Anden sæson af scifi-braget Westworld får premiere på HBO Nordic i morgen den 23. april.
Stemningen er pisket op med billeder af robotgribbe, blodige cowboyhatte og patosfyldte one-liners som “kaos tager kontrollen”.
HBOs store håb er, at historien om robotoprøret i verdens mest amoralske forlystelsespark kan blive lige så populær som deres fantasy-hit, Game of Thrones.
Den har også samme kombination af at udspille sig i en genre, der tidligere har været ret trashy på tv, men som så pludselig bliver taget vældig, vældig alvorligt, både med hensyn til budget og tone.
Her er fem ting, vi håber på, at den nye sæson vil give os mere af, så vi fortsat har en storladen genreserie at glæde os til, når vi skal sige farvel til Game of Thrones’ drager og snezombier i 2019.
Tilfredsstillende robothævn
I hele første sæson så vi med stigende væmmelsesfryd på menneskenes gentagne overgreb på Westworlds 'værter', altså kunstigt frembragt menneskelignende robotter, der er sat i verden for at være menneskenes legetøj.
Voldtægt, mord og tortur, reparér og genstart. Voldtægt, mord, tortur, reparér og genstart. Og det blev ikke lettere at se på, af at første sæson stoppede lige, da robotterne endelig havde fået samlet bevidsthed nok til at gøre oprør.
Vi har set masser af uhyggelige historier om kunstig bevidsthed, lige fra den oprindelige version af Westworld over Terminator til The Matrix, der ender med at gøre oprør mod os mennesker.
Men med serieversionen af Westworld er det første gang, vi for alvor er på robotternes side. Så nu må anden sæson meget gerne hurtigt give os den hævn, vi fortjener.
Flere dele af forlystelsesparken
Ægteparret Jonathan Nolan og Lisa Joy, der står bag serien, har kaldt første sæson for en slags forhistorie. Det sætter en fed streg under det faktum, at vi ingen idé har om historiens omfang.
Vi ved nærmest intet om verden uden for Westworld, hvor langt ude i fremtiden vi er (er vi rummet? På en øde ø?) og ikke engang, hvor stor forlystelsesparken er.
I nogle af trailerne til anden sæson kan vi se, at vi kommer på besøg i en anden del, efter sigende ved navn Shogun World, frit modelleret efter Japans feudale Edo-periode (1603-1868) med bjerglandskaber, samuraier og katana-sværd.
Der er også oprettet en viral hjemmeside for Delos, det firma, der står for forlystelsesparken, hvor der ser ud til at være seks dele af forlystelsesparken i alt.
Færre forvirrende plottwists
Westworld blev hurtigt genstand for ugentlig fællesanalyse på internettet.
Superseere delte billeder og detaljer fra ugens afsnit og gættede på, hvem af de menneskelige figurer, der i virkeligheden var robotter, hvad Fords nye narrativ gik ud på, og hvad der i virkeligheden var i midten af den sagnomspundne labyrint.
Problemet var, at de største afsløringer var simple nok til at blive gættet uger i forvejen af de skarpeste, men komplicerede nok til at forvirre de mindre entusiastiske seere.
Lisa Joy og Jonathan Nolan chokerede for nylig ved at lade reddits brugere stemme om, hvorvidt de skulle lave en video, hvor de afslørede hele plottet i sæson to på forhånd for at undgå diskussionen på nettet.
Det hele endte med en meget opfindsom practical joke, nemlig en video med Evan Rachel Wood, der synger Rick Astleys 'Never Gonna Give You Up', og så 22 minutter med en hund og et klaver.
Klarere fokus på de eksistentielle spørgsmål
Det forvirrende plot fik nogle gange karakter af puslespil og stod i vejen for seernes følelsesmæssige engagement i robotternes indre liv og det psykologiske spørgsmål i centrum for det hele: Er der en evig skillelinje mellem kunstig og menneskelig intelligens?
Hovedpersonerne Dolores og Maeve begyndte pludselig at huske nogle af de forfærdeligheder, de var blevet udsat for tidligere, hvilket fik dem til at bryde fri og gøre oprør på hver deres måde.
Så seriens første centrale påstand er næsten ubærligt tragisk: nemlig at det er vores traumer, der er kernen af, hvem vi er, og forskellen mellem menneske og maskine. Det vil vi have uddybet!
Nuancer i oprøret
Seriehistorier er noget andet end filmhistorier, så hvis Westworld vil holde til flere sæsoner, er robotternes oprør også nødt til at rumme en forhandling, hvis det ikke skal drukne i splat.
Det er også stadig åbent, om robotterne bare er programmeret til at gøre oprør, så vi ved stadig heller ikke hvor langt, deres nyfundne frie vilje rækker.
Vi fik for eksempel antydet, at Maeves første virkelige frie handling ikke var at stikke af fra parken, men at fortryde flugten og vende tilbage til sit fængsel for at finde sin datter.
Der er et spændende potentiale i forskellen mellem Dolores og Maeve, der kan repræsentere to forskellige ønsker om frigørelse. Dolores’ rene hævnmotiv, der lægger op til folkedrab på menneskene i parken og muligvis verden udenfor. Og en mere inderlig forvandling baseret på Maeves nyfundne følsomhed, der kunne give et ønske om at leve i harmoni med menneskene.