Sort magi og glemt vandmand: 7 superhelte Troldspejlet glæder sig til

Når de ikke redder verden, redder de også biograferne. Troldspejlet hylder superheltene, der er på trapperne.

Jeg glæder mig stort set altid til en ny superhelte-film, men glæden er ofte blandet med skepsis og nervøsitet.

Og i år er der hele syv på plakaten, hvilket er én mere end i 2017!

Så jeg plejer at opregne plusser og minusser - så jeg ved lidt mere om, hvad jeg går ind til.

Black Panther

Plusser:

Det er den første superhelt af afrikansk afstamning, hvilket må siges at være anderledes og nyt. Black Panther har ekstremt veludviklet kampteknik: Det giver basis for gode, lange kampscener.

Og så kan han forudane sort magi: Måske vil vi opleve okkulte elementer.

Minusser:

Black Panther-karakteren skal først etableres, så der skal måske bruges megen tid på oprindelsen.

Instruktøren Ryan Coogler er ung i gårde med sine 31, og det er hans første superheltefilm

Premiere d. 15. februar.

Avengers: Infinity War

Plusser:

- Superskurken Thanos vender tilbage - det bliver voldsomt

- Guardians of the Galaxy er også med, så der bliver plads til god humor

Minusser:

- Kan blive kaotisk, fordi der er så mange superhelte i én film

Premiere 26.april

Deadpool 2

Plusser:

- Trailerne sprudler af den samme rå humor, der gjorde etteren til et hit.

- Ryan Reynolds gentager sin fabelagtige præstation som Deadpool.

- Altid godt med helte, der går mod strømmen og optræder moralsk forkert.

Minusser

- Filmen får en ny instruktør, David Leitch, som er god til action, men som måske ikke kan det samme med ironi som etterens Tim Miller

- Man kan ikke tage familien med - men det er måske et plus i virkeligheden?

- Humoren kan måske ikke bære en toer.

Premiere 17.maj.

Ant Man and the Wasp

Plusser

- Den første 'Ant-Man'-film var herligt upretentiøs.

- Denne gang står instruktøren Peyton Reed også for fortsættelsen.

- Evangeline Lilly er et perfekt valg til rollen som superheltinden 'The Wasp'.

Minusser

- Figurerne ikke er særlig kendte, så det er måske svært at få venner med i biografen

Premiere 5.juli

X-Men: Dark Phoenix

Plusser

- '-Men har længe været savnet i biograferne.

- Dark Phoenix er en spændende figur, fordi hun mister kontrollen.

- Tegneserien, den bygger på, er fremragende.

Minusser

- Instruktøren Simon Kinberg er debutant, så resultatet kan blive usikkert.

Premiere 1.november

Spider-man: Into the Spiderverse

Plusser:

- Første animerede superheltefilm i biograferne - det bliver fantastisk!

- Produceret af Phil Lord og Chris Miller, der lavede den geniale LEGO-film.

- Historien er klassisk Spider-Man, men med mange nye drejninger.

Minusser:

- Alt det ovenstående kan også betyde, at det går helt galt!

- Måske ikke få sine ikke-nørdvenner med til en animeret film.

- Vi risikerer, at den får dansk tale, bare fordi det er en animeret film.

Premiere 20. december

Aquaman

Plusser:

- En gammel, næsten glemt superhelt får chancen.

- Jason Momoa passer perfekt til rollen som Aquaman.

- Universet er meget anderledes end andre superhelte.

Minusser:

- Figuren er måske så gammel - 1941 - at den er forældet.

- Instruktøren James Wan (fra 'Saw') er måske for mærkelig til en superheltefilm.