Vi kender hende fra Zulu-komedieserien ’Sjit Happens’, på dansegulvet under sidste års ’Vild med dans’ og som Anders W. Berthelsens flamme i den aktuelle ’Klassefesten 3’.
Men de færreste ved sikkert, at den i dag 30-årige skuespiller Stephania Potalivo startede sin filmkarriere som 9-årig i thrilleren ’Farligt venskab’ over for Ulf Pilgaard.
Egentlig var det Stephania Potalivos bror, der gik til casting på en af hovedrollerne, men så manglede de pludselig også en pige.
- Min bror gik videre, og så spurgte de ham, om han havde en lillesøster, for det havde hans rolle. Så jeg kom til casting og fik rollen, siger Stephania Potalivo.
Fik første filmrolle som 9-årig
Ironisk nok endte broderen med ikke at få hovedrollen. Til gengæld blev filmen startskuddet for lillesøster Stephanias liv som barneskuespiller.
Efter ’Farligt venskab’ blev hun spurgt, om hun ville lave flere film, og sådan gik det til, at Stephania Potalivo fik roller i film som 'Far, mor og Blyp', 'Albert' og ’Mirakel’ – endda uden selv at opsøge det aktivt.
Lige indtil filmfolkene holdt op med at ringe.
- Da jeg blev 14 år, stoppede de med at spørge mig, for så var jeg jo blevet teenager, og andre børn kom til, mindes Stephania Potalivo.
"Jeg fattede ikke, hvor heldig jeg var"
Og det var faktisk okay, for egentlig drømte hun ikke om at blive skuespiller, siger hun.
- Jeg syntes bare, det var vildt sjovt, men jeg opsøgte det ikke selv. Det, tror jeg faktisk, var ret sundt, for jeg fattede slet ikke, hvor heldig jeg var. Jeg fik jo de der ting uden rigtig at gøre noget for det.
Selv da Stephania Potalivo som 10-årig vandt en canadisk filmpris for sin rolle i den danske film ’Forbudt for børn’, landede statuetten ligesom bare på hendes børneværelse.
- Jeg fik en canadisk pris for bedste kvindelige hovedrolle, da jeg var 10 år gammel. Men jeg var ikke derovre for at modtage den, så den blev sendt med posten til mig.
"Min mor sparkede mig i røven"
Trods filmroller og en fornem statuette i bagagen, stod det slet ikke klart for Stephania Potalivo, at skuespil var vejen frem for hende.
Hun havde ikke lyst til gymnasiet, droppede ud og fik sig et ufaglært job, der dog hurtigt blev rutine.
- Jeg kunne pludselig godt se, det var skuespillet, jeg ville, men jeg turde nok ikke helt at indrømme det, for det er jo sådan en lidt urealistisk ting at blive skuespiller, fortæller hun.
Faktisk var det Stephania Potalivos mor, der puffede til datteren.
- Det var min mor, der sparkede mig i røven. Hun sagde til mig, at hun virkelig syntes, jeg skulle gøre noget ved skuespillet, så jeg ikke bare stod stille og ikke udfordrede mig selv.
Satsede på skuespillet og fik stor rolle
Det var der måske alligevel noget om, erkendte Stephania Potalivo og opsøgte efterfølgende skuespillet aktivt for første gang.
Først ved at tage på filmhøjskolen i Ebeltoft og dernæst ved at søge ind på Det Danske Filmskuespillerakademi i København og filme en masse kortfilm.
Næste kapitel blev den populære komedieserie ’Sjit Happens’, der stadig vises på TV 2 Zulu.
Da Stephania Potalivo opdagede, at der blev holdt en åben skuespilprøve på serien, skrev hun fluks til casteren.
- Og så svarede hun, at de godt vidste, hvem jeg var, og at de havde haft mig i tankerne.
Troede ikke selv på sit eget held
Og sådan fik Stephania Potalivo rollen som Ane.
At serien om vennerne i det københavnske bofællesskab skulle blive så stort et hit blandt sin unge målgruppe, havde ingen dengang forudset. Det var jo bare et enkelt pilotafsnit, tænkte Stephania Potalivo.
- Vi var fem ukendte, der skulle lave en serie til Zulu, så man tænkte jo lidt: Hvad er sandsynligheden for, at serien bliver lavet. Hvor tit ser man lige det?
I dag - og fem sæsoner senere - er ingen i tvivl om, at serien ramte plet.
Et hit på Facebook
’Sjit Happens’ har lige nu mere end 91.000 likes på Facebook, hvor fans løbende får videoer med og billeder af skuespillerholdet og selv kan bidrage med ideer og input.
Faktisk går serien så meget rent ind, at mange fans de første år, serien blev vist, kaldte Stephania Potalivo for Ane, når de mødte hende.
- Det at lave en serie, der er så karakterbåren, gør jo, at folk føler, de kender vores roller. Og hver gang en sæson slutter, skriver folk, at vi aldrig må stoppe med at lave serien. Det er jo bare fedt, siger Stephania Potalivo.
Efter at hun er begyndt at lave andre ting – blandt andet ’Vild med dans’ og en rolle i TV 2-serien ’Dicte’ – er ”Ane” dog efterhånden blevet afløst af hendes rigtige navn.
Bekræftende at være med i en populær film
Og nu er Stephania Potalivo så aktuel i ’Klassefesten 3: Dåben’, der bare i løbet af premiereweekenden er set af 168.000 danskere i biffen. Dermed slår den endda biograftallet for de to forrige i filmserien trods anmeldernes overvejende negative modtagelse.
- Jeg føler mig bare heldig, at jeg medvirker i noget, som folk gider at gå ind og se, siger Stephania Potalivo, da vi taler med hende inden filmens premiere og de flotte biograftal.
- Selvfølgelig skal man ikke lave noget, man ikke kan stå inde for, bare fordi det er populært, siger hun og fortsætter:
- Men det er jo mega bekræftende at lave noget, der er populært. Så kan der være alle mulige fine anmeldere, men det er jo ikke nemt at lave noget, der bliver en succes. Det er svært at få folk til at gå i biografen.
Lever allerede drømmen
Så det går godt for Stephania Potalivo.
’Sjit Happens’ vender tilbage med en femte sæson, biografgængerne strømmer ind for at se ’Klassefesten 3’, og næste år kan vi se hende i dramaserien ’Mercur’ om Radio Mercur.
Så hvad håber Stephania Potalivo at opnå som skuespiller, som, hun engang troede, var en urealistisk drøm?
- Hvis jeg kan få lov til at få det, som jeg har det nu, hvor jeg laver forskellige ting, jeg godt kan lide, og arbejder sammen med dygtige mennesker, så er jeg virkelig glad. Jeg ville også elske at lave revy og teater – jeg har jo aldrig lavet teater før.
Drømmen om Hollywood har hun dog ikke endnu.
- Selvfølgelig ville jeg ikke udelukke det, hvis nogle spurgte: Vil du ha’ denne her rolle ude i verden? Men bare det at få en rolle, føler jeg mig stadig taknemmelig over, for der er en usikkerhed i at lave det her, og der er jo så mange, der gerne vil det, siger hun.