et rumskib, der lander i Zambia. Eller en gyser i et fitnesscenter i Djibouti. Eller måske en historie om fire skolelærere fra Namibia, der beslutter sig for at eksperimentere med alkohol for at klare sig gennem en midtvejskrise.
Det bliver ikke den her gang. Tegneserien 'Katanga' er mere eller mindre det, du forventer af en fortælling fra det afrikanske kontinent, sådan en med hvide imperialister, der groft udnytter fattige afrikanere og med blodtørstige stammefolk, der skærer hinanden i småstykker uden at blinke.
Men når nu vi skal have alle vores fordomme bekræftet på én gang, gør 'Katanga' det imponerende effektivt og for fuld udblæsning. Den hopper tilbage til 1960'erne, til dengang europæerne gav deres gamle kolonier i Afrika selvstændighed og mange lande endte i kaos og konflikt. Belgierne, der havde været brutale koloniherrer i Congo, forsøgte at holde fast i de lukrative forretninger mens stammer, folkeslag og politiske idealister sloges om magten. Midt i det hele erklærede den sydlige congolesiske provins, Katanga, sin selvstændighed.
'Vindens passagerer' af Francois Bourgeon
Nu om dage pibler det frem med romaner, film, teaterstykker og ikke mindst tegneserier, der placerer handlekraftige kvinder i hovedrollerne og dermed giver tiltrængt konkurrence til den klassiske mandlige helt. Hvis nogen føler trang til at affeje de tendenser som et modefænomen, kan de passende læse 5 binds-værket, 'Vindens passagerer'.
Den franske tegner og forfatter Francois Bourgeon skabte en formidabel heltinde i Isabeau de Marnaye, der kan skyde, kaste med kniv, slå fra sig, formulere sig skarpt, vise seksuelt frisind og tænke lynhurtigt – og han gjorde det allerede i 1979.
Derudover gav Bourgeon et detaljeret billede på 1700-tallet – både i tegninger og historie – ikke mindst beskrivelsen af det Afrika, der blev voldtaget af slavehandlere i de år. Og så var 'Vindens passagerer' noget ganske usædvanligt i slutningen af 70'erne – en stort opsat fortælling med litterære ambitioner i tegneserieform.
Overdådig er næsten for lille et ord til de 5 bind – som nu er samlet under ét i en dejligt massiv fortovsflise af en tegneserie.
'Maggy Garrison 1 – 3' af Lewis Trondheim og Stéphane Oiry
Som bekendt skal man ikke skue en hund på hårene. Sådan er det også med tegneserier. De tre album om Maggy Garrisson lokker bestemt ikke med lækkerhed. Grundtonen på omslagene er kulsor,t og på første album, der bærer titlen 'Smil nu, Maggy', står en småbuttet ung kvinde og tænder en smøg i regnen et sted i gråvejrs-London.
Hun ser ud af meget lidt, helt almindelige frk Garrisson, men henover de tre album udfolder franskmændene Lewis Trondheim og Stéphane Oiry en forunderlig lille perle ved hjælp af en krimigåde, underspillet humor, engelsk køkkenvaskrealisme og et strøg af romantik.
Sådan fortsætter eventyret for Maggie. Med lige dele snusfornuft, held og humor navigerer hun mellem småtyve, småsvindlere, bumser og andet godtfolk lige ovenover bunden af det britiske klassesamfund. Hun bliver kæreste med en arbejdsløs it-programmør, der ernærer sig som smågangster og har forsøgt at bryde ind i hendes lejlighed. Og bliver veninde med en kvindelig politibetjent, der ikke er bange for at bryde loven. Sådan forsøger alle at overleve i dagens England.
'Resten af verden' og 'Verden bagefter' af Jean-Christophe Chauzy
Hvor absurd det end må lyde, er menneskets undergang blevet så almindelig underholdning, at det er søvndyssende. Alene de amerikanske streamingtjenester er så proppede med dommedagshistorier, med Susanne Biers 'Bird Box' som en af de mest populære, at de næsten er umulige at tælle. Groft sagt er det svært at finde en eneste selvstændig idé i franskmanden Jean-Christophe Chauzys dobbeltalbum, 'Resten af verden' og 'Verden bagefter', der i høj grad minder om Cormac McCarthys roman 'Vejen' (filmatiseret med Viggo Mortensen i hovedrollen).
'Resten af verden' og 'Verden bagefter' emmer af bekymring for den lille familie i centrum, moderen Marie og hendes drenge Hugo og Jules, der er på ferie i Pyrenæerne, da et voldsomt uvejr med tilhørende jordskælv bryder ud. Inden længe dræber folk hinanden af angst og sult. Og langsomt smuldrer civilisationen.
Chauzy kan tegne. Og sanse. Det er de to væsentligste aktiver i hans tegneserie, der giver masser af plads til naturens voldsomhed og pragt.
'Torpedo' bind 3, 4 og 5 af Enriques Sánchez Abulí og Jordi Bernet
Hvordan forsvarer man et tegneserieunivers, hvor hovedpersonen hyrer en pædofil bums til at røvpule en 8-årig dreng? Eller hvor hovedpersonen og hans assistent er ved at afslutte en opgave, der går ud på at dræbe en homoseksuel sort mand, og assistenten siger: "Jeg tror han er uskyldig, boss". Og hans chef svarer: "Er du på stoffer? Hvordan kan han være uskyldig, hvis han både er sort og bøsse?"
Det er humor så nattesort, at du kan blive helt væk i den. Den passende grimasse findes ikke rigtig, når Torpedo kyler en dreng ud ad vinduet fra 5. sal i irritation. Men du kan jo også smide den humanistiske opbyggelighed, som kunsten og kulturen forventes at repræsentere, til side og konstatere, at sådan opførte en psykopatisk lejemorder i New York i 1930'erne sig sgu faktisk nok. Sådan er verden… også.
Samtidig er der en helt uimodståelig energi i Abulís saftige ordvalg, som når en kvinde, der har sex, lyder "som en politibil i fuld udrykning". Og Jordi Bernet er en fabelagtig tegner, der med få, velvalgte streger i en sort/hvid komposition kan få figurerne og situationen til at stå lyslevende.
Når Abulís historier er mest veldrejede, og Bernets tegninger sprudler af energi, kan tegneseriemediet umuligt fås mere kraftfuldt.
'Angel Wings' af Yann og Romain Hugault
Grundlæggende gør 'Angel Wings' for kvindelige piloter, hvad 'Indiana Jones' gjorde for arkæologer. Historien svælger i amerikansk populærkultur fra 1940'erne, såvel pilotjakker som pinups og klassiske krigsfly. Romain Hugault kan tegne det hele – til perfektion. Hans nørdede kærlighed til krigsflyene vælter ud af siderne.
Den enorme glæde ved flyene går til gengæld ud over de mandlige medvirkende, der er rene papfigurer. Det er muligvis en pointe. I hvert fald får det vores heltinde, Angela McCloud, til at fremstå yderst skarpt, hvad enten hun giver en mandschauvinist en knytnæve i fjæset eller drikker abeblod for at overleve i junglen eller græder stille over sin afdøde søster eller tager tøjet af. Sidstnævnte gør hun tre-fire gange i løbet af serien, men det er klart en pointe i 'Angel Wings', at Angela tager tøjet af for sin egen skyld, ikke for mændenes. Sådan er det i hvert fald i historien – ude på den anden side, hos læserne, forholder det sig nok lidt anderledes.
Sådan smelter action, kønsbalance, herrehørm, historieundervisning og mordmysterie sammen i en vildt underholdende og vildt veltegnet omgang ramasjang.
'Jagten på Tidsfuglen'af Serge Le Tendre og Régis Loisel
'Jagten på Tidsfuglen' nedstammer direkte fra Tolkiens 'Ringenes Herre', men de to franske bagmænd, forfatteren Serge Le Tendre og medforfatter og tegner Régis Loisel, har deres egne middelhavskrydderier. 'Jagten på Tidsfuglen' er til tider blodigt brutal, men den bliver trukket frem af en meget jordnær humor, takket være gamle Ridder Bragons voldsomme følelsesliv, og så emmer den af erotik i kraft af den frodige troldkvindedatter Zassa.
I den lille gruppe af helte, der skal redde planeten Akbar, befinder sig en ung mand, som egentlig er ligeglad med planeten. Til gengæld er han aldeles opslugt af Zassas numse. Den slags var der ikke meget af i 'Ringenes Herre'.
Loisel er også mester for et par andre fremragende tegneserier, en ambitiøs gendigtning af 'Peter Pan' og 8-binds-dommedagsserien 'Den døde kæmpe'. Derudover er han medforfatter på fortsættelsen til 'Jagten på Tidsfuglen', hvoraf der netop er udkommet to nye bind, i alt nummer 9 og 10 i serien, 'I fjendens vold' og 'Kryll'. De er en del af en fortælling, der – sådan som det er på mode i amerikansk film for tiden – fortæller forhistorien til de første fire bind i serien, der netop er genudgivet i en dejligt tung samlet udgave.
Det lyder utvivlsomt skrupforvirrende, men alt giver forbavsende god mening i det fantasiflippede, men meget menneskelige univers, i 'Jagten på Tidsfuglen'.