Det er med en vis frygt i øjnene, at Maria Fantino mandag morgen sletter sin Facebook-app. Med udsigt til først at kunne downloade og bruge den igen fem dage senere.
Medværten på P3-programmet 'Curlingklubben' er heller ikke meget for at slette Instagram og Snapchat. Men hvad gør man ikke for at levere public service?
- Min tilgang til det her er, at jeg ikke gider det, men det er en del af mit arbejde. Jeg synes, at folk uden apps er irriterende. De er svære at få fat på, siger 23-årige Maria Fantino.
Punktum.
Men når arbejdsgiveren nu beder en om at være med i et forsøg i en uge, hvor DR sætter fokus på unges brug af sociale medier, så hvorfor ikke tage den et lille skridt videre.
- Jeg vil også forsøge at lade være med at lytte til podcast. Jeg har en teori om, at jeg er rigtig dårlig til at være alene, og at podcast er en løsning på det. Jeg hører podcast, når jeg står op, når jeg har fri, og når jeg er alene. Jeg har aldrig ro. Jeg er aldrig alene, siger Maria Fantino.
- Når jeg kommer på sociale medier igen, kan også se, hvad jeg egentlig har brug for. Har jeg for eksempel brug for at "second screene" hele tiden? Det kunne været rart at nøjes med at se på en ting ad gangen.
Så meget for overvejelserne op til et projekt, der i læsende stund er afsluttet. Dette er en dagbog fra fem hårde dage for en kvinde i sin måske bedste SoMe-alder.
Mandag: Tidlig FOMO
- Jeg har en lille smule FOMO (fear of missing out/frygt for at gå glip af noget, red.) allerede nu. Er der nogen, der har inviteret til en begivenhed, som jeg ikke ser? Hvad går jeg glip af?
- Det er både rart og frygteligt ikke at kunne se, hvad der er på Instagram. Jeg går og forestiller mig, at mine veninder laver alt muligt fedt.
- Det er virkelig irriterende ikke at kunne forevige minder og dele dem med andre. Jeg har lært, at alt skal deles. Det er underligt ikke at kunne gøre det. Det er ikke nødvendigvis et blærerøvs-move. Men du ved, hvis man ikke har billeder af det, så er det ikke sket.
Tirsdag: Maria falder (lidt) i
- Jeg er rejst med tog fra Langå til København, fordi jeg skal til Mariah Carey-koncert. Det er en tur på cirka fire timer, og der er intet at lave, når man ikke kan være på Instagram, Facebook eller Snapchat. Jeg prøvede at sove, men det kunne jeg jo ikke hele vejen. Så jeg hørte podcast. Jeg gik ikke på sociale medier, men hørte altså podcast, som jeg havde sagt, at jeg ville forsøge at lade være med. Det var for stenet bare at sidde og kigge ud ad vinduet.
- Jeg ville gerne have taget et billede eller to til den koncert, som jeg havde glædet mig rigtig meget til. Men jeg var måske mere tilstede under koncerten. Jeg kan godt selv være slem til at tænke på, hvornår det ville være bedst at filme under koncerter, og jeg lagde mærke til, at alle omkring mig var på mobilen. Der var mange, der ikke lavede andet end at filme koncerten.
Onsdag: - Jeg savner at underholde mig selv
- Det begynder at blive lidt kedeligt uden sociale medier. Jeg kedede mig for første gang rigtigt i går, da vi var færdige med at forberede programmet. Så plejer jeg at sidde med mobilen og være på Facebook, men det kunne jeg jo ikke.
- Jeg synes heller ikke, at jeg bare kunne tage en bog frem, begynde at hækle eller gå en tur. For det var jo egentlig meningen, at jeg skulle arbejde, selv om jeg var færdig og klar til at sende. Så ville det være meget demonstrativt at gå en tur eller tage en bog frem.
- Mobilen er sådan lidt en mellemting, hvor det stadig kan se ud som om man arbejder, og så kan man jo stadig være sammen og tale sammen, selv om man bruger telefonen.
- Jeg savner at underholde mig selv, uden at det er så tydeligt. Det er ikke til at holde ud, hvis det hele skal være seriøst.
Torsdag: Missede insta-øjeblikke
- Jeg var i byen i går, og der var rigtig mange Instagram-øjeblikke, som jeg ikke kunne forevige. Og så generer det mig, at jeg har alle mulige aftaler på Facebook, som jeg ikke kan tjekke op på. Jeg føler mig ekskluderet fra fællesskabet, når jeg ikke er på Facebook.
- Jeg savner at kunne klare alt det praktiske, som der også er på sociale medier. Og jeg savner at scrolle og være på Youtube. Jeg kan ikke følge alle de interessante mennesker, der laver noget der.
- Der er en lytter, der har skrevet til os, at vi tror, at vi er åh så sociale, når vi er sammen på mobilen. Det mener han ikke, at vi er, og han opfordrer os til at være sammen i virkeligheden. Jeg tror, der er mange, især lidt ældre, der ikke forstår, hvor meget sociale medier betyder for unge.
Fredag: Maria i Facebook-fælden
- Jeg downloadede Facebook, Messenger og Instragram med det samme, jeg kunne, og så gik jeg på Instagram og tjekkede feeded. Det var lidt kedeligt. Så gik jeg på Facebook for at tjekke de videoer, der er blevet lagt på af Curlingklubben. Der røg jeg i fælden lige med det samme og blev ledt videre til den næste video.
- Jeg synes ikke, det har været hårdt at være uden sociale medier, men det har været besværligt. Jeg har været til besvær. Det kan godt være, at de af mine venner, der ikke er på sociale medier, ikke er så stressede, men de er også besværlige.
- I forhold til podcast, så er jeg ikke blevet så meget klogere, for vi har været på tour med P3 og har haft meget travlt, så jeg er mest bare faldet omkuld på hotelværelset. Jeg har ikke haft et roligt øjeblik.
- Efter det her forsøg har jeg tænkt mig at rykke Facebook ind på en mappe eller over på den anden skærmside på min telefon, for jeg har lagt mærke, at jeg i denne her uge tit tappede, der hvor Facebook plejer at være. Jeg behøvede egentlig ikke at komme på Facebook, men tappede af ren vane. Nu vil jeg prøve at gøre det lidt sværere for min tommelfinger.
- Men jeg synes ikke selv, jeg er dårlig til at håndtere sociale medier. Jeg ved godt, hvornår det er ok, og hvornår det ikke er ok at være på. Det er lidt sværere for ældre brugere, tror jeg.
- Jeg glæder mig til at gå på Youtube, når jeg kommer hjem.