Det er ikke altid for sarte sjæle at game på nettet.
Hverken hvis du bare godt kan lide at spille 'Fortnite', hvis du lever af at streame på Twitch, eller hvis du er professionel e-sportsudøver.
Faktisk er had i computerspil et stort og omfattende problem, mener flere eksperter.
Det gælder både i forhold til sexchikane og sexisme, når man arbejder i spilbranchen, og det kommer også til udtryk i chikanerende og respektløst sprog blandt gamere på nettet.
Én, der på egen krop har oplevet den hårde tone på nettet, er Sara Miller, der er vært på Ultra Gaming og selv gamer og streamer på Twitch, YouTube, TikTok og Twitter.
- Folk skriver en masse ubehagelige ting, uanset hvilket socialt medie, jeg er på. Jeg kan godt studse over, hvorfor folk skal være sådan over for mig, når de ikke rigtig kender mig, fortæller hun.
- Men jeg er heldigvis ret tykhudet, så jeg går ikke i seng om aftenen og tænker på de grimme ting, folk skriver.
Det kan handle om alt fra, at folk synes, Sara Miller er dårlig til et givent spil, til at de synes, hun er grim.
Det er især helt unge personer, der skriver til hende, og de personer er oftest drenge.
- Det er nok bare fordi, det er dem, der er flest af. Gamingbranchen er stadig meget mandsdomineret, og det gør det svært for kvinderne at være med.
Skærmens anonymitet kan bringe grimme ting op i folk
Ifølge Sara Miller glemmer folk tit, at der sidder rigtige mennesker på den anden side af skærmen, når man skriver til hinanden på nettet. Og så kan man hurtigt komme til at skrive noget, man måske burde holde for sig selv.
- Mange folk skriver ting, som de aldrig ville sige til folk, hvis de stod over for dem i virkeligheden.
- Når vi sidder derhjemme bag vores computere og gemmer os bag et spil, hvor det ofte kun er vores stemme, man kan høre, bringer det nogle gange nogle grimme ting op i folk. Så kan man hurtigt komme til at sige nogle væmmelige ting uden at tænke over det.
Gør du selv noget for at ændre på det?
- Jeg sørger selv for at holde en ordentlig tone. Jeg kan både komme til at sige "sgu" og "fuck", men jeg er mig altid bevidst om at bruge et sprog, der ikke er nedladende. Jeg sørger altid for, at min livestream er et sted, der er rart at være.
Sara Miller tror, en del af problematikken handler om, at branchen endnu ikke har fået skabt en kultur omkring, hvordan man agerer voksent og ansvarligt over for hinanden.
Den kultur mangler tilsyneladende også hos det franske spilfirma Ubisoft, der mandag offentligt undskyldte for den omfattende sexchikane, som nogle af firmaets ansatte bliver udsat for. Onsdag meddelte Ubisoft så, at én af firmaets vicepræsidenter træder tilbage.
- Det er, som om det er gået fra en hobby-branche til en multi million dollar-branche fra den ene dag til den anden. Der er meget, branchen skal lære endnu, og mental sundhed er en ting, vi først lige er begyndt at tale om, mener Sara Miller.
Mental sundhed er dog også noget, vi på et overordnet plan som samfund skal blive bedre til at tage hånd om, mener hun.
- Som samfund har vi lidt en tendens til ikke at tage sundhedsproblematikker lige så alvorligt for vores drenge som for vores piger. Vi giver ikke meget plads til, at drenge kan trække stikket og være følsomme og sårbare. Der er en kultur omkring, at man bare skal op på hesten og komme videre.
Der mangler sprog til at tale om problemerne
Den tendens har blandt andet ført til stressede gamere og udbrændte e-sportsstjerner, ligesom 'World of Warcraft'-spillere verden over sørgede i sidste uge, da meddelelsen om den populære gamer Byron 'Reckful' Bernsteins død kom frem.
Christian Cramer Nielsen, der er e-sportskonsulent ved DGI Esport og har skrevet speciale om undervisning i e-sport, mener, at gamerbranchen står over for en "massiv problemstilling".
- Jeg tror, det skyldes tabu og mangel på sprog til at tale om problemerne. Men der er en nuancering og et nyt sprog på vej, og gamere er blevet bedre til at tale om deres problemer, siger han.
Han mener, at opdragelse er vejen frem, hvis man vil sikre en sundere branche fremadrettet. Det gælder ikke mindst for dem, der spiller spillene. Computerspil er nemlig blevet "de nye sociale medier", hvor mange unge mænd snakker med deres venner, mener Christian Cramer Nielsen.
- På et overordnet plan handler det om opdragelse. Der skal fremdyrkes en etik omkring, hvad der er okay og ikke okay at sige på nettet blandt unge mennesker.
- Og så skal spiludbyderne blive bedre til at tage ansvar for den opførsel, som deres spil lægger op til. De skal for eksempel slå ned på dårligt sprog og racisme, når de oplever det i deres spiluniverser.
Mens opdragelse skal hjælpe på tonen blandt dem, der spiller for fornøjelsens skyld, skal der fokus på support og støtte blandt professionelle gamere (der for eksempel streamer på Twitch, mens de spiller) og e-sportsatleter, mener Christian Cramer Nielsen.
- Der er ingen support at hente for streamere – de er nødt til at snakke med hinanden om deres problemer. Når man så samtidig bliver mødt af internettets hårde tone, og måske stort set ikke snakker face-to-face med folk i løbet af en dag, kan det hurtigt have negative konsekvenser for ens mentale helbred.
Han mener desuden, at det i e-sportsverdenen ville hjælpe med en organisation, der talte atleternes interesser:
- Der er en meget voldsom konkurrencementalitet i e-sportsverdenen, og der findes ikke nogen spillerorganisation, der regulerer det og sætter begrænsninger. Spillerne skal selv finde den balance. Derfor er det nærmest ikke nogen overraskelse, når man hører om stressede spillere, siger Christian Cramer Nielsen og slutter:
- Hvis man er gamer eller streamer, så bliver man nødt til at have hård hud, som tingene ser ud nu – ellers kan det hurtigt få konsekvenser for ens mentale sundhed.
'Kæmpe sygdomstegn på tværs af branchen'
Det er psykolog Morten Saxtorff enig i.
Han specialiserer sig i e-sport og gaming og er interesseret i de positive potentialer, han mener, gaming indeholder. Der er dog meget, der bør rettes op på i de virtuelle universer, medgiver han:
- Der er kæmpe sygdomstegn på tværs af branchen, og det skyldes manglende professionalisering og strukturer, der beskytter folk. Det handler om, at vi som samfund skal begynde at anerkende det som en professionel branche, ligesom vi gør med alle mulige andre brancher, og for eksempel understøtte folk, når de vælter, lyder det fra Morten Saxtorff.
Han mener, der mangler et godt sikkerhedsnet, fordi det stadig er en meget ny branche, de professionelle streamere og e-sportsatleter boltrer sig i.
- De unge e-sportsudøvere har knoklet i nogle år, og nu er man så nået et sted hen, hvor der er mange, der er udbrændte. Jeg tror ikke, det er fordi, selve industrien er usund. Jeg tror, det er fordi, vi er for dårlige til at holde hånden under spillerne. Desuden mangler der opbakning fra samfundet generelt.
Løsningen er ifølge Morten Saxtorff, at der afsættes flere ressourcer til støtte.
- Man er begyndt at anerkende, at en større del af budgetteringen i branchen skal bruges til support. Uanset om du er fritidsspiller, streamer eller e-sportsudøver, skal du vide, hvor du kan gå hen, hvis det pludselig bliver for meget, mener han.
Psykolog David Madsen peger – ligesom Sara Miller – på, at der endnu ikke er opbygget nogen god kultur omkring, hvordan vi taler til hinanden på nettet.
Han er stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed og arbejder, ligesom Morten Saxtorff, indgående med gaming i sin praksis.
- I mange fora har der ikke været nogen voksne til stede, så børn og unge har selv etableret tonen. Og den tone er meget hård. Derfor skal vi etablere en sproglig kultur online, så børn og unge forstår alvoren og hjælper hinanden med at værne om dem, som nu er ofre for digital mobning.
Han pointerer desuden, at der mangler lovgivning på området.
- Der er ingen retningslinjer på det digitale område. På alle mulige andre områder vil vi gerne beskytte børn og unge, men det halter helt vildt på det digitale område.