- Jeg kan fortælle dig historien om, at jeg var en ulykkelig, ensom teenager, og det er rigtigt. Samtidig kan jeg fortælle dig historien om, at jeg var utroligt social og havde mange venner, og det er også rigtigt.
Thure Lindhardts navn klinger velkendt i de fleste danskeres ører.
Gennem de sidste 20 år har han lagt ansigt til et utal af roller på film og teater, både i Danmark og i udlandet. Lige fra legendarisk modstandsmand i storfilmen 'Flammen og Citronen' til hovedrollen som forunderlige Oskar i 'Bliktrommen' på Betty Nansen Teatret i København.
Lige nu er han aktuel i krimiserien 'Broen' på DR1, som er i fuld sving med fjerde og sidste sæson. En sæson, der handler om, hvem vi er, når vi ikke er den, som vi har bildt os selv og alle andre ind. Og det har Thure Lindhardt personligt spekuleret meget over de seneste år.
- Tit er der mange, der identificerer mig ud fra mit arbejde. Det kan jeg også selv komme til. Når jeg arbejder, spiller jeg roller og skal hele tiden skal forholde mig til, hvad identitet er. Men i det øjeblik, vi definerer os selv ud fra en identitet, kan vi meget nemt have et problem, siger Thure Lindhardt.
'Hvad laver du så?'
Man får altså ikke umiddelbart Thure Lindhardt til at sige, at han er én ting.
- Hvis du og jeg ikke havde mødt hinanden før og sad ved siden af hinanden til en middag, så ville vi nok sige, 'Nå, hvad laver du så?', siger han.
- Det er en ice-breaker, og det er der ikke noget galt i. Jeg har det fint med smalltalk, for det er også en måde, vi kan pejle os ind på hinanden på. Jeg synes bare, det er interessant, at vi spørger til identiteten frem for mennesket.
Selvom Thure Lindhardts navn ofte optræder på rollelisten til store teaterproduktioner og film, har den 43-årige skuespillers ben altså stadig kontakt med jorden. Det har de i hvert fald fået med alderen.
- Jeg nægter at være filmstjerne. Jeg tager bussen, og jeg sætter mig ind i s-toget. Jeg ved godt, at det lyder banalt, men det er det ikke. Det handler om at holde fast i et dagligt liv og sige, at det er dét, der er livet. Ikke det andet.
Hvordan gør du det?
- Det gør jeg ved at gøre mange andre ting end kun at passe og elske mit arbejde. Og ved at slippe det. Gå lange ture og læse bøger, der handler om andre ting end mit arbejde. Lave ting, også arbejdsmæssigt, som ikke giver succes og berømmelse, men giver tilfredsstillelse på nogle helt andre planer, forklarer Thure Lindhardt.
På bar bund
Og hvem er man så, når man ikke er den, som man troede?
Hvilket menneske står tilbage, når man ikke længere kan pådutte sig selv et mærke som skuespiller, politibetjent eller, i Thure Lindhardts karakter Henrik Sabroes tilfælde, som far?
- Når de identiteter pludselig forsvinder, fordi vi bryder dem selv, eller at de bliver brudt udefra, så er vi lige pludselig på bar bund. Det er der, der opstår kriser, og de store spørgsmål kommer, siger Thure Lindhardt.
- Hvis du definerer dig som én ting, så kommer du til at tage skyklapper på og glemmer, hvad der sker rundt omkring dig. Jeg tror først, det er i de sidste tre-fire år, at det er gået op for mig. De 15 år før tror jeg ikke, at jeg har haft andet end skyklapper på, griner han.
Thures usynlige ven
Thure Lindhardt har brugt mange intense måneder i selskab med 'Broen'-holdet. En ret uvant situation for en skuespiller, som ellers oftest er ansat på produktioner et par måneder ad gangen.
Karakteren Henrik Sabroe blev først skrevet ind i tredje sæson som den svenske betjent Saga Noréns danske makker. Og det har været nogle fantastiske år, som selvfølgelig også har drejet sig om andet end identitskriser.
- Serien er så stor en succes, og det har været skideskægt for mig at hoppe på. Efter at have arbejdet i alle mulige andre lande og spillet på engelsk og tysk, så komme hjem og lave en serie, som bliver vist i så mange lande. Det er helt vildt sjovt.
Sidste sæson af 'Broen' blev filmet færdig i sommer, og Thure Lindhardt har taget afsked med Henrik Sabroe.
- Det er mærkeligt, for jeg kommer virkelig til at holde af ham som en mand, jeg kender og forstår og nogle gange ikke forstår. Det er lidt som den usynlige ven, man havde som barn. Jeg var rigtig gode venner med Atreyu fra 'Den Uendelige Historie'. Det var min bedste ven.
Og når man så begynder at savne sin gamle, usynlige ven, har det sine fordele at være skuespiller.
- Henrik er jo indeni mig. Jeg kan jo bare tage ham frem og sige hej.