Der bliver nok at se på, når Pride-paraden igen i år hujer og danser sig vej fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København.
Imponerende 30.000 mennesker forventes at deltage i selve paraden, hvor udklædte og feststemte deltagere går ruten til fods eller vinker til de mange tilskuere langs ruten fra et vognlad.
Hvis du vil ud og følge paraden, der starter fra Frederiksberg klokken 13, kan du se, hvilke veje paraden kommer forbi på kortet øverst her på siden.
Paraden slutter cirka klokken 15, hvor det store Pride Show på Rådhuspladsen tager over.