Ubetalt overarbejde. Dårlig løn. Og folk, der føler sig nødsaget til at skifte karrierespor.
Forholdene i den danske computerspilbranche lader stadig meget tilbage at ønske, hvis man skal tro på en undersøgelse fra fagforeningen Prosa, der organiserer ansatte i it-branchen i Danmark.
Undersøgelsen fra 2019 viste blandt andet, at 61 procent af respondenterne fik en lavere løn, end de ville kunne få i sammenlignelige job i andre brancher.
Jørgen Ramskov, der er direktør for Producentforeningen – en brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil – medgiver, at arbejdsforholdene i branchen er noget, der kræver et konstant fokus fra dens forskellige aktører.
- Jeg siger ikke, at alt er godt. Det er klart, at man hele tiden skal have fokus på arbejdsforholdene, lyder det fra Jørgen Ramskov.
Han understreger dog i samme åndedrag, at han mener, at Prosas undersøgelse tegner et forkert billede af, hvordan forholdene i den danske computerspilbranche rent faktisk er.
- Det er en branche, som er relativt ung, og i Danmark består den af en blanding af store, etablerede firmaer og en masse mindre startup-virksomheder. Og derfor vil der jo altid være nogle forhold i branchen, især i de små virksomheder, hvor man ikke er 100 procent på plads med tingene.
- Det er ikke et forsvar for lave lønninger, men jeg hæfter mig ved, at folk stadig er glade for at arbejde i branchen. Jeg hæfter mig også ved, at vi er en branche, hvor fastansættelser faktisk er en norm, selv om man ofte tror, vi er en branche med masser af løse ansættelser.
Man er ikke i branchen for høj løn
Jørgen Ramskov giver dermed ikke meget for undersøgelsens konklusioner, der, udover de generelt lave lønninger, også påviste lange arbejdsuger, ubetalt overarbejde af masser af crunch.
- Da vi er en branche med mange startups, så der er ingen tvivl om, at når Prosa sammenligner lønniveauer, så ligger lønningerne i startup-virksomheder lavere, end de for eksempel gør store it-virksomheder som Kommunedata, Microsoft og andre. Dér ligner vi alle andre brancher, siger Jørgen Ramskov og uddyber:
- Denne her branche lever af kreative medarbejdere, og hvis man går ind i computerspilbranchen og arbejder i en lille startup, så gør man det ikke for at være i en lønførende virksomhed. Det kan ske, hvis virksomheden får succes, som der heldigvis er mange eksempler på i Danmark.
Han mener også, at crunch er en uundgåelig del af branchens dna.
- Det er klart, at man ikke kan drive en virksomhed, hvor man cruncher konstant. Så vil folk simpelthen ikke arbejde der. Men crunch er noget, der kommer til at være op mod deadlines, når man skal udkomme med et nyt spil – det er et vilkår.
Tip os
- •
Har du selv oplevet uhensigtsmæssige arbejdsforhold i spilbranchen? Eller kender du andre, der har? Så send en mail til kach@dr.dk.
Går ind for ordnede forhold
Hos fagforeningen Prosa holder faglig konsulent Bjarke Friborg fast i, at deres undersøgelse er repræsentativ:
- Det er rigtigt, at en del af forklaringen på lav løn i branchen er de mange startups, men alligevel ser spilområdet ud til at ligge ekstra lavt. Overordnet tror jeg desuden, at vi og Producentforeningen ser de samme udfordringer om ting som arbejdstid, pension, uddannelse og barsel, der kalder på fælles løsninger, siger Bjarke Friborg.
Jørgen Ramskov medgiver da også, at man fra Producentforeningens side selvfølgelig er klar til at diskutere med branchens andre organisationer, "hvordan vi kan tage fat på de her ting".
- Vi går absolut ind for ordnede forhold, og hvis du kigger på de store virksomheder i denne her branche, så vil jeg faktisk mene, at de fremstår fuldstændig eksemplariske. Også uden en overenskomst.
Hvornår skal du mødes med Prosa for at diskutere forholdene i branchen?
- Der er ikke aftalt noget nyt møde. Men når vi er ovre den værste del af coronakrisen, så er de velkomne til at ringe til mig.
Det løfte glæder Bjarke Friborg fra Prosa:
- Det er en udstrakt hånd, vi ser med glæde på fra Producentforeningen. Jeg ser det som en aftale, at når coronasituationen bedres, ringer vi straks til Jørgen Ramskov.