Hvem kom først, superhelten eller superskurken?
Det lyder som popkulturens udgave af 'hønen og ægget'-dilemmaet. Men spørgsmålet er relevant for at forstå de superskurke, som vores elskede superhelte altid har defineret sig selv ud fra.
For hvad er Batman uden Jokeren? Eller Superman uden Lex Luthor for den sags skyld?
I anledning af, at netop Superman blev født for 80 år siden, og derved markerede starten på superhelteæraen, har vi set nærmere superskurkens oprindelse.
Spørger man Jakob Stegelmann, var de første superskurke virkelighedens. I hvert fald, hvis man vender blikket ud mod virkeligheden i 30'erne.
- Superheltene opstod, da unge tegnere med især østeuropæisk baggrund så, hvad der skete i Europa - og hvor lidt, der blev gjort for at stoppe jødeforfølgelser og totalitære regimer, fortæller værten fra Troldspejlet.
- Jeg tror, de så heltene, som nogle, der kunne løse de uløselige problemer, fortæller Jakob Stegelmann og henviser blandt andet til organiseret kriminalitet som et andet stort emne i 30'erne, både i medier og tegneserier.
Anderledes i dag
Den arketypiske superskurk henter inspiration i de klassiske historier om Sherlock Holmes, hvor hans ærkefjende er professor Moriarty.
- I dag er der ikke nær så klare linjer. I gamle dage var skurken skurk, og man var ikke i tvivl. I dag kan han optræde heltemodigt, eller han kan omvendes - som Deadpool og Wolverine, der begge var ret skumle typer i starten, men er endt som helte.
Men hvad kan superskurke fortælle os om os? Vi har samlet nogle andre eksempler på onde skikkelser, der er inspireret af noget så kulørt som virkeligheden.
Thanos
I den aktuelle superheltefilm'Avengers: Infinity War' vil superskurken Thanos bekæmpe verdens overbefolkning. En udfordring af de helt store, der er hentet ud af virkelighedens klimadebat.
Uden at afsløre for meget er Thanos' løsning dog anderledes end, hvad virkelighedens forskere ville anbefale. Heldigvis.
Jakob Stegelmann: - Thanos viser os den moderne superskurk, som er fornuftigt, velovervejet og med en mission. Han er billedet for den anonyme overmagt, der udrydder mennesker, fordi det virker som en fornuftig løsning.
- På den måde rammer han vores frygt for teknokrater, store magtapparater. Men samtidig spiller han på vores fascination af den magt.
Snowflame
I 80'ernes USA er et af de helt store emner den såkaldte crackepidemi. Kriminaliteten og de sociale problemer eksploderer i takt med, at misbruget af stoffet stiger. I 1988 bliver Snowflame født.
Jakob Stegelmann: - Snowflame levede kun kort - han var en columbiansk narkokonge, der fik ekstra kræfter, når han tog kokain.
- Et eksempel på, at ikke alle superskurke fungerer, selvom man forsøger at gøre dem aktuelle og relevante. Han blev dræbt hurtigt, han var ikke så populær.
Bane
På film fik storforbryderen fra Batman-tegneserien sit brede film-gennembrud i Christopher Nolans 'The Dark Knight', hvor Tom Hardys legemliggørelse skabte en uforglemmelig nemesis. Ingen kan vide sig sikre, selv ikke finansfyrsterne i Gothams svar på Wall Street.
- Banes ekstreme ondskab skyldes en uretfærdig behandling af retssystemet og et fængselsophold i hans unge år - en meget passende baggrund for en superskurk i en tid, hvor der er stor fokus på, hvad der får forbrydere til at bryde loven.
- Som superskurk har han så stor magt i Gotham City, at han samtidig kommer til at symbolisere vores angst for, at vores hverdag styres af bykonger og organiseret kriminalitet.
Red Skull
Han optræder første gang i tegneseriehæfterne i 1941, hvor Anden Verdenskrig er i fuld gang. Nazividenskabsmanden Johann Schmidt drikker et serum, der forvandler ham til Red Skull med det deforme udseende.
Jakob Stegelmann: - Superhelten Captain America er skabt for at bekæmpe nazisterne, og Red Skull var billedet på den uhyggelige og okkulte skurk - et oplagt billede på den samlede trussel, nazisternes bød.
- I den periode bekæmpede alle amerikanske helte tyskere eller japanere, og det gjorde dem ekstremt relevante for børn, der i afmagt lyttede til nyhederne uden at kunne se en løsning.
Killmonger
Frygten for krig og kaos optræder flere steder blandt skurkene. Særligt hos Erik 'Killmonger' Stevens, der vil udslette superhelten Black Panther (bl.a. fra filmen af samme navn fra i år). Han bliver bortvist fra det hyperavancerede samfund Wakanda og vokser op i Harlem med et brændende ønske om hævn gennem en militant overtagelse.
Jakob Stegelmann: - Frygten for militære konflikter, der opstår overalt og måske ender med atomkrig ligger bl.a. i figuren Eric Killmonger fra 'Black Panther'-filmen.
- Han vil angribe mange steder og satser på at destabilisere verden.