Alle billeder fra den israelske film ’Gett’ viser et eller flere mennesker i et goldt hvidt rum. Intet andet. Og der er ikke andet end mennesker i et goldt hvidt rum i ’Gett’. Alt foregår blandt omkring 10 mennesker i et goldt hvidt rum.
Men det sensationelle ved filmen er netop, at den foregår i det golde hvide rum – og at der foregår netop dét, i det golde hvide rum.
’Gett’ betyder skilsmisse på hebræisk og det golde hvide rum er netop en retssal, der skal tage stilling til en israelsk kvindes ønske om at blive skilt fra sin mand.
Den slags er som bekendt hverdag i Danmark, hvor lige under halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Det er sikkert også hverdag i Israel, men som ’Gett’ viser, er det ikke alle, der kan få lov at blive skilt.
Og skilsmisseretssager har en særstatus i Israel. Her er tilskuere ikke tilladt.
Er ganske enkelt holdt op med at elske sin mand
Filmens hovedperson Viviane, der bliver spillet af den ene instruktør, Ronit Elkabetz, er ganske enkelt holdt op med at elske sin mand, Elisha. Med årene er hun blevet træt af hans traditionsbundnene liv. Altså vi hun skilles.
Det vil Elisha ikke. Han er ikke ligefrem brændende forgabt i Viviane, men det strider mod hans tro og hans selvopfattelse at lade sig skille. Og når manden ikke vil lade sig skille, kan en israelsk kvinde ikke stille meget op ifølge den israelske skilsmisselov, der forvaltes af rabbinere.
De tre dommere og rabbinere i ’Gett’ leder ihærdigt efter en årsag til Vivianes ønske om at blive skilt. Det er ikke nok, at hun ikke elsker ham længere og vil noget andet i sit liv. Hvis han ikke har slået hende eller været hende utro og han i øvrigt tager sig af hende økonomisk, kan rabbinerne ikke se nogen grund til en skilsmisse.
Sådan bliver retssagen i ’Gett’ ved, mens Viviane insisterer og Elisha nægter, uanset at han ikke får Viviane tilbage under nogen omstændigheder.
Gennem 5 år forløber retssagen i ’Gett’ mens familiemedlemmer, venner, bekendte og naboer dukker op for at vidne i en stadig mere betændt og nedslidt atmosfære.
En fejlkonstruktion i en moderne stat
Der er ingen egentlige skurke i ’Gett’. Set med vestlige øjne er både Elisha, rabbinerne og Elishas religiøse bror, der fungerer som hans advokat, nogle formørkede fjolser uden andet på hjernen end deres middelalderlige regler.
Men ingen har i princippet gjort noget ondt eller forkert.
Det er netop pointen i ’Gett’, der bærer undertitlen ’The Trial of Viviane Amsalem’. Det er selve rettens konstruktion, der er skurk. Det er ikke rabbinernes mandschauvinisme, men det, at de hver dag får lov til at bruge den til at undertrykke kvinder i en retssal, ’Gett’ går til angreb mod.
Og det virker.
Uden at udstille nogen understreger instruktørsøskendeparret Ronit og Shlomi Elkabetz at skilsmisseretten i Israel er en fejlkonstruktion i en moderne stat. Ingen betvivler Vivianes ret til at leve et selvstændigt liv, men hun kan alligevel ikke sådan uden videre kræve at blive skilt fra sin mand.
Og undervejs i den udmarvende rettergang får Ronit og Shlomi Elkabetz understreget, at diskrimineringen af kvinder i Israel har mange skjulte ansigter.
Rettergangens indbyggede idioti
Hele optrævlingen af Vivianes og Elisha ægteskab og forholdet mellem kønnene i Israel foregår i det golde hvide retslokale. Mere er der forbavsende nok ikke brug for.
Ved at bruge kameraet subjektivt og skifte mellem de forskellige medvirkendes synsvinkel får Ronit og Shlomi Elkabetz skabt et klart billede af de følelser og tanker, der ligger bag dramaet. Det kører ikke lige glat hele vejen igennem og til tider kæmper filmen hårdt for ikke at gå i stå i rettergangens indbyggede idioti.
Men som politisk indspark, som en film, der griber et stykke nutid om halsen og piller det fra hinanden så enhver kan se dets fejlkonstruktion, er ’Gett’ forbilledlig.
'Gett: The Trial of Viviane Amsalem' er åbningsfilm på Copenhagen Jewish Film Festival, der åbner den 25. februar. Filmen har almindelig biografpremiere den 5. marts